Asgers praktik ledte til fastansættelse: Sådan får nyuddannede det første job

Ansøgning, netværk eller studiejob? Se, hvordan nyuddannede med din uddannelse landede deres første job.

Asger Helby Petersen blev færdiguddannet i juni. Allerede 1. august startede han i sit nye job som finanstrainee i banken Spar Nord. (Foto: Spar Nord Bank © Spar Nord Bank)

Det er kun et par måneder siden, at 26-årige Asger Helby Petersen kunne kalde sig færdiguddannet finansøkonom, men han er allerede i fuld gang med sit nye job som finanstrainee i banken Spar Nord Bank i København.

Ligesom for en del andre nyuddannede byder sensommeren på fuldtidsarbejde, men selv om jobbet er nyt, er Asger Helby Petersen dog et kendt ansigt i banken.

Han har både været i praktik og haft studiejob samme sted, og sådan er vejen til det første job for mange nyuddannede, viser data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som DR har analyseret.

Op mod hver fjerde nyuddannede får nemlig deres første job på en arbejdsplads, hvor de er kendte i forvejen. Det kan både være, fordi de - ligesom Asger Helby Petersen - har været i praktik eller haft studiejob på arbejdspladsen under deres uddannelse – eller fordi, de har skrevet en opgave eller lavet et projekt i samarbejde med arbejdspladsen.

I søgeboksen herunder kan du søge på din egen uddannelse og se, hvordan flest nyuddannede herfra har fået deres første job. Artiklen fortsætter under boksen.

For Asger Helby Petersen er ”blæksprutte-opgaverne”, der kendetegnede tiden som praktikant og studentermedhjælper, skiftet ud med egne kunder, som han i samarbejde med kolleger rådgiver om alt fra daglig økonomi til større økonomiske beslutninger.

- Det har ikke været noget stort chok for mig at starte i jobbet, fordi der netop har været en glidende overgang i kraft af praktik og studiejob. Fordelen er, at jeg på forhånd ved, hvad der forventes af mig, siger Asger Helby Petersen.

På netop hans uddannelse som finansøkonom er det hele 48 procent af de studerende, der får job på en arbejdsplads, hvor de enten har haft studiejob, været i praktik eller skrevet en opgave.

Og det er også en god vej at gå, mener Pernille From Hansen, der er selvstændig jobkonsulent og specialiseret i at få nyuddannede i job:

- Hvis man har haft et studiejob, så forbedrer det mulighederne for at få et job. Og hvis det på nogen som helst måde er muligt, så tag altid en virksomhedsrettet praktik under din uddannelse eller sørg for at lave dit afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed, siger Pernille From Hansen.

Flest får job via stillingsopslag

Selv om det for mange hjælper at have fået foden inden for på en bestemt arbejdsplads, når det første job skal i hus, så får langt størstedelen af de nyuddannede deres job ved at søge et job, der har været slået op.

Omkring halvdelen af de nyuddannede svarer i Uddannelses- og Forskningsministeriets rundspørge, at de ’søgte og blev ansat efter et stilllingsopslag’.

Men det gør ikke nødvendigvis stillingsopslag til den bedste jobsøgningsmulighed for de nyuddannede, mener Pernille From Hansen.

- Når mange nyuddannede svarer, at de har fået job ved at søge en stilling, der var slået op, så er det ikke fordi, det er den bedste søgningsstrategi. Det er, fordi vi har indrettet vores system sådan, siger hun.

- 95 procent af alle stillingsopslag efterspørger erfaring, og det har de nyuddannede ikke, så når vi i beskæftigelsessystemet tager udgangspunkt i, at man som nyuddannet skal søge opslåede stillinger, så skaber vi en situation, hvor de nyuddannede oplever ikke at være attraktive, siger Pernille From Hansen.

Hvis man som nyuddannet ser et stillingsopslag, som man synes er spændende, men hvor der er krav om erfaring, opfordrer hun i stedet til, at man ringer til kontaktpersonen på stillingsopslaget og siger det, som det er: At man synes, at jobbet lyder spændende, og at man kan se, at ens faglighed passer til virksomheden, men at man ikke har den fornødne erfaring.

- Og så skal man spørge, om de også kunne være interesserede i at få en nyuddannet ind til at assistere de mere erfarne medarbejdere, og se, om man ikke kan komme i dialog om det.

