Folkemødet 2017

BILLEDER Morgengymnastik og debatter - velkommen til Folkemødet

Bornholm er igen i år ramt af Folkemødet.

  • I torsdags åbnede Folkemødet 2017 i Allinge på Bornholm. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © sCANPIX)
  • Humøret var højt blandt mange af Folkemødets deltagere. På billedet har disse deltagere et budskab: fred. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © sCANPIX)
  • Politiet er massivt til stede til dette års Folkemøde. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © sCANPIX)
  • Partileder for Radikale Venstre, Morten Østergaard, og Sofie Carsten Nielsen indtog hovedscenen sammen med Radikale Ungdom på Folkemødets åbningsdag. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © sCANPIX)
  • På åbningsdagen blev der afholdt en debat om Europarådet i Folketingets telt. Debatten var mellem socialdemokratiske Mogens Jensen og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © sCANPIX)
  • Integrationsminister Inger Støjberg og erhvervskvinden Stine Bosse, var i en heftig udlændingedebat, hvor flere hundrede deltagere til Folkemødet fulgte med. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © sCANPIX)
  • På Folkemødets første dag talte komiker og skuespiller Andreas Bo om ungdommen på Nordea-fondens scene i den gamle biograf. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ida Marie Odgaard)
  • Andreas Bo i aktion. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ida Marie Odgaard)
  • Det er ikke kun poltik, som Folkemødet giver plads til. Der er også lagt op til morgengymnastik på Allinge havn. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ida Marie Odgaard)
  • Landbrug og Fødevarer afholdt et arrangement, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen og udenrigsminister Anders Samuelsen kokkererede til Folkemødets deltagere. (Foto: ASGER LADEFOGED © Berlingske)
  • Løkke, Pape og Samuelsen var ikke de eneste, der stod skulder ved skulder. Partilederne Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, og Kristian Thuelsen Dahl fra Dansk Folkeparti, gav til udtryk for et tæt samarbejde til et LO arrangement om EU. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © sCANPIX)
  • Lyden af hornmusik blev leveret fra Frelsens Hær på Bornholms klippekant i Allinge. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ida Marie Odgaard)
1 / 12

Bornholm, men især området omkring Allinge Havn på nordspidsen af klippeøen, er i denne uge på den anden ende.

Folkemødet 2017 løber nemlig af stablen, og politikere, pressefolk, lobbyister, politibetjente og naturligvis helt almindelige politisk interesserede danskere indtager gaderne i den nordbornholmske havneby.

Folkemødet har til formål at styrke demokratiet og dialogen i Danmark, og i fire dage debatteres der på livet løs.

Folkemødet blev afholdt første gang i 2011 efter inspiration fra den svenske Almedalsveckan på Gotland. Siden er det danske arrangement vokset i omfang. I 2016 besøgte 25.000 mennesker om dagen Folkemødebyen.

Er du ikke selv til Folkemødet? Så klik videre og se, hvad du blandt andet går glip af i billedserien ovenfor.

/DR Nyheder/

Facebook
Twitter