Aske kan påvirke dronningens fødselsdag

Kongehuset holder øje med situationen med vulkanasken fra Island. Hvis luftrummet over Danmark bliver lukket, er det ikke sikkert at alle dronningens fødselsdagsgæster når frem.

Askeskyen fra Island kan betyde, at ikke alle dronning Margrethes gæster når frem. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Hvis luftrummet lukkes over Danmark, kan det få betydning for, hvilke gæster der når frem til dronningens fødselsdagsfest.

- Kongehuset har endnu ikke noget overblik over situationen. Vi tager løbende stilling efterhånden som situationen udvikler sig, siger kommunikationsmedarbejder Kirsten Baltzer Kahr.

Nogle er landet

En del af fødselsdagsgæsterne skal med til festforestillingen i Det Kongelige Teater i aften.

Nogle er landet, andre skal ankomme i eftermiddag og andre igen ankommer først i morgen for at deltage i den private fest på Fredensborg i morgen aften.

Præcis hvilke gæster, som kan blive ramt af problemerne med flytrafikken, kan kongehuset ikke oplyse.

Facebook
Twitter