Bag om ‘Dronekrigeren - Danmarks farligste terrorist: Sådan er historien blevet til

Her kan du få svar på spørgsmål om tankerne bag DRs dækning.

I to tv-dokumentarer, en podcast-serie samt en række nyhedsindslag og artikler afdækker DR et formodet terrornetværk og en dansk topterrorists rolle i Islamisk Stat.

Journalisterne bag historien fortæller her om overvejelser, valg og fravalg i dækningen.

Hvorfor har I lavet historien?

Det er lykkedes en dansk mand at komme til tops i den internationale og frygtede terrororganisation Islamisk Stat, samtidig med at han ifølge politiet har været central i et aktivt dansk terrornetværk.

Dokumentarens hovedperson, Basil Hassan, trækker tråde til hidtil ukendte terroraktiviteter både i Danmark og i en række andre lande. Det er væsentligt at belyse. Både for at gøre samfundet klogere på, hvordan danske statsborgere og herboende personer bekæmper det vestlige samfund. Og for at afdække, hvordan danske myndigheder forsøger at bekæmpe terror.

Med dokumentaren ønsker vi at komme så langt og nuanceret omkring Basil Hassan og en række påståede aktiviteter i hans netværk både herhjemme og i udlandet.

Hvad gør denne sag så speciel?

Ifølge politiet var det Basil Hassan, der i februar 2013 forsøgte at skyde og dræbe historiker og islamkritiker Lars Hedegaard.

Herefter forsvandt Basil Hassan ud af landet, og fortællingen om ham har siden været præget af stor mystik. Udenlandske efterretningstjenester har bekræftet, at Basil Hassan har haft en ledende rolle i Islamisk Stat, men der er ikke tidligere blevet berettet konkret om Basil Hassans aktiviteter inde fra kalifatet.

I september 2018 kunne DR afsløre, at Basil Hassan ifølge politiet også er central i en dansk terrorsag, hvor fem personer er sigtet for at have købt og sendt dronedele til Islamisk Stat.

Det formodede netværk har ifølge politiet været aktivt i fem år. I forbindelse med dokumentaren 'Dronekrigeren - Danmarks farligste terrorist' har DR talt med en række kvinder, herunder IS-slaver, som har mødt Basil Hassan i IS-kalifatet. De beretter om et sjældent detaljeret vidnesbyrd fra indersiden af en terrororganisation.

Hvordan har I arbejdet med programmet?

Vores research startede i sommeren 2017, hvor vi fik et tip fra en kilde i det islamistiske miljø.

Personen fortæller os, at han har været med til at sende dronedele til Islamisk Stat og at Basil Hassan også skulle være involveret.

Siden har vi etableret kontakt til kilder i det islamistiske miljø både i Danmark og i udlandet og myndighedskilder i ind- og udland.

De to dokumentarer er en dokumentaristisk fortælling, der bygger på samtaler med mange forkellige typer kilder.

Skildringen af Basil Hassans liv er baseret på, hvad folk omkring ham og andre kilder med kendskab til efterforskningen mod ham har fortalt. Nogle har ikke ønsket at tale med os, men alle oplysninger er efterprøvet.

Hvis en oplysning kun stammer fra en kilde, er dette angivet med tydelig afsender. Mange kilder har betinget sig anonymitet. I alle tilfælde kender DR kildernes identitet.

Hvilke overvejelser har I gjort jer, når I kalder Basil Hassan for en terrorist?

I efteråret 2016 besluttede de amerikanske myndigheder sig for at sætte Basil Hassan på deres terrorliste.

Den tidligere chef for listen, Jason Blazakis, har udtalt, at Basil Hassan er ‘en af de farligste, der nogensinde er sat på listen’.

Samtidig har en tidligere kurdisk efterretningsofficer til DR fortalt, at ‘Basil Hassan havde så central en rolle i Islamisk Stats droneprogram, at koalitionen mellem kurderne og Vesten har forsøgt at slå ham ihjel’.

Derudover har en række kvinder, der kender Basil Hassan fra Islamisk Stats hovedby Raqqa, over for DR fortalt, at Basil Hassan satte bomber på droner og talte om at lave terrorangreb i Vesten.

Er det nødvendigt at vise billeder af Basil Hassan?

Virkeligheden skal vises og Basil Hassan har et ansigt. To af de billeder, som indgår i vores dækning, er taget, efter at Basil Hassan ifølge politiet forsøgte at dræbe Lars Hedegaard.

Disse billeder er vigtig dokumentation af, hvor Basil Hassan efterfølgende har været under sin flugt fra de danske myndigheder.

De personer, der har givet DR disse billeder, har givet samtykke til, at vi kan bringe dem.

Desuden vises to billeder af Basil Hassan, som jævnligt har været bragt i de danske medier og som stammer fra hans gymnasietid.

Disse billeder er med til at vise og dokumentere, at Basil Hassan dengang bare var en almindelig gymnasiedreng fra Frederiksberg, der i løbet af sin ungdom udviklede sig til ifølge myndighedskilder at være en af de mest eftersøgte danskere nogensinde.

Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til at eksponere efterretningstjenester og politiets arbejdsmetoder?

Alle oplysninger i dokumentaren er nøje overvejet, og der er også informationer, der er valgt fra af forskellige hensyn. Alle oplysninger om politiet og efterretningstjenester er bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder.

Vi har haft grundige etiske og juridiske overvejelser om alle detaljer i denne sag.

I Danmark har vi et åbent retssystem, hvor mange oplysninger bliver fremlagt i retten, og politiets arbejdsmetoder kommer også frem under en retssag.

Alle oplysninger i dokumentaren og nyhedsdækningen er forlagt myndighederne, så de har haft mulighed for at kommentere dem.

Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til at beskrive et formodet terrornetværk, hvor der kører en verserende retssag og de involverede dermed hverken er dømt eller frikendt for noget?

Efterforskningen af det formodede terrornetværk har været mere end fem år undervejs, og sagen er af samfundsmæssig væsentlig betydning, fordi der ifølge politiet er tale om et terrornetværk, hvor flere af de sigtede er født og vokset i Danmark og ifølge politiet er endt med at støtte en terrororganisation.

De involverede personer er blot sigtede i sagen, og vi understreger gennem vores dækning, at der endnu ikke er rejst tiltale og at de fem personer alle nægter sig skyldige.

Alle oplysninger i dækningen er forlagt de involveredes advokater.

Har I været i kontakt med efterretningstjenesten i forbindelse med jeres research?

Ja. Undervejs i vores research finder vi ud af, at PET ved, at vi interesserer os for særligt to personer fra det islamistiske miljø i Storkøbenhavn. Vi undersøger de to personers mulige indblanding i det formodede terrornetværk.

Vi har derfor en dialog med PET, fordi de er bekymret for, om vores viden og ageren kan spolere en efterforskning.

PET understreger, at de hverken vil eller kan forbyde os eksempelvis at opsøge bestemte personer.

DR beslutter, at vi ikke vil risikere at ødelægge en igangværende terrorefterforskning, da vi fornemmer, at to navngivne personer skal anholdes.

Derfor undlader vi på et bestemt tidspunkt at opsøge disse to personer. Men vi fortsætter vores research og arbejde med historien.

Facebook
Twitter