Bents kone nåede det aldrig: Ventetider koster kræftpatienter pladsen på hospice

Lindrende behandling kan gøre en stor forskel i den sidste tid, lyder det.

Der er stor forskel på, hvor lang ventetiden på en hospiceplads eller anden palliativ behandling er, afhængig af hvor i landet man bor.

På landsplan måtte 2.745 af de kræftpatienter, der sidste år modtog palliativ behandling, vente i mere end ti dage, efter lægen havde henvist dem til et hospice eller palliativ behandling på sygehuset eller i hjemmet. Det svarer til næsten tre ud af ti af de patienter, der sidste år modtog palliativ behandling.

Men i Region Midtjylland er det kun en ud af ti, mens det i Region Hovedstaden er fire ud af ti.

Det viser en ny rapport fra Dansk Palliativ Database, der bygger på patientdata fra sidste år.

I videoen ovenfor kan du høre 83-årige Bent Jensen fortælle om, at hans afdøde kone var blevet henvist til hospice, men aldrig fik en plads.

'Ventetiden kan være alvorlig'

Eksperter er ellers enige om, at det er vigtigt at komme hurtigt i behandling, især fordi halvdelen af de henviste patienter er døde inden for 39 dage, efter de er blevet henvist.

- Det er jo ikke ligesom at stå på venteliste til en ny hofte. Her er det, om man når at få hjælpen, eller man ikke gør, siger Mogens Grønvold, der er professor og overlæge på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet og står bag den nye rapport.

- I den ideelle verden skulle man have adgang til nogen, der kom og hjalp hurtigere end ti dage, tilføjer han og forklarer, at patienterne ofte har mange smerter og andre symptomer, der skal lindres.

Men flere har også både angst, uro og sociale problemer. Derudover har de pårørende også ofte brug for aflastning og hjælp, forklarer han.

Også hos Dansk Selskab for Palliativ Medicin, der organiserer hospicelæger og andre læger inden for palliativ behandling, er formand Anette Hygum enig.

- Det er i den grad utilfredsstillende. Det er en patientgruppe, der er gået rigtig meget igennem, når de bliver henvist til specialiseret palliativ behandling, siger hun og fortsætter:

- Og vi har ikke har lang tid at gøre godt med, så når patienterne har brug for os, skal vi også kunne rykke hurtigt, siger hun.

I nogle tilfælde kan ventetiderne have alvorlige konsekvenser. Rapporten konkluderer, at 18 procent af de henviste kræftpatienter ikke når at komme i behandling, fordi de enten dør eller bliver for dårlige til det.

- Vi har en kunnen, som ikke kommer de her mennesker til gavn. De kan jo ikke få hjælpen en anden gang.

- Og konsekvenserne kan være, at man ikke får den lindring eller hjælp, der kunne have gavnet en, siger Mogens Grønvold.

Bent Jensens kone fik at vide at der ikke var plads

En af dem, der sidste år blev henvist, men ikke kom i behandling var 83-årige Bent Jensens kone, Ingrid Jensen.

- Vi fik at vide, at der ikke var plads på hospicet, siger Bent Jensen.

Ingrid Jensen led af kræft i fire år, inden hun døde i en hospitalsseng hjemme hos sig selv i september sidste år. Og det fylder stadig meget hos både Bent Jensen og hans datter Jonna Jørgensen, at hun ikke fik sit ønske opfyldt.

Bent Jensen og hans datter Jonna Jørgensen kigger i familiens fotoalbum (© dr)

- Den sidste tid kunne have været meget bedre, hvis det var professionelt personale, der havde taget hånd om både min mor og min far, siger Jonna Jørgensen.

I stedet døde Ingrid Jensen i en hospitalsseng derhjemme.

- Hun havde det jo ganske forfærdeligt. Hun var plaget af meget uro, hun kunne ikke falde til ro, og hun kunne ikke spise. Hun havde det rigtig skidt, fortæller datteren Jonna Jørgensen.

