Drab i Danmark

Behandlingssteder: Voldsmænd skal nærmest i fængsel for at få hjælp

Der mangler behandling til voldsmænd i yderområder, og der op til to års ventetid i de store byer, lyder advarslen.

- Får man en dom for partnervold eller partnerdrab, kan man komme i behandling i fængslet, fordi Kriminalforsorgen har et samarbejde med os. Og det er jo absurd, siger Susanne Nour Magnusson, der er direktør for organisationen Dialog mod Vold. (© Foto: Henning Bagger/Scanpix Grafik: Emil Thorbjörnsson)

Det kan koste menneskeliv, hvis familier, som er plaget af vold og mistrivsel, ikke får hjælp i tide.

Sådan lyder advarslen fra Susanne Nour Magnusson, der er direktør for organisationen Dialog mod Vold.

- I yderste konsekvens er der personer, som går og venter på at få hjælp, som ender med at begå en mere alvorlig form for vold mod deres nære, mens de står på venteliste. Og det er utroligt tragisk, hvis det ender i et partnerdrab, siger hun.

Organisationen har i alt tre behandlingssteder til voldsudøvere i Aarhus, Odense og København, hvor både voldsmænd, deres partnere og børn kan få psykologbehandling til at stoppe vold og mistrivsel i familien.

Men ventelisten hos Dialog mod Volds behandlingstilbud for voldsudøvre er lige nu op til to år, og der er ingen tilbud i områder som Nordjylland, Sønderjylland, Lolland-Falster og på Bornholm, fortæller Susanne Nour Magnusson.

- Hvis der er meget mere end en times transport, går det ikke. Det er desværre sådan, at en del af de her familier, som er plaget af vold, også har andre problemer, som gør, at de ikke gennemfører et langvarigt og intensivt behandlingsforløb i et år, siger hun.

Mere end 500 familiedrab

Over 25 år har der været mindst 560 drab, hvor offer og gerningsmand har været nært beslægtet som enten partner, ekspartner, søn, datter eller søskende. Det viser en gennemgang af 1.338 drabssager, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Men flere familiedrab ville kunne undgås, hvis offentlige myndigheder prioriterer den forbyggede indsats frem for først at reagere, når der er faldet en dom for partnervold eller partnerdrab, mener Susanne Nour Magnusson.

Rundt om i landets fængsler kan volds- og drabsmænd nemlig få al den behandling mod vold, de ønsker, fortæller hun.

- Der er en lang venteliste, hvis man som voldsudøver selv henvender sig for at få hjælp, inden det går galt. Men får man en dom for partnervold eller partnerdrab, kan man komme i behandling i fængslet, fordi Kriminalforsorgen har et samarbejde med os. Og det er jo absurd, siger hun og fortsætter:

- Det er lidt tragisk, at vi ikke sætter forebyggelse højere. Vi hjælper, når skaden er sket, men vi prioriterer ikke forebyggelse. Derfor har vi brug for en strategi mod vold i nære relationer herunder mod partnerdrab.

Efterspørger pakke mod familiedrab

Organisationen Danner driver et af de krisecentre, hvor voldsudsatte kan søge hjælp til at komme væk fra en voldelig partner. Direktør Lisbeth Jessen er ikke overrasket over, at familiedrab fylder så meget i den samlede mængde af drabssager.

- Tallene kommer desværre ikke bag på mig. Jeg ville ønske, at det ikke forholdt sig sådan. Ét drab er et drab for meget, siger hun.

Mens der kan findes mindst 560 drab, som over de 25 år har fundet sted i den allernærmeste familie, så findes der kun 51 drab ud af de i alt 1.338, der omtales som rocker- eller banderelateret.

Efter flere år med med såkaldte bandepakker, som skal dæmme op for skudepisoder og drab i det kriminelle miljø, så spørger Lisbeth Jessen, hvorfor politikerne ikke også retter fokus mod familiedrab, hvor problemet i hendes optik er størst.

- Vi mangler nogle pakker eller samlede indsatser, der viser, at vi vil det her til livs, så vi ikke bare sidder og noterer os, at nu er der endnu én, der er blevet slået ihjel, siger hun.

Men en egentlig strategi mod fysisk og psykisk vold vil koste samfundet langt flere penge og kræver dermed mere konsekvent offentlig støtte til de projekter, der forsøger at hjælpe de voldsudsatte familier, mener direktøren i Danner.

- Vi skal give projekterne et længere tidsperspektiv end de meget korte satspuljer, hvor projekterne er slut, inden man når at komme i gang med at indhente de rigtig gode erfaringer, siger Lisbeth Jessen.

Mange får ingen hjælp

Hos organisationen Lev Uden Vold nikker sekretariatschef Lotte Grostøl genkendende til problemstillingen med manglende behandling til voldsmænd.

- Hvis vi virkelig skal bekæmpe volden, giver det slet ikke mening at have en ventetid på op til to år til at få voldsudøvere i behandling.

- Vi ved, at den psykiske vold kommer før den fysiske vold, som kommer før partnerdrab. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at forebygge, når det begynder at gå galt, tilføjer hun.

Lev Uden Vold er ligesom mange andre organisationer satspuljefinansieret med midlertidige midler. Organisationen skal over de næste år undersøge, hvad der reelt set bliver gjort eller ikke bliver gjort rundt om i de danske kommuner for at forhindre familievold.

- Der er tusindvis af voldsudsatte, som vi ikke ved noget om, og det kan vi ikke være bekendt som det velfærdssamfund, vi er, siger Lotte Grostøl og referer til, at kun en lille del af de familier, som vurderes at være voldsudsatte, ender med at komme på et krisecenter.

Men koster det ikke også mange penge for samfundet at sætte en landsdækkende indsats op?

- Det gør det. Men det koster også at lade være, fordi der er nogle familier, der går i opbrud. Der er nogle omkostninger for sundhedsvæsnet. Vi skal også have nok pladser på krisecentrene, som heller ikke er billige. Men måske kan forebyggelse gøre noget ved behovet for pladser, siger Lotte Grostøl.

Facebook
Twitter