Beskyldt for at være ren badeferie: Men humaniora giver ikke flest topkarakterer

Debatten om karaktererne på humaniora er fyldt med udokumenterede myter, mener prodekan.

Humaniora er langt fra det sted, hvor der bliver givet flest 12-taller på de videregående uddannelser, viser kortlægning. Arkivfoto (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Det har været helt i skoven, når medier og studerende har omtalt humaniora-uddannelser som ren badeferie og som et sted, hvor topkarakterer nemt kan plukkes ned fra eksamenstræerne.

Det mener Jens Erik Mogensen, der er prodekan for uddannelse på Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet.

De giver flest 12-taller

Bachelordelen

Teknisk område - 17 procent

Naturvidenskabeligt område - 17 procent

Humaniora - 16 procent

Bacheloropgaven

Natur - 34 procent

Teknik - 32 procent

Sundhed - 30 procent

Humaniora - 25 procent

Kandidatdelen

Teknisk område - 23 procent

Naturvidenskabeligt område - 22 procent

Humaniora - 19 procent

Specialet

Sundhed - 51 procent

Teknik - 41 procent

Natur - 37 procent

Samfund og Humaniora - begge 26 procent.

Kilde: Kortlægning og analyse af karaktergivningen – baggrundsrapport til evaluering af 7- trins-skalaen 2007-2016

Reaktionen kommer, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet har lavet en kortlægning af karaktererne på videregående uddannelser, siden man gik over til syvtrinsskalaen i 2006.

Rapportens konklusion er, at der bliver givet langt flere tolvtaller end det, der var målsætningen før indførelsen.

Det er dog ikke de omdiskuterede uddannelser på humaniora, som flest gange hiver et 12-tal op ad hatten.

For både på bachelor- eller kandidatdelen gives skalaens højeste karakter oftere til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Hvis man ser på andelen af 10 og 12-taller til den afsluttende bacheloropgave og på specialet, så ligger humaniora heller ikke i top.

For eksempel får godt hver anden et tolvtal i deres speciale på sundhedsuddannelserne.

Prodekan: Kritikken har været uberettiget

Debatten om humaniorauddannelser er en gammel traver, som bliver genoptaget med jævne mellemrum.

Blandt andet i et debatindlæg i Politiken i 2012, hvor en studerende kaldte uddannelsen for en badeferie, ligesom en studerende i 2016 i Information stillede spørgsmålet: Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?

Dette er blot to eksempler af mange, som har været med til at skabe en forvrænget billede af, hvad man laver på humaniora, mener Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet.

- Kritikken har været uberettiget, når man ser på det i et generelt perspektiv. De nedslag, der har været, bygger meget på myter og har været enkelte individer, der har frembragt nogle ting, som jeg ikke mener er typiske, siger han.

Hvorfor tror du så, at denne her debat om humaniora er noget, der bliver taget på igen og igen?

- Det er som om, at man får let adgang til at skrive en kronik og komme i medierne, hvis man som studerende har et eller andet, der bekræfter forestillingen om, at det er nemt at gå på humaniora. Det vil aviser og andre medier gerne have af en eller anden grund. siger prodekanen for Humanistisk Fakultet og fortsætter:

- Den forestilling modbevises også af, at de studerende rent faktisk arbejder ekstremt hårdt og desværre også føler sig stressede.

Ikke gjort nok for at tilbagevise påstande

Har I været for dårlige til at modbevise den fortælling, der har været om humaniora?

- Vi gør, hvad vi kan, men det kan godt være, at vi har været lidt for reaktive generelt i forhold til de debatter, der bliver rejst. Jeg tror ikke, at vi har været helt gode nok til at fremstille, hvordan det ser ud i dag med humaniora.

Der bliver stadigvæk givet for mange 12-taller i forhold til målsætningen. Bør I gøre noget ved det på humaniora?

- Hvis de studerende får gode karakterer, så er de understøttet af en god pædagogik og læring. Jeg synes ikke, at det er et kvalitetsmål i sig selv at give hverken høje eller lave karakterer.

Evaluering af karakterskalaen

  • Regeringen besluttede sidste år at evaluere syvtrinsskalaen, der blev indført i 2005.
  • På de videregående uddannelser viser kortlægningen, at karaktererne ligger noget højere end ventet, og at andelen af 12-taller er steget.
  • Man havde regnet med, at hver tiende karakter skulle være et 12-tal. Andelen er dog væsentligt højere på de videregående uddannelser og også en smule højere på de gymnasiale uddannelser.
  • Evalueringen er første del. Der kommer nemlig en fase to, der skal se nærmere på, hvordan karakterskalaen bliver brugt.