Autister forstår ikke flirt: Vil du have en drink? Nej tak, jeg er ikke tørstig

Autister lever anderledes end mange andre. Det sætter en ny DR-programrække fokus på.

Louise Wille har autisme. Det gør, at hun husker tal og systemer bedre end de fleste. Til gengæld oplever hun andre vanskeligheder.

Louise Wille har talent som ingen andre.

Hun husker bedre end de fleste, og det har skaffet hende en prøvestilling hos Novo Nordisk.

- Jeg tror, jeg ser verden på en anden måde. Jeg ser detaljer med det samme, og jeg laver systemer i alting. Hvis jeg går forbi nogle med nogle nummerplader, kan jeg huske dem næsten for altid, siger Louise Wille i DR-udsendelsen "De Skjulte talenter".

Til gengæld kan hun næsten ikke overskue, hvad hun skal gøre med sig selv, hvis planer bliver ændret. For Louise Wille har autisme. En lidelse, som mellem 57.500 og 115.000 danskere lever med - altså en til to procent af den danske befolkning.

- Nogle gange er det lidt hårdt at få at vide, at det, jeg gør, er underligt for alle andre. Det er svært at erkende, at jeg ikke er som alle andre, for det har jeg bare ønsket mig i så lang tid, fortæller hun i programmet.

Louise er ikke alene, Mange autister har det som hende.

- De er gode til mønstre, regler og systemer. Samtidig oplever man også, at der er nogle ting, de har forbløffende svært ved, siger hjerneforsker Troels W. Kjær fra Sjællands Universitetshospital.

Louise kan huske langt flere tal end hjerneforskeren:

Tre kendetegn ved autisme

Tre kernesymptomer kendetegner autisme.

Det ene er, at autister har sociale vanskeligheder.

- Man har problemer med samspillet med andre mennesker, siger Marlene Lauritsen, klinisk lektor ved Aalborg Universitetshospital.

Autister oplever også vanskeligheder ved at kommunikere med andre. Nogle har ikke noget sprog. Andre har et sprog, men bruger det formelt og ofte til at tale om egne interesser. Sproget bliver ikke brugt til småsnak og til at skabe venskaber, siger den kliniske lektor.

Samtidig kendetegner det mange autister, at de har enkelte interesser, som de går meget op i og ofte ved meget om, siger Marlene Lauritsen.

Disse tre områder er i fokus, når psykiatere stiller autisme-diagnosen.

Hjerneprofessor kunne kun huske 19 af de 36 tal - resultatet til venstre. Louise Wille kunne huske dem alle - også da hun skulle skrive dem op baglæns - til højre:

- Nej tak, jeg er ikke tørstig

Formanden for Foreningen Autisme giver fire eksempler på, hvordan autisterne møder verden anderledes end andre.

Selv har hun og hendes mand tre børn, der alle har autisme, som påvirker dem på forskellig vis.

Kan personen styre sit eget liv og tilpasse sig omgivelserne, hvis planer laves om?

- Det er folk med autisme ikke ret gode til, og det frustrerer dem voldsomt, når planer bliver ændret, eller de bliver nødt til at lave noget om, siger Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme.

- Det er noget, som gør, at det kan være meget svært at være forældre til et barn med autisme, fordi alting skal struktureres meget fast, siger hun.

Kan personen ud fra forskellige detaljer danne sig et helhedsbillede af situationen?

Når almindelige mennesker kommer ind i et rum med et bord og en computer, kan de afkode, at de formentlig er i et kontor. Det gør mennesker med autisme ikke nødvendigvis.

- De fokuserer på én ting og kan måske alle detaljerne om den, men samler ikke tingene til en helhed, der giver mening, siger formanden.

Det kan for eksempel betyde, at autisten husker mærket på computeren, modellen og serienummeret.

Det gør, at de har sværere ved at forstå, hvad der foregår omkring dem.

- Derfor kan de virke meget forvirrede, fordi alt, hvad der foregår omkring dem, i virkeligheden kommer bag på dem – med undtagelse af enkelte detaljer, siger hun.

(© dr)

Kan personen "gætte sig til", hvad andre tænker?

Voksne uden autisme ved, at der foregår noget andet inde i andre menneskers hoveder. Sådan er det ikke for autister.

- Det, der er inde i andres hoveder, er ukendt land. Det er kilde til undring for de fleste autister hele deres liv, siger hun.

Det kan gøre det svært at finde venner, fordi de ikke ved, hvad de skal med dem tale om. Det kan også gøre det svært at få en kæreste, fordi de ikke opdager, hvis andre flirter med dem. De opfatter ting konkret og forbinder ikke det, andre gør, med noget følelsesmæssigt.

- Hvis de bliver spurgt, om de vil have en drink i en bar, vil de typisk svare "nej tak, jeg er ikke tørstig" eller "ja" og tage drinken og gå videre med den, som de havde planlagt, fortæller Heidi Thamestrup.

Kan personen placere smerte og vurdere temperatur?

Det kan mange autister ikke. De har såkaldte sensoriske forstyrrelser.

- De oplever for eksempel, at der ikke er forskel på kulde og varme. Vi har eksempler på autister, der går i bad i koldt vand, fordi lunkent eller varmt vand virker smertefuldt, siger Heidi Thamestrup.

- Vi har også eksempler på, at autister kan gå ud af en dør og slå hovedet ind i karmen, men har svært ved at placere, hvor det gør ondt, fortsætter hun.

Louise Wille kan tage en tung vest på, som leder hendes tanker på afveje, når det hele bliver lidt for meget:

60 år gammel diagnose

Det er omkring 60 år siden, at fagfolk første gang brugte autisme-diagnosen til at beskrive en række lidelser, særligt hos drengebørn, fortæller formanden for Landsforeningen Autisme.

I 1992 blev diagnosen udvidet til også at omfatte de autister, som umiddelbart ser ud til at være normale, fordi de skjuler deres lidelse. Dem, der har haft autisme i form af aspergers syndrom.

- Det er typisk autister, der har en så god intelligens, at de prøver at passe ind - også selvom de tænker meget anderledes, og det virkelig er svært for dem, at de ikke forstår, hvad det er, andre gør, som er mere rigtigt, end det de selv gør, siger Heidi Thamestrup.

Først for nylig begyndte fagfolk også at bruge diagnosen til piger og kvinder.

- Det var først i 2010, at man begyndte at acceptere, at piger også havde autisme. Det betyder, at der er rigtigt mange voksne i dag, som ikke har fået en diagnose, men som har fået andre diagnoser som skizofreni, ordblindhed eller borderline, siger formanden.

Hun fortæller, at det kan tage tre måneder for børn at få diagnosen, fordi fagfolk skal lave observationer og forældreinterviews.

- For voksne, som kommer ind til en psykolog, hvor de kan fortælle om deres oplevelser gennem livet, og hvor psykologen lynhurtigt kan teste dem, kan det tage ganske få timer, siger Heidi Thamestrup fra Autismeforeningen.

- Det bliver meget tydeligt, når et autistisk menneske selv fortæller, hvordan de oplever verden, tilføjer hun.

Facebook
Twitter