Når borgere i stigende grad intimiderer, chikanerer og truer kommunalt ansatte, skyldes det, at de føler sig uretfærdigt behandlet og mødt med mistro.

Borgerne har svært ved at finde rundt i og leve op til de regler og krav, der er, når man har brug for hjælp fra det offentlige. Derfor føler de ikke, at de får den hjælp, de har brug for.

Det forklarer Merete Monrad, der er forsker hos Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt arbejde.

- Man skal lære regler, procedurer og et komplekst system at kende og udfylde formularer og skaffe dokumentation. Det er stressende, svært at navigere i for udsatte borgere, og de mange krav kan for nogle føles som en mistro til dem.

Ifølge Merete Monrad går frustrationerne i sidste ende ud over de ansatte på for eksempel jobcenteret, fordi de er ansigtet på systemet.

Også politikernes retorik spiller ind

Hos fagforeningen HK Kommunal genkender næstformand Pia Lund Jeppesen, at det er borgere, der føler sig mødt med mistillid og mangel på hjælp. Hun kan også godt forstå, at borgerne har svært ved at finde rundt i og leve op til de krav og regler, der er.

Men hun mener også, at det stigende antal indberetninger om blandt andet chikane og trusler er et udtryk for den måde, folketingspolitikerne taler på.

Det er hendes oplevelse, at politikere taler negativt om de opgaver, kommunerne varetager. Det kan få borgerne til at føle, at politikerne deler deres vrede, og at den er berettiget, mener Pia Lund Jeppesen.

- Deres nedsættende tale om administrative opgaver og visse grupper af offentligt ansatte kan brede sig til en legitimering af, "hvis de kan, så kan jeg også", siger hun.

Det giver Merete Monrad fra Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde hende ret i.

- Borgerne kommer ind ad døren med negative forventninger. Det kan komme til at præge hele samarbejdet fra start. Og præge hele borgerens fornemmelse af, hvad det egentlig er, de ansatte vil dem. "Vil de mig bare noget ondt?", tænker de.

'Ret vreden mod dem, der kan gøre en forskel'

Ifølge kommuner og fagforeninger er det særligt de ansatte, der er i tæt kontakt med borgerne, og hvor der skal træffes afgørelser, som i stigende grad bliver krænket, chikaneret, intimideret og truet. Det er blandt andre sagsbehandlere og rådgivere på jobcentre og borgerservicecentre.

Og det kan ses i indberetningerne fra ansatte på de syd- og sønderjyske jobcentre. Antallet af indberetninger var sidste år steget med det dobbelte sammenlignet med 2021 på fem ud af de syv jobcentre i landsdelen. Det er en udvikling, der bekymrer kommunerne, mere end det har gjort før.

De ansatte på jobcentrene indberettede tilsammen sidste år 237 episoder med krænkelser, chikane, intimideringer og trusler.

Det svarer til, at der i gennemsnittet har været mere end én indberetning hver arbejdsdag.

Et af de steder er på jobcenteret i Esbjerg. Også her oplever sektionsleder Karen Falck Hansen, at politikernes negative holdning til jobcentrene har en betydning.

- Jeg kan godt forstå, at en borger kan få en negativ forforståelse af sit møde med jobcenteret, når vi bliver fremstillet på den måde, siger hun.

Karen Falck Hansen er også enig i, at kravene har en betydning.

- Vi stiller de samme krav til borgerne uanset, om ledighed er det eneste, eller om de også har sygdom eller misbrug inde over, siger Karen Falck Hansen.

Hos Dansk Socialrådgiverforening kan de også godt forstå, at danskere kan have svært ved at finde rundt i og leve op til de forskellige krav. Næstforkvinden i fagforeningen, Ditte Brøndum, erkender også, at de ansatte kan lave fejl. Men det giver ikke borgerne ret til at lade vreden gå ud over kommunernes medarbejdere på den måde, mener hun.

- Vi oplever ofte borgere, der står i svære situationer, og hvor vi ikke kan hjælpe dem, som vi gerne ville. Men det er vigtigt ikke at rette vreden mod den ene socialrådgiver, men mod dem, der reelt kan gøre en forskel, siger hun.