Beslaglagte Ferrarier trækker tråde til likvidering i København

Økonomisk kriminalitet kan være motiv til nedskydning af mand i maj måned i år.

En 39-årig mand blev skudt og dræbt den 7. maj. Politiet søger her efter spor på gerningsstedet, der var tæt på Hovedbanegården i København. (Foto: Martin Lehmann)

Politiet beskrev det som en ren

likvidering
, da en 39-årig mand den 7. maj blev dræbt med adskillige skud ved højlys dag på gaden i det centrale København.

Politiet har ingen anholdte i sagen og har siden maj været tavse om et muligt motiv.

Men nu viser det sig, at der kan være sammenhæng mellem drabssagen og beslaglæggelsen af tre Ferrarier og en ejendom i sidste uge.

Da bilerne blev

beslaglagt
oplyste
Bagmandspolitiet
(SØIK), at det var
efterforskningen
af en sag om mulig momsunddragelse i millionklassen, der havde ført til, at man
beslaglagde
værdier.

Politiet ville ikke fortælle nærmere om, hvilket selskab de tre Ferrarier og huset tilhørte. Ifølge Ekstra Bladet blev bilerne hentet på den 39-åriges firmaadresse og kilder fortæller, at de så bilerne blive kørt væk.

Samtidig kan man i Tingbogen se, at en ejendom, der ejes af den 39-åriges selskab, er blevet

beslaglagt
.

- Der er den 19.06.2019 tinglyst meddelelse om beslaglæggelse, lyder det. Samme dag havde

Bagmandspolitiet
været i retten for at få godkendt beslaglæggelsen.

Her ses Falckvognene, der kørte væk med de tre biler. Der er tale om tre sportsvogne af typen Ferrari 348, 208 GTB og 355. (Foto: SØIK)

Ejendom 8 millioner værd

Ifølge de tinglyste dokumenter er den beslaglagte ejendom vurderet til at være otte millioner kroner værd.

Ejendommen ligger i Nordsjælland og blev købt sidste år.

Ifølge skødet blev den købt i firmaets navn, fordi den skulle anvendes til udlejning.

Det var ifølge selskabsregistret den 39-årige, som fungerede som direktør i selskabet, der arbejder inden for elinstallationsbranchen.

Selskabet har adresse på den københavnske vestegn og har eksisteret siden 2012.

Politi: Sagerne er særskilte

Københavns Politi ønsker ikke at oplyse om den mulige momsunddragelse - og økonomisk

svindel
- efterforskes som motiv for drabet på den 39-årige.

Politiet oplyser dog, at der er tale om to særskilte sager og henviser til SØIK, når det gælder den økonomisk del, men ifølge

DR
Nyheders oplysninger har politiet arbejdet med økonomisk kriminalitet som et muligt motiv i drabssagen.

Hos SØIK ønsker man ikke at oplyse, hvordan

efterforskningen
mod den 39-åriges firma begyndte

Da ejendommen og de tre biler blev

beslaglagt
i sidste uge, fortalte SØIK, at Skattestyrelsen stadig er i gang med at opgøre omfanget af den mulige momsunddragelse.

- På nuværende tidspunkt anslår styrelsen, at der er tale om momsunddragelse for et

tocifret
millionbeløb, fortalte Michael Lichtenstein.

Hos Københavns Politi har det i forhold til drabssagen lydt, at man anser den 39-årige for målet til skyderiet, fordi gerningsmændene var så målrettede.

Efter skyderiet søgte politiet vidner, der havde set en sort Audi A4 Avant køre fra Helgolandsgade, hvor drabet skete.

Bilen blev fundet afbrændt omkring Holbækmotorvejen nær Taastrup.

Kort og foto viser afbrændingsstedet og gerningsmændenes formodede flugtretning samt en tilsvarende bil, som gerningsmændene anvendte (den sorte Audi A4 Avant 2,0 TFSI)
Facebook
Twitter