Sara Louise Eskildsen-Mortensen er mor til to, og hun er bekymret.

For modsat Radikale Venstre mener hun, at der skal være miminimumsnormeringer for alle børn.

- Det er ikke mindre end en uges tid siden, hvor jeg afleverede klokken 8, hvor der var én pædagog på stuen. Hun havde et barn på hoften, samtidig med hun vuggede et barn i en barnevogn. Og så var der syv børn på gulvet. Hun stod alene. Det er skræmmende, siger Sara Louise Eskildsen-Mortensen.

Klokken er cirka 7.30, og hun er ved at aflevere sine to børn i Børnehuset Kregme i Halsnæs Kommune.

- Godmorgen, godmorgen, lyder det fra en af pædagogerne.

Fireårige Noah skynder sig at fortælle pædagogen om en tur hos bageren i weekenden. Imens går etårige Victor med sin mor hen til garderoben i vuggestuen. Han får hjælp til at sætte støvler, sko og overtøj på plads.

- Skal vi finde noget at lege med, Victor? Hvad kunne du tænke dig? spørger pædagogen.

Victor sidder hos sin mor, og før han bliver sluppet løs, spørger Sara Louise Eskildsen-Mortensen sin yngste søn:

- Kan du sige hej til mor? Må jeg få møsser og krammer?

Men det gider Victor ikke. Han er mere interesseret i at lege, og derfor bliver det til et mumlende ’hej hej’ til sin mor.

I Halsnæs Kommune er der i gennemsnit 6,5 børn per voksen i børnehaven. Og 3,3 børn per voksen i vuggestuen ifølge Danmarks Statistik. Men nogle dage er det langt fra virkeligheden, oplever Sara Louise Eskildsen-Mortensen.

- Der er virkelig ikke nok voksne. Der er pres på, mener hun.

Det er en lappeløsning

De røde partier forhandler i øjeblikket minimumsnormeringer, og de er uenige.

De Radikale mener, at det skal være op til den enkelte kommune at vurdere, hvor der er brug for ekstra personale - så længe kommunen i gennemsnit overholder normeringerne, som lyder på tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven.

Men den model håber Sara Louise Eskildsen-Mortensen ikke, politikerne vælger.

- Det er en lappeløsning. Det er jo ikke det, forældrene ønsker. Det skal gælde for alle børn. Det hjælper ikke, at vi gør forskel.

- Det er alle børn, der har et behov for at blive set og mødt af nogle kompetente voksne, mener hun.

Det kommunale selvstyres ånd

Ifølge De Radikale skal der være plads til det kommunale selvstyre. Derfor mener partiet, at normeringerne skal fastsættes som et gennemsnit for kommunen.

- En kommune kan selv se, om der er mere behov for nogle flere pædagoger i et belastet boligområde end på velhaver-villavejen. Derfor mener vi, at det skal fordeles på kommunalt niveau, siger de Radikales børneordfører, Anne Sophie Callesen.

Den model betyder ifølge Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE, at ikke alle institutioner vil få flere pædagoger.

- Det er ikke givet, at man som forælder vil komme til at mærke det, fordi kommunen vil vurdere, hvor behovet er størst for flere pædagoger. Det kan være, man løfter det i alle institutioner. Det kan også være, man løfter mere i nogle end i andre, siger han.

Det er fup og fidus

Regeringens andre støttepartier, SF og Enhedslisten, vil have minimumsnormeringer for hver enkelt institution.

For ellers kan man ifølge Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, slet ikke kalde det minimumsnormeringer.

- Det er fup og fidus, hvis vi ikke gør det på institutionsniveau. Hvis vi med rank ryg skal kunne kalde det minimumsnormeringer og sige, at det er det, som vi leverer på, så skal det opgøres på institutionsniveau - ellers er det noget fiksfakseri.

Ifølge Kurt Houlberg så giver det god mening at tænke på den måde, hvis man ser det fra forældrene og børnenes synspunkt. Men det kommunale selvstyre står i vejen for den løsning.

- Ånden i det kommunale selvstyre er, at kommunen har mulighed for at bruge ressourcerne, der hvor de vurderer, der er størst behov, siger han.

Samtidig vil der også være en større bureaukratisk byrde forbundet med den her løsning, vurderer Kurt Houlberg.

- Det vil kræve, at der er flere, der skal registrere og kontrollere, at minimumsnormeringerne er overholdt.