Barnløse bøsser kæmper for retten til at få børn

Dansk lov forbyder kommerciel surrogatmoderskab, men homoseksuelle mænd vil have ret til at bruge rugemødre til at få børn.

Svangerskabsdonation er ikke lovligt i Danmark. Derfor tager homoseksuelle mænd bl.a. til USA for at finde kvinder, der vil være rugemor for deres barn (modelfoto). (Foto: Franck Camhi © FRANCK CAMHI)

Kommercielt surrogatmoderskab er forbudt i Danmark, og det udelukker mandlige homoseksuelle par fra at få deres egne børn.

Det er ikke rimeligt, mener homoseksuelle Dan, der også vil have ret til at få børn.

- Alle andre barnløse kan få hjælp af systemet til at få børn - de enlige, de lesbiske og de heteroseksuelle. Vi kan ikke få hjælp, og den eneste mulighed, vi har for at blive fædre, er ulovlig i Danmark, fortæller Dan, som er gift med Martin.

Har fået barn med amerikansk rugemor

- Vi har alle sammen driften; at ville være forældre og give sig selv videre til et lille menneske. Det ændrer sig ikke, om man er et bøssepar, et lesbisk par eller heteroseksuelt par, fortsætter han.

Dan og Martin har været i USA for at få hjælp til at blive den familie, de altid har drømt om.

I dag har de en datter, som de har fået med hjælp fra to amerikanske kvinder; en rugemor og en ægdonor.

- Vi kender begge kvinder og har fået et tæt forhold til vores rugefamilie. Vores datter kommer til at vide, hvor hun kommer fra og for eksempel er hendes rugemor også hendes gudmor, siger Martin.

LGBT: Bøsser i dag vil have børn

Forperson for LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner - Søren Laursen, er enig i, at loven bør revideres, fordi forbuddet tvinger de barnløse par til at opsøge bureauer i udlandet:

- Vi har en situation, hvor danske par tager til for eksempel USA for at gennemføre et svangerskab, fordi man ikke tillader svangerskabsdonation i Danmark.

Han mener mener, at der er opstået en ny situation i takt med, at homoseksuelle har fået flere rettigheder.

- Da jeg sprang ud i 80’erne, købte jeg selv præmissen om; at nu er jeg svans, og så skal jeg ikke have børn. Når de unge springer ud i dag, så er det første de snakker om, hvem de skal have børn sammen med. Det er en helt ny situation, hvor de ikke automatisk vælger børnene fra.

Prisen for et barn: 30 dages betinget fængsel

Når de danske par vælger at opsøge kommercielle bureauer i udlandet, balancerer de på kanten af dansk straffelov.

Det fortæller advokat Louise Traberg Smidt, der har specialiseret sig i sager om surrogatmoderskab:

- Det er en gråzone, men ud fra Adoptionslovens paragraf 33, så vil jeg mene, at når de opsøger en klinik, så bryder de loven. Men man kunne også sige: Hvis man er på en rejse i et land, hvor det er lovligt og tilfældigt går ind på en klinik og laver en aftale, så vil jeg ikke mene, man kan straffes for det i Danmark.

Men det er en gråzone og derfor risikerer de danske par at blive anmeldt for ulovlig brug af mellemmandvirksomheder, når de vender tilbage til Danmark med deres børn:

- Strafferammen er op til fire måneders fængsel, men staffen vil højst sandsynlig være 30 dages betinget fængsel, fortæller Louise Traberg Smidt og fortsætter

- For mine klienter er det sidste udvej for at få et barn, og når de overvejer en rugemor, så er det fordi de har så brændende et ønske om at blive en familie, at adoptionsloven ikke stopper dem. Jeg hører langt de fleste sige: Hvis det koster 30 dages betinget fængsel, så tager jeg også gerne det med for at få et barn.

Den fødende er altid juridisk mor

Søren Laursen mener, at loven skal tilpasses, så den bedre kan håndtere den nye situation.

For nu er børnene her og familier er blevet mere komplekse i dag, end hvad loven kan håndtere.

- Vi har familier, hvor de sociale forældre ikke inkluderer den fødende kvinde. Dem kan vi ikke håndtere i dag, fordi det sådan i det danske retsvæsen, at den fødende kvinde altid bliver juridisk forælder, siger Søren Laursen.

Og netop bindingen til den fødende kvinde, har skabt problemer for Dan og Martin. De kan ikke begge to blive juridiske forældre til deres datter:

- Vi har et system, der tillader to kvinder at blive de juridiske forældre fra fødslen, men det gælder ikke to mænd. Jeg skal vente to et halvt år på at stedbarnsadoptere mit eget barn. Sker der min mand noget, stiller det mig i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad der skal ske med vores barn, siger Dan, der ikke er genetisk beslægtet med deres datter.

Bånd mellem mor og barn er vigtigt

Formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, Lillian Bondo, mener ikke at loven skal ændres i forhold til rugemoderskab:

- Jeg kan ikke anbefale, at vi laver om på reglerne. Jeg tror på, at barnet knytter sig stærkt til den mor, det vokser i. Det bånd skal vi ikke bryde efter fødslen.

Samtidig påpeger Lillian Bondo flere etiske problemstillinger ved surrogatmoderskab:

- Der er også den fødende kvindes følelser at tage hensyn til. Måske er det ikke så nemt at overlevere barnet efter fødslen, som man troede det ville være? Vi kan også skabe en situation, hvor fattige kvinder bliver udnyttet til at føde børn til andre. En graviditet er ikke ufarlig, siger hun.

- Vælg hellere en veninde som mor

Lillian Bondo forstår de homoseksuelle mænds behov for at blive forældre, men mener der er bedre løsninger end rugemoderskab:

- Jeg synes, det er en bedre løsning for barnet, at parret får barn med for eksempel en kvinde, der i forvejen er i parrets nære kreds. På deb måde kan man måske undgå at bryde det særlige bånd mellem barnet og den kvinde, det er vokset i.

Dan og Martin har valgt at være anonyme her, men deres fulde navne er redaktionen bekendt.