Atletikforbund: Alvorlige knoglesygdomme kan ramme supermotionister

15 procent af danske motionsløbere er supermotionister, lyder det fra Dansk Atletik Forbund.

Omkring 15 procent af danske motionsløbere er såkaldte supermotionister og løber mere end 50 kilometer om ugen, lyder det fra Dansk Atletik Forbund. (© DR)

Masser af motion og lidt, men sund mad lyder umiddelbart som en sund livsstil. Taget til ekstremer, kan det dog være en alvorlig trussel for de såkaldte supermotionister.

Det forklarer direktør i Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen.- Det kan give ret alvorlige skader som stressfrakturer, hvor knoglerne revner, forklarer han.- Det har noget at gøre med hormonbalancen - at kroppen dybest set ikke er i stand til at reparere sig selv efter hver træning, og derfor begynder knoglerne - ligesom med metaltræthed - at revne.15 procent supermotionisterDansk Atletik Forbund har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut lavet en analyse af danske motionsløbere. En analyse, der viste, at omkring 15 procent var såkaldte supermotionister.

Jakob Larsen forklarer, at supermotionisterne løber over 50 kilometer om ugen og tager flere end fire løbeture om ugen.- I virkeligheden tror jeg, at det er vigtigt, at man ikke tænker så meget i mængden, men i langt højere grad, hvordan det bliver prioriteret. Hvad er det for nogle ting, som du sætter til side for din træning, siger han.Tæt på elitelivNy forskning har vist, at flere kvindelige elitesportsfolk spiser for lidt og for sundt og derfor får for lidt energi i forhold til, hvor meget de forbrænder.Det giver dem alt fra knogleproblemer, hormon- og menstruationsforstyrrelser, lavt blodsukker og højt kolesteroltal.

Men det er altså ikke kun de kvindelige elitesportsfolk, for hvem det er en reel risiko, forklarer Jakob Larsen.- Supermotionisten indrammer på mange måder sin dag lige som eliteudøverne gør, forklarer han.- De møder mange af de samme udfordringer med restitution - simpelthen at kunne nå at blive frisk efter træning, og at få de ressourcer, som kroppen har brug for.Er deres eget holdSelvom supermotionisterne altså på mange måder lever som eliteudøverne, er der en vigtig forskel på de to.Hvor elitesportsfolk har et helt team omkring sig i form af træner, læge, diætist eller fysioterapeut, må supermotionisterne i flere tilfælde være det hele selv. Derfor mangler mange vejledning og viden, mener Jakob Larsen.- Det, at de er alene, at de er deres eget hold, er en risiko, forklarer han.

Derfor opfordrer han de allermest ivrige motionister til at søge det i de netværk, der findes omkring dem. I fitnesscentret, hos den praktiserende eller i f.eks. en løbeklub.- De fleste løbeklubber har jo dygtige og erfarne trænere, så det ville være et godt sted at starte, siger han.

Facebook
Twitter