Beruset passager mistede kørekort

En passager i en trafikulykke mistede tidligere i år kørekortet, da både byretten og landsretten kendte ham skyldig i spirituskørsel. Nu har Procesbevillingsnævnet givet passageren tilladelse til at anke dommen til Højesteret.

(Arkivfoto)

Balladen skete kort efter trafikulykken, hvor bilen var gået godt og grundigt i stykker. Den berusede passager satte sig kortvarigt på førersædet af bilen og drejede tændingsnøglen. Men bilen startede ikke.

Både byret og landsret takserede dog passagerens handling som et forsøg på spirituskørsel, så det kostede en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år. En dom som passageren gerne vil have gjort betinget.

Facebook
Twitter