Pernille From Hansen henviser til en undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager, der viser, at 80 procent af virksomhederne stiller sig positivt over for at høre uopfordret fra folk med en interessant faglighed, så i langt de fleste tilfælde vil man med den strategi få indledt en dialog og kunne aftale at sende en uopfordret ansøgning, siger hun.

Nyuddannede ved ikke, hvor de kan arbejde

For Asger Helby Petersen var det ikke nødvendigt at sende hverken opfordrede eller uopfordrede ansøgninger, for allerede midt i hans praktikperiode i begyndelsen af 2019 blev han tilbudt jobbet som finanstrainee efter uddannelsens afslutning, og om et år ændres titlen til bankrådgiver.

For ham var det vigtigt at tage en uddannelse, som var direkte målrettet mod arbejdsmarkedet:

- Finansøkonom er en hurtig måde at få en faglig ballast, samtidig med at vejen ud i erhvervslivet er kort. Derudover er det en meget praksisnær uddannelse, hvor der er et godt samarbejde med virksomhederne, og det tiltaler mig, siger Asger Helby Petersen.

Han har tidligere læst amerikanske studier med tilvalg i marketing, branding og kommunikation på Syddansk Universitet, men endte med at droppe ud:

- Dele af uddannelsen var rigtig spændende, men jeg havde svært ved at se nogen klar vej i forhold til, hvilket job det ville føre til, siger han.

Pernille From Hansen peger også på, at netop på mange af de akademiske uddannelser, hvor man ikke nødvendigvis bliver uddannet til en bestemt stilling eller branche, skal man allerede under sin studietid begynde at være nysgerrig på, hvad det er for nogle virksomheder, der er aktive inden for det, man studerer, og som man synes er spændende.

- Det er faktisk ret vigtigt, for jeg møder en del nyuddannede, som ikke ved, hvor de kan arbejde henne, siger Pernille From Hansen.

Hun anbefaler, at når man har et fag på studiet, som man synes er spændende, så skal man gå på Linkedin og søge efter virksomheder og personer, som arbejder inden for det felt.

- Og så kan man jo begynde at følge de virksomheder og sende invitationer til folk, hvor man skriver: ’Hej. Vi er fagfæller – har du lyst til at linke op?’ På den måde får man både netværk med folk, som arbejder med det, man interesserer sig for, men man begynder også at forstå, hvor man hører til på arbejdsmarkedet, siger Pernille From Hansen.

Og netop netværk er den fjerde store årsag, som nyuddannede i undersøgelsen giver til, at de fik deres første job.

Om undersøgelsen

  • Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte i slutningen af 2018 den seneste spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og nyuddannede til hjemmesiden uddannelseszoom.dk. I februar 2019 blev hjemmesiden opdateret med resultaterne.

  • Samlet har 33.566 nyuddannede fra videregående uddannelser svaret på spørgeskemaet. Der er ikke indsamlet data fra akademiske bacheloruddannelser, ligesom nogle uddannelser kan mangle i oversigten, fordi der ikke har været data tilgængelig for den specifikke uddannelse.

  • DR har kigget på de fire største grunde, som nyuddannede fra hver enkelt uddannelse har givet til, at de fik deres første job. Der kan være flere grunde end de fire viste, og derfor giver procenttallene samlet set ikke 100.

  • For på tværs af uddannelser at finde de samlede største grunde til, at nyuddannede får deres første job, har vi taget højde for uddannelsernes størrelse ved at se på, hvor mange der har svaret på spørgeskemaet ved hver uddannelse. Hvis der eksempelvis er 500 besvarelser og 10 procent, der svarer, at de fik job gennem netværk, har vi ganget 500 med 10 procent og fået rundt regnet 50 personer.

  • Efterfølgende har vi udregnet, hvor mange nyuddannede på hver uddannelse, som angiver, hvordan de har fået job og lagt tallene sammen. Kun de fire største årsager til, at nyuddannede har fået job er med i oversigten, og de overordnede tal siger derfor noget om, hvad de største årsager er til, at nyuddannede får deres første job, men procenttallene er ikke fuldstændig præcise, fordi der mangler nogle grunde. Derfor bruger vi formuleringer som "op mod" og "omkring", når vi omtaler de overordnede største årsager til, at nyuddannede får deres første job.