Bag om 'De skjulte overgreb': Sådan er historien blevet til

Her kan du få svar på spørgsmål, du måtte have om tankerne bag dokumentaren.

I marts 2017 fortalte en seks-årig dreng til sine forældre, at han var blevet kysset af en spejderleder. Det fik forældrene til at gå til politiet, og den 46-årige spejderleder og pædagogmedhjælper blev anholdt. Han blev i 2018 idømt forvaring og kendt skyldig i overgreb mod 28 børn.

DR1 Dokumentaren 'De skjulte overgreb' undersøger en af danmarkshistoriens største sager om seksuelle overgreb.

Journalisterne bag programmet fortæller her om overvejelser, valg og fravalg i dækningen.

Hvorfor laver I programmet?

Det er lykkedes en mand gennem 20 år at misbruge mindst 28 børn, uden at nogen har opdaget det. Både for de involverede i sagen, og for at samfundet kan lære noget fremadrettet, er det interessant at undersøge, hvordan det har kunnet foregå, uden at hverken kolleger eller forældre har opdaget noget.

Med dokumentaren ønsker vi at komme så langt og nuanceret omkring sagen som muligt, og derfor har vi snakket med så mange parter som muligt. Har der eksempelvis været tegn på overgreb, som er blevet overset? Hvilke signaler skal man som forældre holde øje med? Det er væsentligt at belyse, hvis vi som samfund vil forsøge at undgå lignende sager i fremtiden.

Hvad gør denne sag så speciel?

Omfanget af sagen er i sig selv spektakulært, fordi der er tale om mindst 28 involverede børn, og fordi sagen strækker sig over en periode på omkring 20 år. Der er samtidig tale om et omfattende bevismateriale, som dokumenterer sagen, fordi gerningsmanden har filmet overgrebene. Sagens omfang har overrasket selv politiet.

Hvordan har I arbejdet med programmet?

Sagen kom for byretten i marts 2018, hvor DR's research begyndte. Vi etablerede kontakt til familierne, mens sagen kørte, og derefter søgte vi aktindsigt hos de myndigheder, som er involveret i sagen og efterspillet af den.

Hos politiet har DR fået adgang til bevismateriale, ransagningsrapporter, afhøringsrapporter og gerningsstedsrapporter. Derudover har en lang række familier givet DR lov til at gennemgå deres sagsforløb – både hos politiet og hos kommunen. Vi har forsøgt at tale med så mange parter i sagen som muligt for at kunne formidle så grundigt og nuanceret som muligt.

Under vores research er der kommet nye detaljer frem om gerningsmanden og om det forløb, som familierne har været igennem. Blandt andet sætter vi fokus på, hvilken hjælp familierne har fået i tiden efter overgrebene.

Er det nødvendigt med billeder og navn på manden?

Vi overvejer altid meget nøje i straffesager, om det er væsentligt at omtale gerningsmænd med navn og billede blandt andet af hensyn til pårørende, ofre for forbrydelsen eller risikoen for at hænge en uskyldig ud.

Denne sag er afsluttet i både byretten og landsretten, og gerningsmanden har fra start erkendt sig skyldig. Derudover er han idømt forvaring, en af lovens strengeste straffe, og strafniveauet lever op til DR's etiske standard for, hvornår vi kan nævne navnet på en dømt gerningsmand.

Ved at nævne den dømtes navn undgår vi samtidig at rette mistanke mod adskillige andre mandlige pædagoger, der har været ansat samme steder som gerningsmanden. Vi har vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt kun at bringe navnet. Det er ikke alle forældre, der kan huske navnet på deres barns tidligere pædagogmedhjælper, og ved at vise billedet giver vi vished for, hvem der er tale om. Vi vælger også at nævne navnet på den konkrete børnehave og spejderklub, hvor overgrebene er blevet begået.

Risikerer gerningsmanden eller hans familie repressalier, eller at nogen vil hævne sig?

Af hensyn til gerningsmandens familiemedlemmer benytter vi ikke hans lidt særegne mellemnavn. Ud fra det navn er det let at identificere evt. familiemedlemmer. Derfor undgår vi det.

Hvad gerningsmanden angår, har vi givet både hans advokat og Kriminalforsorgen besked om, hvornår dokumentaren bliver sendt. Vi har ligeledes givet hans nærmeste familie besked. Gerningsmanden har flere gange fået mulighed for at udtale sig til dokumentaren, men det har han gennem sin advokat takket nej til.

Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til at eksponere børnene?

Seksuelle overgreb på børn er et emne, vi behandler med stor respekt, og der ligger en række etiske overvejelser bag programmet.

I arbejdet med dokumentaren har vi været meget bevidste om vores ansvar for ikke at eksponere børnene unødigt. Der er ingen børn, der udtaler sig i dokumentaren. De børn, der i begrænset omfang er med i optagelser med deres forældre, fremstår uden navne og er slørede. I dokumentarens foto-materiale er børnene ligeledes slørede.

Er der nogle forældre fra sagen, der ikke har ønsket at snakke med jer?

Vi har forsøgt at tage kontakt til flest mulige familier, der er involveret i sagen. Det har vi gjort ud fra en ambition om at dække sagen så grundigt og nuanceret som muligt. I de tilfælde, hvor familierne ikke har ønsket at tale med os eller at bidrage til udsendelsen, har vi respekteret det og forstår familierne til fulde. De fleste familier har taget godt imod vores henvendelse, på trods af at de stod midt i en dyb krise.

Mange familier har valgt at bidrage med oplysninger i sagen, også selvom de ikke har ønsket at stå frem offentligt. Nogle har valgt at stå frem, mens andre har givet adgang til dokumenter i sagen eller på anden måde bidraget anonymt. De familier, der på forskellig vis bidrager til dokumentaren, har fået mulighed for at se programmet igennem, inden det bliver vist i tv.

Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til detaljerne i dokumentaren?

Det er nødvendigt at beskrive grovheden af overgrebene for at forklare, hvad der er sket og for at kunne forstå, hvilke konsekvensker det kan have haft for børnene. Vi har dog valgt at begrænse detaljegraden af overgrebene af hensyn til ofrene og deres pårørende. Vi beskriver overgrebene i overordnede vendinger og ikke i detaljer.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk