Betjente går fri trods farligt halsgreb

Rigsadvokaten kan ikke bevise, hvilken betjent der stod bag livsfarligt halsgreb på en 20-årig, og sagen får derfor ingen konsekvenser.

Martin Lyng som han så ud, da kort efter halsgrebet blev fotograferet. Nu kræver han 200.000 kr. i erstatning. (© DR)

Det var meget kritisabelt og beklageligt, at politiet i en sag fra Herlev bragte en 20-årig glarmesterlærling i livsfare ved at tage halsgreb på ham. Men der vil ikke ske mere i sagen, da det ikke kan bevises hvem af de deltagende seks betjente, der tog halsgrebet.

Det konkluderer Rigsadvokaten i sin afgørelse af klagesagen mod betjentene fra Københavns Vestegns Politi.

Hændelsen fandt sted i december 2007, da politiet rykkede ud til en lejlighed i Herlev, hvor en formentlig psykisk syg mand havde fægtet med et sværd og var gået ind i den 20-åriges lejlighed. Under aktionen fastholdt politiet begge mænd, og lægelige oplysninger viser, at den 20-årige blev udsat for et livsfarligt halsgreb.

Politidirektør: Ikke godt for vores omdømme

Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen henviser til, at den 20-årige ikke selv har kunnet udpege den betjent, der tog halsgrebet, og at heller ingen af de involverede betjente har oplyst, hvem der gjorde det.

Politidirektøren på Vestegnen siger til Ritzau, at sagen bestemt ikke god for politiets omdømme.

- Jeg vil hurtigt informere ikke kun de berørte politifolk men alle medarbejdere i politikredsen om, hvor vigtigt det er for politiets omdømme og troværdighed, at alle bidrager mest muligt til at belyse en sag fuldt ud - uanset hvem, den drejer sig om, siger politidirektør Henning Thiesen.

Rigsadvokat: Påfaldende at ingen så noget

Rigsadvokaten skriver i sin afgørelse: - Set i lyset af de oplysninger, der foreligger om det samlede hændelsesforløb, kan det dog ikke undgå at forekomme påfaldende, at ingen af de tilstedeværende polititjenestemænd ifølge deres forklaringer har set nogen form for halsgreb.

- Det er afgørende for tilliden til politiet, at der aldrig opstår tvivl om, at betjente, som ikke selv risikerer retsforfølgning, fortæller, hvad de ved - også når det er deres kolleger, det drejer sig om, siger rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen.

Facebook
Twitter