Bekymrede danskere ringer til lægen: 'Kan du ikke sørge for, at jeg får en anden vaccine?'

Det bliver en stor opgave at genskabe tillid til AstraZeneca-vaccine, mener ekspert.

AstraZenecas vaccine mod covid-19 er lige nu på pause i Danmark, men benyttes i mange andre lande. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

De praktiserende læger får i disse dage mange telefonopkald fra vaccinebekymrede danskere på grund af usikkerheden om bivirkningerne ved coronavaccinen fra AstraZeneca.

- De bliver utrygge, og så ringer de til dem, som de har tillid til, og det er i mange tilfælde deres egen læge, fortæller Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge i Hobro og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

- De siger for eksempel: "Kan du ikke sørge for, at jeg får en anden vaccine end AstraZeneca, for jeg er utryg ved den." Så må jeg desværre sige, at det har jeg ingen mulighed for, da det besluttes fra centralt hold, hvem der skal have hvilken vaccine, siger Bolette Friderichsen.

En af dem, der lige nu står i et vaccine-dilemma, er Charlotte Lauritzen.

Hun arbejder på et døgntilbud for udviklingshæmmede i Tønder Kommune og fik for omkring to uger siden det første stik med AstraZeneca-vaccinen.

Kort efter blev hun syg med en række symptomer, der kan være almindelige bivirkninger ved vaccinen; hovedpine, ondt i kroppen og træthed.

Hun skulle have haft andet stik med vaccinen 1. april, men er nu i tvivl om, om hun vil have den, selv hvis den skulle blive taget i brug igen. Det skyldes mistanken om, at den i nogle tilfælde kan give blodpropper.

- Min første tanke, da jeg hørte om blodpropperne, var ”hvad er det, de har sprøjtet ind i min krop?”

- Jeg begyndte jo at tænke, at det måske ikke er blevet undersøgt grundigt nok. Så min tanke var, at det her vil jeg ikke være med til mere, siger hun.

Stor udfordring at genopbygge tillid

Derfor venter hun nu på, hvad de danske myndigheder finder ud af i deres undersøgelse af vaccinens bivirkninger, inden hun beslutter, om hun vil have andet stik.

- Hvis de kan bevise, at blodpropperne ikke har noget med den her vaccine at gøre, så tager jeg da stik nummer to. Men det skal være grundigt undersøgt.

Skulle vaccinen igen få grønt lys, vil de danske myndigheder da også stå med en kæmpe opgave i at overbevise danskerne om, at vaccinen er sikker.

Det konkluderer Pernille Almlund, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og ekspert i blandet andet sundhedsoplysning.

- Vi kan sagtens risikere, at mistilliden nu vil vokse, og at mange, hvis man frigiver den igen, vil sige: "Den vil jeg ikke have. Jeg vil have en anden." Det er der en risiko for. Og så kan det blive rigtigt svært at vende, siger Pernille Almlund.

Hun håber, at myndighederne vil gøre deres yderste for at lægge alle fakta frem. Ellers bliver det svært at genskabe tilliden.

- Hvis man virkelig skal komme over det, så tror jeg på, at man skal lave nogle dybere sammenligninger af risikoen ved andre vacciner og ved ikke at få en vaccine for at sandsynliggøre over for folk, hvorfor det eventuelt er mere sikkert at få den end at lade være, siger hun.

Også risiko ved p-piller

Læge Bolette Friderichsen gør noget lignende i sin nordjyske praksis. Hun har fået opkald fra kvinder, der overvejer, om de er i særlig risiko for blodpropper, fordi de får p-piller.

- Så kan jeg sige, at det er rigtigt nok, at p-pillebrugere har øget risiko for blodpropper, men det er en anden slags blodpropper. Men hvis du er nervøs for at få blodpropper, fordi du får p-piller, så skal vi måske se på at få en anden form for prævention, fortæller hun.

Der er nemlig bivirkninger ved alle former for medicin. Langt de fleste er milde og forbigående, men de kan være der. Derfor handler det ifølge Bolette Friderichsen om valg.

- Der er jo også en risiko ved ikke at få vaccinen. Det fortæller jeg så patienterne, og det kan de godt følge. Og så har de muligheden for at tage et valg, siger hun.

Myndigheder har lært af Sverige

Skræmmeeksemplet er det svenske forløb omkring vaccinen mod svineinfluenza for et årti siden.

Omkring 60 procent af svenskerne tog imod vaccinen, som der siden viste sig at være alvorlige bivirkninger ved. Blandt andet narkolepsi, som førte til, at nogle børn begyndte at lide af søvnanfald og manglende energi.

- Det skabte meget større vaccineskepsis i Sverige, end man nogensinde havde set før. Og det tror jeg er grunden til, at vi også i Danmark kommunikerer meget tydeligere om eventuelle bivirkninger, siger Pernille Almlund.

Hun hæfter sig dog ved, at danskernes holdning til coronavaccinerne generelt er positiv.

- Når først tilliden er høj, skal der generelt mere til for at slå den fuldstændigt i stykker. Så det tror jeg faktisk ikke, vi vil se. Selvom der er flere, der bliver bekymrede, siger hun.

Sat på pause til torsdag

Den voksende bekymring handler særligt om AstraZeneca-vaccinen, som er sat på pause på grund af indberetninger om mulige alvorlige bivirkninger i form af for eksempel blodpropper.

Herhjemme er to personer afgået ved døden, efter at de har fået vaccinen.

I dag offentliggjorde AstraZeneca selv en undersøgelse foretaget blandt 32.500 deltagere, der konkluderede, at der ikke er forhøjet risiko for blodpropper i forbindelse med vaccinen.

Samme konklusion kom Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frem til i sidste uge, hvor man dog heller ikke kunne udelukke, at der er en sammenhæng mellem sygdomstilfældene og vaccinen.

Italien, Frankrig og flere andre europæiske lande, der også satte brugen af vaccinen på pause, har allerede taget vaccinen i brug igen. Men herhjemme har sundhedsmyndighederne foreløbigt droppet brugen af vaccinen indtil torsdag.

FacebookTwitter