BAGGRUND Sygeplejersker, ventetid og fejl har givet akutlinjen 1813 modvind fra starten

Region Hovedstaden indførte ny akuttelefon, der adskiller sig fra de øvrige regioners - allerede efter to måneder havde 1813 fejlet i sag om meningitis.

Grafikken viser, hvordan lægevagter rundt i landet og akuttelefonen er 1813 organiseret.

Den nye kritik af akuttelefonen 1813 i forbindelse med meningitistilfælde føjer sig til en lang række af sager, hvor dødsfald og kritiske hændelser er blevet kædet sammen med problemer hos 1813.

Allerede i den nye akutordnings første år, i 2014, var der i pressen fokus på de såkaldte utilsigtede hændelser, der dækker over situationer, hvor en patient er kommet til skade eller har været i risiko for at blive skadet som følge af akutberedskabets håndtering af en sag.

'Blodig alvor', kaldte Socialdemokratiets regionsrådsmedlem og forhenværende sygeplejedirektør på Rigshospitalet Leila Lindén situationen, da Region Hovedstaden blot to måneder efter indvielsen af 1813 fandt frem til 97 utilsigtede hændelser vedrørende patienter, der havde været i kontakt med den nye akutordning.

Det fremgik blandt andet af regionens egen undersøgelse, at personalet på 1813-centralen - primært sygeplejersker - ikke tilstrækkeligt hurtigt havde opdaget et tilfælde af meningitis og andre alvorlige tilstande.

- Vi tager det dybt alvorligt og er i fuld gang med at udbedre fejlene, udtalte Leila Lindén dengang til Politiken.

Region Hovedstaden har dog stadig et højt antal utilsigtede hændelser, heriblandt med dødelig udgang, og DR Nyheder kan i denne uge fortælle om nyere tilfælde, hvor 1813 kritiseres for en mangefuld indsats over for patienter med mistanke om smitsom meningitis.

I sagen om den 17-årige gymnasieelev Hans Graham Petersen, der døde af meningitis nytårsdag, har Region Hovedstaden erkendt, at det var en fejl, at der ikke blev reageret prompte og sendt en ambulance. Det var en jordemoder, der besvarede opkaldet fra Hans' forældre, og en stor del af balladen om 1813 har netop handlet om, hvem der bemander akuttelefonerne.

Før 1813 gik i luften ved indgangen af 2014, blev akuttjenesten drevet af de praktiserende læger, og det var speciallæger i almen medicin, der tog imod opkaldene fra syge borgere.

Region Hovedstaden fyrede lægerne og udskiftede dem med specialuddannede sygeplejersker, som i dag er de første til at tage imod akutopkaldene. Sygeplejerskerne kan stille videre til læger, der har den såkaldte bagvagt.

I de øvrige fire regioner - Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland og Sjælland - er det stadig Lægevagten, der står for akuttelefonen. Her kommer man uden for sin egen læges telefontid direkte igennem til en læge, der vurderer situationen og kan henvise til en af lægevagtens konsultationer eller i særlige nødstilfælde sende en vagtlæge på hjemmebesøg.

Ifølge Frede Olesen, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er kvaliteten af akutordningen 1813 stadig præget af konflikten mellem lægerne og Region Hovedstaden.

- Vi er kommet i en yderst uheldig situation. På den ene side har vi en stejl administration, som afskedigede de praktiserende læger uden varsel, og på den anden side står de stædige læger. Det har ødelagt muligheden for at finde et kompromis og gøre akutordningen tillidsvækkende for alle.

- Når man følger debatten, er det tydeligt, at mange læger ser på præstationerne hos 1813 og har en - berettiget eller uberettiget - skepsis i forhold til, om kvaliteten af ydelserne i 1813 er i orden, siger professoren, der opfordrer parterne til at finde hinanden:

- De må sætte sig omkring bordet en gang og sikre en hensigtsmæssig samarbejdsmodel.

Efter lægerne blev fyret fra 1813 i 2014, kom det så vidt, at de praktiserende læger af deres egen faglige organisation, De Praktiserende Lægers Organisation, blev frarådet at tage job i Region Hovedstadens akutordning, selv om 1813 var i akut mangel på læger og fik kritik for lange svartider, der blev kædet sammen med flere dødsfald.

Region Hovedstaden beskyldte omvendt 13 læger for at chikanere 1813 med en lang række koordinerede opkald med det formål at øge ventetiden og sabotere den nye akutordnings mål om at besvare 100 procent af alle opkald inden for 10 minutter.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

En enkelt læge fik efterfølgende en påtale af Lægeetisk Nævn for at have chikaneret 1813 med 262 gange opkald inden for 14 dage.

Efter tre år, hvor 1813 har været plaget af for lange svartider, kunne Region Hovedstaden i november sidste år meddele, at de nu var oppe på at besvare 95 procent af alle henvendelser, før der var gået ti minutter.

Den markante fremgang på svartiden har imidlertid ikke ført til våbenhvile mellem lægestanden og Region Hovedstadens akuttjeneste, og debatten blusser særligt op, når tragiske dødsfald i pressen bliver kædet sammen med fejl hos 1813.

- Som praktiserende læge i Region Hovedstaden i mere end 25 år har jeg aldrig tidligere set så mange - og så alvorlige - fejlskøn og behandlinger som efter indførelsen af 1813, lyder den hårde kritik fra en praktiserende læge i et debatindlæg på Sjællandske Mediers netavis i begyndelsen af marts.

I et andet debatindlæg fra marts, i Jyllands-Posten, der også kommer som reaktion på Region Hovedstadens fejl i sagen om 17-årige Hans Graham Petersen, skriver en øjenlæge:

- Jeg håber, at denne tragiske sag i det mindste må føre til, at de ansvarlige politikere sørger for, at det fremover igen bliver erfarne læger, der passer akuttelefonen 1813 – også i Region Hovedstaden.

Den socialdemokratiske regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har dog gang på gang forsvaret indførslen af 1813, ligesom rapporter fra 2014 (udarbejdet af COWI) og 2015, (udarbejdet af KORA) blandt andet konkluderer, at det var 'logisk og rigtigt' at indføre et såkaldt enstrenget akutsystem, og at 1813-ordningen ikke er blevet dyrere, selv om den er mere omfattende end det tidligere akutsystem Lægevagten.

I evalueringen af 1813's opstart fastslås det imidlertid også, at de forventede svartider på akuttelefonen var overoptimistiske, og at konflikten mellem Region Hovedstaden og lægerne har hæmmet akuttjenesten for syge borgere.