Bedre trivsel hos grønlandske adoptivbørn

Børn der bortadopteres i Grønland har en bedre psykisk trivsel end børn, der bortadopteres i Danmark, viser undersøgelse. Det kan skyldes, at de bevarer kontakten med deres biologiske forældre.

I Grønland er der anderledes kontakt mellem bortadopterede børn og deres biologiske familier end der er i Danmark (arkivfoto). (Foto: Mads Raagaard © DR)

Mens danske adoptivbørn dobbelt så ofte som deres jævnaldrende rammes af psykisk sygdom, så er det ikke tilfældet hos grønlandske adoptivbørn. Det kan meget vel skyldes, at grønlandske børn har kontakt til deres biologiske familie.

Det siger forsker ved Københavns Universitet Merete Laubjerg. Hun står bag en undersøgelse, der for første gang vil se på, om adoption øger risikoen for at blive psykisk syg.

Dobbelt så stor risisko

Resultatet viser, at der er forskel på risikoen for psykisk sygdom, alt efter om adoptionen er foregået fra danske forældre eller fra grønlandske forældre.

Forskerne har undersøgt 582 danskfødte og 434 grønlandsfødte adoptivbørn født i perioden fra 1978 til 2005.

Sammenlignet med deres jævnaldrende havde de danske adoptivbørn dobbelt så stor risiko for at skulle i psykiatrisk behandling, mens der ikke var nogen væsentlig forskel mellem de grønlandske adoptivbørn og deres jævnaldrende.

Længere tid med kontakt

Merete Laubjerg mener, at en forklaring kan være, grønlandske børn ofte bevarer kontakten til deres biologiske familie.

I Grønland har der været tradition for, at forældre gav deres børn til slægtninge som såkaldte gavebørn, der voksede op i et andet hjem, men bevarede kontakten med familien.

I dag er det fortsat almindeligt, måske især i bygderne, at moderen ammer barnet indtil adoptionen, og at de biologiske forældre og adoptivfamilien fortsætter med at leve i samme lokale samfund gennem hele barnets opvækst.

Anbefaler lignende model

Den kontakt styrker sandsynligvis barnets psykiske sundhed, mener Merete Laubjerg.

- De første tre måneder af et barns liv er uhyre vigtige for at skabe tryghed. En nyfødt er vant til morens stemme og lugt, og jo længere tid man kan bibeholde den nærhed, jo bedre udvikles barnets tryghedsfornemmelse, siger Merete Laubjerg til Ritzau.

På baggrund af resultaterne anbefaler hun, at man også i Danmark forsøger at sikre, at bortadopterede kender deres biologiske ophav. Også selv om de biologiske forældre ikke umiddelbart har meget at tilbyde barnet.

- Med den viden vi har i dag om betydningen af tidlig tryghed, burde vi ikke så brutalt skille mor og barn ad, siger Merete Laubjerg.

Uetisk at presse moren

Børnerådets formand Charlotte Guldberg er overrasket over, at så mange danske adoptivbørn bliver psykisk syge.

Men hun mener alligevel ikke, at man kan kopiere de grønlandske erfaringer, fordi danske kvinder, der træffer den tunge beslutning at bortadoptere, sjældent er indstillet på at bevare en kontakt.

- Kvinden har truffet sit valg, fordi hun ikke kan andet, og det ville være etisk forkert, hvis man krævede, at hun jævnligt skulle se barnet. Hun har meget sjældent noget ønske om at følge med fra sidelinjen, siger Charlotte Guldberg til Ritzau.

Usikre kommende forældre

Heller ikke psykolog May Britt Skjold, der selv er dansk adopteret, mener, at en tættere kontakt med mellem mor og barn er realistisk.

- Man skal passe på ikke at tegne et glansbillede af den biologiske mor. Der er jo en grund til, at hun bortadopterer, siger hun.

I stedet burde kommende adoptivforældre til danske børn få tilbudt kurser som dem, der arrangeres for forældre, der skal adoptere udenlandske børn, siger hun.

Facebook
Twitter