Og da hendes mor fik besked på, at hun alligevel ikke kunne komme på hospice, tog det hårdt på hende.

- Da hun ikke fik den mulighed, som hun jo var blevet lovet, så gik alt mere eller mindre i stå for hende, siger Jonna Jørgensen.

'Der mangler pladser og ikke mindst læger'

Ifølge Mogens Grønvold var Ingrid Jensen langt fra den eneste, der sidste år ikke fik en plads på hospice, fordi der manglede pladser.

- Hvis et hospice har alle sengene fulde, kan de ikke tage flere ind, og hvis kalenderen er fuldt booket hos det palliative team, kan de ikke yde flere besøg, end de gør, siger han.

Men han understreger, at problemet især også skyldes mangel på læger inden for det palliative speciale.

- Der er simpelthen mangel på hænder, siger han og understreger, at den mest effektive løsning vil være at uddanne flere læger inden for palliativ medicin.

- Det andet man kan gøre, som er dyrere, er at øge kapaciteten af de tilbud, der er.

Samme melding kommer fra Dansk Palliativ Selskab, der både efterlyser, at flere læger skal uddannes, men også at der bliver slået flere stillinger op.

- Det kræver, at der er en politisk bevågenhed omkring det. Der skal sættes penge af til uddannelse af lægerne, og så skal der også oprettes flere stillinger, for vi skal have flere stillinger for at kunne gøre det bedst muligt, siger Anette Hygum.

Danske Regioner: Det er ikke helt godt nok

Hos Danske Regioner erkender formand for Sundhedsudvalget Karin Friis Bach (RV), at ventetiden er for lang.

- Det er selvfølgelig ikke helt godt nok. For mig er det vigtigt, at alle patienter i den sidste tid får lov til at få en værdig og omsorgsfuld behandling, siger hun.

Karin Friis Bach understreger, at det blandt andet er mangel på kvalificerede læger, der skaber problemet. Hun vil derfor tage problemstillingen op i blandt andet Region Hovedstaden, hvor det er fire ud af ti kræftpatienter, der venter i mere end ti dage.

- Jeg vil se på, hvad der helt konkret kan gøres her. Vi kan se i tallene, at der er nogle bestemte afdelinger, hvor nogle af tallene ikke er så gode. Her kan vi tage en snak om der er noget her, der kan gøres bedre, siger hun.

Har I gjort nok hos Danske Regioner?

- Det er klart, at på baggrund af de her tal kan man også se på, om der er mere, der skal gøres.

- Jeg vil fortsætte med at have kontakt til de palliative afdelinger og høre, om vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Og vi arbejder også hele tiden på at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet, siger Karin Friis Bach.

'Det betyder meget at få ønsket opfyldt'

Det fylder stadig meget for Bent Jensen, at hans kone ikke fik sit ønske om en hospiceplads opfyldt. (© dr)

Hjemme hos Bent Jensen i Odense håber både han selv og datteren, at flere kommer i palliativ behandling, hvis de ønsker det.

- Vi er så rigt et samfund, så man kan ikke tænke andet, end at det er for dårligt, siger Bent Jensen og fortsætter:

- Jeg håber, at faciliteterne bliver stillet til rådighed, så dem der vælger hospice, kan få et ordentlig liv sammen der til sidst.

Hans datter Jonna Jørgensen håber også, at der bliver sat mere fokus på, at ventetiderne er for lange, og at nogle simpelthen slet ikke kommer i behandling.

- Der er mange der helst vil dø hjemme, så man skal selvfølgelig have valgmuligheden. Men når man gerne vil på hospice, og man bliver henvist, så synes jeg også, at man skal have mulighed for det, siger hun og fortsætter:

- Når man er kræftsyg og er så syg som min mor var, så betyder det meget, at man får sine sidste ønsker opfyldt.

Facebook
Twitter