Bandeportræt: Hvem gemmer sig bag hætterne?

De er oftest mellem 18 og 25 år. Flere af dem er etnisk danske, og de kommer oftest fra ressourcesvage familier. Dr.dk tegner et billede bandernes medlemmer.

Hætterne er trukket op om hovedet, når fotograferne nærmer sig. Men bag hætterne gemmer der sig nogle unge mænd, der oftest kommer fra ressourcesvage familier og er hjælpsomme i lokalmijøet, fortæller kilder til DR. (© DR)

De er iklædt sorte hættetrøjer med rygmærket "Familia BGP - Loyal to Familia". De står og kigger rundt på pladsen foran Retten på Frederiksberg, hvor deres kammerat netop nu skal fremstilles i grundlovsforhør. På ryggen kigger et dødningehoved med bandana og en pistol i hver hånd ud mod mig. Jeg nærmer mig dem med mit kamera i hånden, og de trækker det sorte stof op foran ansigtet, så jeg kun kan se deres øjne.

- Du skal ikke tage et billede af mit ansigt, siger den ene, mens han med et nik mod sine venner trækker hætten op over hovedet. Vennerne gør det samme. Og simultant vender de ryggen til og lader mig tage et billede af dem.

Tirsdag var flere hætteklædte LTF-bandemedlemmer mødt op ude foran retten. (Foto: Louise Damløv © DR)

Sammen med de omkring 75 til 85 andre medlemmer af den københavnske bande, Loyal to Familia, ligger de i åben konflikt med banden Værebros Hårde Kerne, der holder til i Værebroparken i Bagsværd nordvest for København. Værebros Hårde Kerne tæller ifølge DR Nyheders oplysninger mellem 65-75 medlemmer.

Men hvem er bandemedlemmerne, som i årets første måneder har stået bag flere skyderier og knivstikkeri og to drab?

Det spørgsmål har dr.dk stillet flere personer, der ved noget om bandemiljøet eller kender medlemmerne.

Ressourcesvage forældre

- Typisk kommer de fra dårligt sociale forhold, har sociale problemer og er typisk arbejdsløse. Ofte kommer de fra et hjem, hvor de ikke har fået den store support, og derfor søger de et fællesskab, forklarer Michael Ask, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).

Netop forældrenes rolle er - som i så mange andre familier - helt central:

- Kendetegnet for dem er, at deres opvækstvilkår har været svære. Forældrenes opbakning har manglet, og en del af bandemedlemmerne lider af psykiske diagnoser som ADHD, siger Karina Jensen, der er exit-koordinator i Gladsaxe Kommune.

Fællesskabet trækker

Og hun ved, hvad hun taler om. For hun beskæftiger sig med de medlemmer, der gerne vil ud af miljøet.

Efter bandekonflikten eskalerede med drabet på den 19-årige Jonathan Taboryski den 11. januar har kommunen fået dobbelt så mange henvendelser som normalt, forklarer hun. Flere af de unge, der henvender sig til hende, er allerede blevet angrebet med kniv, siger hun.

- De unge mænd og drenge, der bliver en del af det her, har svært ved at danne fællesskaber i skolen og i andre regi. Banden er det fællesskab, de kan få, og det er bedre end ingenting. Her bliver der sat pris på dem på en måde, som andre måske ikke har gjort, siger Karina Jensen.

De fleste bandemedlemmer i Loyal to Familia bor på Nørrebro, i Tingbjerg, Skovlunde og Kokkedal. Mens VHK-medlemmerne har hjemme i området omkring Værebroparken i Bagsværd i byer som Herlev og Høje Gladsaxe.

Ifølge DR Nyheders oplysninger bor størstedelen af VHK ikke i selve Værebroparken, men her holder flere af dem til.

Bandemedlemmer hjælper børn og pensionister

I lokalmiljøet er flere af de beboere, dr.dk har talt med, bange for konflikten, men forklarer at bandemedlemmerne egentlig er venlige og hjælpsomme i det daglige.

- Det er flinke unge mennesker. Det er dem, der kommer hen og hjælper mig med tunge poser. Men der er ikke nogen ude i bandemiljøet, som må vide, at de er flinke og rare, for så bliver de til grin, siger pensionist Irene Larsen, der bor i Blokhaven i Skovlunde vest for København, hvor flere bandemedlemmer fra LTF altså holder til.

Nogle opgange længere nede bor Maj-Britt Dangaard med sine tre døtre. Den ældste datter på ni år tør ikke længere at sove på sit eget værelse, fordi hun er bange efter de skudepisoder, boligområdet har været ramt af de seneste uger.

Blokhaven Skovlunde (Foto: Louise Damløv © DR)

- Men det er ikke bandemedlemmerne, hun er bange for - det er politiets hunde. Hun har ikke tænkt over, at det er dem, der skyder. Hun dømmer jo ikke nogen, og de har flere gange hjulpet hende op ad trappen med hendes cykel, siger moderen.

Ikke kun en indvandrerbande

Selv om flere medier har fremstillet LTF og VHK som værende indvandrerbander, er medlemmerne ikke udelukkende personer med anden etnisk herkomst end dansk, understreger både politiet og Karina Jensen.

- Flere tror fejlagtigt, at det er en indvandrerbande, men der er også etniske danskere i banden, siger Michael Ask om LTF og fortæller, at medlemmer typisk er mellem 18 og 25 år.

Også VHK tæller flere etnisk danske medlemmer, hvor navne som Jonas og Kasper er lige så almindelige som Mohammed og Ahmed.

- Det er overvejende en indvandrerbande, men der er altså også rigtig mange etniske danskere. Cirka halvdelen af de bandemedlemmer, der henvender sig til mig og vil ud af miljøet er etnisk danske, siger Karina Jensen.

Tiltrækker teenagere

I VHK er flere af medlemmerne ældre en 25 år, fordi banden er ældre. Men både LTF og VHK prøver at tiltrække helt unge medlemmer, lyder det fra både København og Gladsaxe Kommuner.

- De har en del af de unge gutter på 16-17 år, som de får til at stå vagt, og hvad de ellers får dem til. Hvis de er ressourcesvage, så er de rigtig nemme. Der er hurtige penge og måske noget hash at hente, siger Karina Jensen.

Fredag den 22. marts blev otte unge drenge sigtet og varetægtsfængslet for drabsforsøg i Retten i Glostrup. Her blev en dreng på 15 år, tre drenge på 16 år og en på 17 blandt andet varetægtsfængslet.

værebroparken (Foto: Louise Damløv)

De er sigtet for et skyderi i Blokhaven i Skovlunde i starten af marts, hvor der blev skudt mod et vindue. Det er ikke set tidligere i denne bandekonflikt set, at så unge drenge er blevet varetægtsfængslet.

Frygt styrer dem

Selv om bandemedlemmerne formentlig prøver at signalere styrke ved at bære hættetrøjer med rygmærker, bandanaer og våben er flere af medlemmerne for tiden nervøse, fordi skudepisoderne og antallet af knivoverfald er eskaleret voldsomt siden nytår, vurderer flere kilder.

- Det kommer bag på dem, hvad det indebærer at være en del af banderne. De kan ikke se konsekvensen af det fra start af. Og nu er flere af dem simpelthen bange for, at de bliver den næste i konflikten, der skal lade livet, forklarer Karina Jensen.

Og netop derfor trækker de unge mænd foran retten hætterne op over hovedet og vender ryggen til journalisternes kameraer, vurderer Karina Jensen.

- Jeg tror simpelthen, det er for at være så usynlige som overhovedet muligt, siger hun.

Facebook
Twitter