'Av, den har jeg fejlvurderet. Jeg kan lige så godt lægge mig fladt ned': Dansk auktionshus sælger fad for 35,2 millioner over vurderingspris

Hammerslagsprisen er den højeste i Bruun Rasmussens historie og vidner om Kinas økonomiske fremgang.

Fadet, der blev solgt for 35 millioner koroner er et 600 år gammelt Ming-fad, der er 40 centimeter i diameter og med en usædvanlig flot glasur og et specielt dragemotiv i midten, forklarer han.

For det utrænede øje ville det være svært at vide, at det blåhvide fad ville gå for 35,5 millioner kroner.

Men intet mindre kunne gøre det, da auktionshuset Bruun Rasmussen tidligere i dag satte rekord med den højeste hammerslagspris i firmaets historie.

Og det med at værdisætte sådan et gammelt kinesisk fad er åbenbart også en udfordring for de mere vante øjne. I hvert fald blev det solgt for 35,2 millioner kroner over de 300.000 kroner, som afdelingsleder for Asiatisk kunst og kunsthåndværk hos Bruun Rasmussen Ralph Lexner har vurderet det til.

- Vi får en usædvanlig tallerken ind, og vi ved godt, at den er meget speciel. Og jeg skal så indrømme, at jeg ser mange penge i den – måske en million, men tiderne er svære, så vi vurderer den til 300.000 kroner, siger han og tilføjer:

- Når det er sagt, så må jeg sige: Av, den har jeg fejlvurderet. Jeg kan lige så godt lægge mig fladt ned.

Ellevilde kinesere

Der er tale om et 600 år gammelt Ming-fad, der er 40 centimeter i diameter og med en usædvanlig flot glasur og et specielt dragemotiv i midten, forklarer han.

Den høje pris skyldes ifølge Ralph Lexner flere ting. For det første er det et sjældent fad, og for det andet er den type af porcelæn, der hedder Ming-porcelæn, meget efterspurgt i Kina lige nu.

Samme oplevelse har antikvitetshandler Mads Holst, der ejer forretningen Green Square og har handlet med Kina i mange år. Han fortæller, at den kinesiske Ming-porcelæn er ganske særlig, fordi den er lavet i en periode, hvor man slet ikke havde lært at lave porcelæn i Europa endnu, og hvor kongen i Danmark stadig spiste af tintallerkener.

De fleste, der bød på fadet, var da også kinesere, og det samme er fadets nye ejer.

Smadret og stjålet porcelæn

Og så er der - ligesom Ralph Lexner også peger på - ikke særlig meget Ming-porcelæn at få fingre i.

Det skyldes for det første, at en god del af Ming-porcelænet blev smadret under kulturrevolutionen i 1960'ernes Kina i et opgør med blandt andet kapitalismen.

For det andet er meget af porcelænet blevet stjålet af europæere, der befandt sig i Kina og har taget porcelænet med til Europa, forklarer Casper Wichmann, der er koordinator for Kina-tænketanken ThinkChina på Københavns Universitet.

- Mange af Kinas kulturelle genstande er blevet stjålet af vestlige tidligere kolonimagter, siger han.

Det er forklaringen på, at en del Ming-porcelæn befinder sig uden for Kina - for eksempel i Danmark.

Men inden du spurter op på loftet for at gennemrode gamle papkasser for Ming-porcelæn, så skal du vide, at det er meget sjældent, at man kan gøre sig fund i denne her klasse, siger antikvitetshandler Mads Holst.

- Der dukker noget op en gang imellem, men der er langt imellem. Det meste af det Ming, folk har, er ikke det rigtige, og så koster det ikke det der.

Et greb i lommen

I en dansk kontekst er 35 millioner kroner for et fad trods alt en sjat penge. Men det er det ikke nødvendigvis i en kinesisk, forklarer Casper Wichmann fra tænketanken ThinkChina.

- Var det 35 millioner kroner eller dollars? Kroner? Godt. Det er et greb i lommen for mange kinesere. Det er virkelig ingenting.

De seneste 40 år er den økonomiske udvikling i Kina nemlig stukket af i en sådan grad, at en del kinesere har fået ufattelige mængder af penge mellem hænderne.

- I takt med Kinas økonomiske udvikling har Kina fået flere og flere rige, så Kina i dag er det land i verden med flest milliardærer og millionærer.

Og de vil gerne bruge deres penge. Især på at få Ming-porcelæn tilbage på kinesiske hænder igen for hvad der kan virke som svimlende summer.

- Porcelæn fra Ming-tiden er den del af den kultur, som kineserne nu køber tilbage. De har mange penge og har fået deres kulturelle selvforståelse og stolthed tilbage, siger Mads Holst.

Den billede genkender Casper Wichmann.

- Den kinesiske stolthed og nationalfølelse er i tårnhøj kurs, siger han.

Det giver ifølge ham også en vis respekt og pondus i Kina at være med til at skaffe genstandene tilbage til landet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk