BILLEDER Kronprinsessen indviede første nye skole i Aarhus Midtby i 100 år

Den nye Frederiksbjerg Skole i Aarhus fik i dag kongeligt besøg, da den spritnye skole blev indviet.

  • Kronprinsesse Mary ankom til den nye Frederiksbjerg Skole tidligere i dag, hvor mange elever og lærere stod klar til at modtage hende. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • Blomsterdrengen Viggo Maribo Gaardsted stod klar til at modtage kronprinsessen med blomster og flag. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • Eleverne havde klappet lyttebøfferne ud, da den kongelige gæst holdt tale for de mange elever og lærere. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • Skolens spritnye aula var fyldt til bristepunktet, da kronprinsessen officielt indviede den nye skole. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • Efter indvielsen fik kronprinsessen en rundtur på skolen, hvor hun også besøgte skolens mindste klasser. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • De små klasser på skolen fik lov til at opleve kronprinsessen helt tæt på, da de viste deres kreative evner med karton og sakse. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • De lidt større elever viste, hvad skolens nye motionsrum duede til under rundvisningen på skolen. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • Den nybyggede skole er den første ny-opførte skole i Aarhus midtby i et århundrede. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  • Efter rundvisningen tog kronprinsessen sig tid til at posere til et par selfies med eleverne. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
1 / 9

Den nye Frederiksbjerg Skole var i dag fyldt til bristepunktet med nysgerrige elever og lærere, da kronprinsesse Mary officielt indviede det nye børne- og ungebyggeri i Aarhus Midtby.

Det store byggeri på hjørnet af Ingerslev Boulevard og Sct. Anna Gade er den første nye skole, der er blevet bygget i Aarhus midtby i et århundrede.

Selvom skolen først blev officielt indviet i dag, tog elever og lærere allerede lokalerne i brug den 11. august, da eleverne vendte tilbage fra sommerferie.

Skolen rummer elever fra N.J. Fjordsgades Skole samt børn og unge fra Frederiksbjerg dag- og fritidstilbud.

Kronprinsessen indviede officielt skolen ved at holde tale og ringe med en gammel klokke, hvorefter hun fik en guidet rundtur på skolen.

Foruden sit besøg på skolen aflagde kronprinsesse Mary også et besøg på Vilhelmsborg Springcenter, hvor der i dag blev afholdt EM i pony.

Se billederne fra kronprinsessens besøg på Frederiksbjerg Skolen ovenfor.

Facebook
Twitter