BILLEDER Karsten Myralfs restaurant står under vand: Det vigtigste er ikke at gå i panik

I Nysted Havn kæmper Karsten Myralf for at redde, hvad reddes kan.

Flere steder i landet er i dag blevet oversvømmet af stigende havvand.

Én af dem, som er blevet hårdt ramt, er Karsten Myralf, som er indehaver af Restaurant Nysted Havn på Lolland. Vandet stod i eftermiddags 20 centimeter højt inde i restauranten.

- Det er svært at forberede sig på et mareridt, men jeg satte mig ned i går og tænkte: Det vigtigste er ikke at gå i panik. Man kan ikke holde vandet tilbage, derfor har jeg prøvet at sikre restaurantens inventar, siger han til DR Sjælland.

- Man ønsker ikke det her for sin værste fjende, men hvis det skal ske, så er det trods alt bedst, at det sker i januar. For oprydningsarbejdet kommer til at tage lang tid, siger Karsten Myralf.

Nedenunder kan du se billeder fra Restaurant Nysted Havn og området omkring.

  • Karsten Myralf, indehaver af Restaurant Nysted Havn, har forsøgt at sikre frysere og køleskabe med hjemmelavede konstruktioner af træpaller og brændestykker for at hæve dem, så vandet ikke rammer. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    1 / 9
  • 20 centimeter vand stod der i eftermiddags i Restaurant Nysted Havn på Lolland. Da vandet begyndte at stige i løbet af dagen, valgte Karsten Myralf at forlade restauranten, fordi han ikke kunne holde ud at se restauranten blive ødelagt.  (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    2 / 9
  • Red, hvad der reddes kan. Karsten Myralf har sat stolene op på bordene for at skåne dem. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    3 / 9
  • Havnekontoret i Nysted Havn ligger i bygningen ved siden af restauranten. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    4 / 9
  • Parkeringspladsen foran Restaurant Nysted Havn og Havnekontoret er oversvømmet. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    5 / 9
  • Vandet tager hårdt på selve bygningerne og væggene i Havnekontoret og Restaurant Nysted Havn. Kloakken er flydt over, og en grim lugt har bredt sig i restauranten. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    6 / 9
  • Parkeringspladsen på Nysted Havn er oversvømmet. Resturanterne på Nysted Havn har højsæson om sommeren, og derfor mener Karsten Myralf, at det er held i uheld, at oversvømmelsen i det mindste er sket om vinteren.  (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    7 / 9
  • Ydermolen på Nysted Havn stikker kun lige op af vandet. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    8 / 9
  • Brandvæsnet var kaldt ud til et hus på Strandvejen i Nysted, hvor en brandmand måtte flytte et skilt og en afspærring, så brandbilen kunne komme forbi. (Foto: Thor Malthe Andersen DR Sjælland)
    9 / 9
Facebook
Twitter