Billeder fra Lars Larsens liv som hele Danmarks dynekonge

Fra Aarhus til Dubai: Se billeder fra 40 år med dyne-Larsen.

1979. Året, Lars Larsen viste sin første Jysk-butik frem for Danmark. Og siden da er det gået stærkt.

Den første forretning i Aarhus voksede til et imperium, der nu 40 år senere strækker sig til mange lande over hele kloden. 2.700 butikker fordelt på 52 lande.

Men i dag meddelte Jysk, at Lars Larsen sov ind i sit hjem ved Silkeborg mandag morgen. Han blev 71 år.

Tidligere i år trådte Lars Larsen tilbage som formand for Jysk og Lars Larsen Group. Han var syg med leverkræft, og nøglerne blev givet videre til sønnen Jacob Brunsborg.

  • Dyneeventyret startede d. 2 april i 1979. Her åbnede Lars Larsen sin første Jysk-forretning i Aarhus, hvor den stadig ligger. Billedet er fra 1988. (Foto: Ulrich Borch © Scanpix)
    1 / 11
  • Lars Larsen ved sit hjem i Sejes ved Silkeborg. Sammen med hustruen Kristine fik han to børn. Senere fulgte fire børnebørn. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)
    2 / 11
  • I 2001 blev Dynekongen kåret som 'Entrepreneur Of The Year' i Danmark. Det er en vækstskaberkonkurrence, der hylder innovative vækstskabere. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    3 / 11
  • Lars Larsen til finalen i Made in Denmark, European Tour ved Himmerlands Golf & Spa. I 1986 blev han partner med resortet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    4 / 11
  • Lars Larsen efter audiens hos dronning Margrethe, hvor han takkede for sit ridderkors. Lars Larsen har også modtaget ’Kong Frederik den Niendes Hæderspris’ af prins Henrik. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
    5 / 11
  • Siden 1989 har Jysk Sengetøjslager været hovedsponsor for Dansk Handicap Idræts Forbund. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    6 / 11
  • I år fejrede JYSK Sengetøjslager 40 års jubilæum. Men der har altid været plads til fest og tilbud hos dyneimperiet. Som her på billedet fra 1998, hvor Lars Larsen fyldte 50 år. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    7 / 11
  • Lars Larsen trådte tilbage som formand for Jysk og Lars Larsen Group i april i år. Han gav nøglerne videre til sin søn Jacob Brunsborg, som her ses på et ældre billede. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)
    8 / 11
  • Lars Larsen trådte tilbage, da han blev syg med kræft. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)
    9 / 11
  • Han nåede at åbne JYSK-butikker over hele kloden i løbet af sin tid i chefstolen. Han kunne blandt andet sætte kryds ved Canada, Indonesien, Island, Rusland og Dubai. Her bliver Lars Larsen barberet under et ophold i Indien. (Foto: MINI WOLFF © Scanpix)
    10 / 11
  • Lars Larsen blev 71 år. Han sov ind den 19. august 2019. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    11 / 11
Facebook
Twitter