BILLEDER Dronningen hyldes på sin 77-års fødselsdag

Dronning Margrethe fejrer i dag sin 77-års fødselsdag på Marselisborg Slot sammen med børn og børnebørn.

  • Iført en turkis frakke trådte dronning Margrethe omkring middagstid frem på verandaen på Marselisborg Slot. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Kort efter regenten kom prins Henrik med de to yngste børnebørn, prinsesse Athena og prinsesse Josephine, i hånden, og herefter fulgte resten af den kongelige familie. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Her ses de kommende regenter af Danmark. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Dronningen har flere gange tidligere fejret sin fødselsdag på Marselisborg slot, senest i 2014, hvor hele den kongelige familie var samlet. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid blev født 16. april 1940 på Amalienborg. I år er det 45 år siden, hun blev landets regent efter sin far, kong Frederik 9. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Regentparret fejrer som ofte før påske på Marselisborg Slot i Aarhus, som også fungerer som parrets sommerresidens. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Dronningen plejer de andre år at rejse tilbage til Amalienborg i København for at fejre fødselsdag. Men denne gang fejrer hun sin 77-års fødselsdag på slottet i Aarhus med fødselsdagssang, hurraråb og masser af rød-hvide flag af de fremmødte. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
  • Børnebørnene var også mødt frem for at fejre deres farmor. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)
1 / 8

I dag fylder dronning Margrethe 77 år, og denne omgang var det den vestlige del af landet, der havde mulighed for at fejre hende på Marselisborg Slot I Aarhus. Sidste år holdt hun sin fødselsdag på Amalienborg.

Dagen blev fejret i selskab med dronningens mand, børn, børnebørn og svigerdøtre, der alle var samlet på verandaen for at vinke til de mange fremmødte.

Se billederne foroven af dronningen og den øvrige kongefamilie på Marselisborg Slot.

/DR Nyheder/

Facebook
Twitter