Spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker at donere sine organer, er ikke et behageligt spørgsmål.
Naturligvis af den grund at det først bliver aktuelt i den situation, hvor man ikke selv skal bruge dem længere.
Måske derfor har en tredjedel af danskere over 15 år endnu ikke taget stilling til, om de vil donere deres organer, når de dør.
Men nu åbner sundhedsminister Sophie Løhde (V) op for, at man på mange måder vender det regnestykke på hovedet. Tidligere på dagen lød det fra Løhde, at man er "åben for at drøfte en blød variant af aktivt fravalg".
Og her er der grund til at holde tungen lige i munden.
I Danmark har vi lige nu "aktivt tilvalg", hvilket betyder, at man selv aktivt skal gå ind og sige, at man ønsker at donere sine organer, når man dør. Cirka 1,3 million danskere over 15 år har skrevet sig op i donorregistret.
Men overgår vi i stedet til et "blødt aktivt fravalg" vil alle danskere, når de fylder 18 år, automatisk blive organdonorer. Her skal du så aktivt selv gå ind og framelde dig som organdonor, hvis du ikke ønsker at give dine organer videre.
Har man ikke aktivt givet sin mening til kende, så er det de pårørende, der har det sidste ord.
Eksperter: Aktivt fravalg giver ikke flere organer
Det får nu flere eksperter til at tvivle på, om der egentlig vil være en effekt af den lovændring, som Sophie Løhde flirter med.
- Man får langt flere personer på donorlisten, når man går til et aktivt fravalgssystem.
- Det, der så er interessant, er, at der ikke er særlig meget, der tyder på, at det fører til en højere donationsrate. Hvis vi kigger på de donationsrater, der er på tværs af lande, så er der ikke en klar forskel mellem lande, der har aktivt tilvalg eller aktivt fravalg, siger Trine Kjær, professor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi.
Samme melding kommer fra Christina Rosenlund, donationsansvarlig overlæge ved Odense Universitetshospital og ekspert hos Dansk Center for Organdonation.
Direkte adspurgt om, hvor mange ekstra liv en donorordning, der baserer sig på "aktivt fravalg", vil redde, lyder svaret:
- Ingen. Der er ikke noget som helst, der dokumenterer, at man får flere organer, man kan donere, af det her, siger Christina Rosenlund.
Giver et større pres på de pårørende
Forklaringen skal ifølge både Christina Rosenlund og Trine Kjær findes i, at man i den bløde udgave af aktivt fravalg, som er den Sophie Løhde lægger op til, fortsat skal spørge de pårørende, selvom der er givet automatisk samtykke til organdonation.
Og har den afdøde ikke udtalt et klart og tydeligt ønske om at blive organdonor overfor sine pårørende, så vil de pårørende typisk ikke give tilsagn, selvom det er givet automatisk på grund af et aktivt fravalg, mener Christina Rosenlund.
- Alle undersøgelser viser, at hvis der ikke er givet et direkte tilsagn fra den døende, så siger de pårørende nej, siger hun.
Fra Trine Kjær lyder det også.
- Man ved faktisk fra de aktive fravalgssystemer, at der er et højere pres på de pårørende, og de pårørende i højere grad siger nej.
- Så det er nok ikke der, den store gevinst ligger. Det er jo stadigvæk de pårørende, der i sidste ende tager stilling til det, siger Trine Kjær.
Støtter aktivt tilvalg
Både Trine Kjær og Christina Rosenlund fortæller, at de ser den aktive tilvalgsordning, som vi har i dag, som den bedste løsning for organdonation. Dog kombineret med kampagner og mere generel nudging, der skal få folk til at tage stilling.
- Det kunne for eksempel være, at der sprang en opfordring til at tage stilling op på skærmen, når man bestiller et nyt pas.
Dermed er begge eksperterne på linje med Etisk Råd, der i dag kom med deres udtalelse omkring donorspørgsmålet.
- Retten til at bestemme over sig selv og sin egen krop er et vigtigt princip for sundhedsvæsenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag, siger formand for Etisk Råd Leif Vestergaard og fortsætter:
- Man kunne godt have argumenteret for et formodet samtykke, hvis der kom rigtig mange ekstra organer. Men det er der ikke ret meget, der tyder på. I stedet er vi bekymret for, at det kan give en negativ effekt på vores organdonationsprogram.
Anbefalingen om at beholde den nuværende model går i modsat retning i resten af Europa.
Inden for de seneste fire år har lande som Holland, Storbritannien og Island indført et aktivt fravalg, hvor borgerne er automatisk tilmeldt som organdonor, når de er myndige.
Det betyder, at mere end 20 europæiske lande i dag har en lovgivning baseret på aktivt fravalg eller formodet samtykke, som ordningen også kaldes.