Betinget fængsel til rockeradvokat

Advokat Peter Hjørne er blevet idømt 40 dages betinget fængsel. Han frakendes samtidigt retten til at have med straffesager at gøre i et år. Han ankede straks dommen.

Hvis ikke Peter Hjørne havde anket sin dom til landsretten, ville han straks have mistet sin ret til at have med straffesager at gøre i et år. (Foto: Bent Midstrup © Scanpix)

Advokat Peter Hjørne er blevet idømt 40 dages betinget fængsel. Han frakendes samtidigt retten til at have med straffesager at gøre i et år.

Peter Hjørne valgte straks at anke dommen, hvilket betyder, at han foreløbigt kan fortsætte som advokat. Anklageren havde krævet ubetinget fængsel i otte måneder.

Upopulære skikkelserDen 62-årige Peter Hjørne er kendt for som advokat at repræsentere en række upopulære skikkelser, heriblandt en del rockere, morderen Peter Lundin og nazilederen Jonni Hansen.

Domsmandsretten kendte ham skyldig i at have lækket oplysninger fra en stor narkosag i København.

Hjørne blev også dømt for tre forhold fra Fyn, hvor han havde tilskyndet en journalist fra Ekstra Bladet til at snyde sig vej ind i Assens Arrest for at interviewe en drabsmand, der på det tidspunkt var Hjørnes klient. Den samme journalist fik også fremvist fortrolige dokumenter fra sagen på Hjørnes kontor.

Dramatisk retsmødeOg så faldt der dom i det sidste forhold, som drejede sig om, at Hjørne efter journalistens artikel blev bragt i Ekstra Bladet meldte arrestforvareren til politiet for at lukke journalisten ind.

Til gengæld blev han frifundet for at have fjernet bevismateriale fra en lejlighed, som var blevet ransaget af politiet. Desuden var der ikke beviser for, at han havde forsøgt at presse to unge kvinder til at ændre forklaring.

Sagen været endevendt gennem fem retsmøder, og den udviklede sig dramatisk, da en af de unge kvinder efter to af retsmøderne blev frihedsberøvet, fordi hun trak sin tidligere belastende forklaring tilbage og sagde, at den var udtryk for hendes frie fantasi.

Facebook
Twitter