Flere byer i Europa var i lørdags centrum for store demonstrationer til støtte for flygtninge, der i disse dage ankommer fra krigsramte områder.
I Danmark bød tusindvis af mennesker flygtninge velkommen, og i både København, Aarhus, Aalborg og Odense var folk samlet til fredelige demonstrationer.
Alene i København var over 30.000 mennesker mødt op på Slotspladsen for at få deres budskab ud og blive hørt.
Mens demonstranterne vandrede gaderne tynde, holdt de skilte i vejret med ord som "Refugees - yes please", "Skam dig, Støjberg" og "Racismefri by".
Selv de helt små kunne være med til at byde velkommen, da der blev skrevet hilsner på asfalten og tegnet med kridt i alle regnbuens farver.
https://www.facebook.com/Mr.Babdellahn/photos/a.1145650052116302.1073741855.117303864950931/1145652275449413/?type=1
Arrangørerne bag de danske demonstrationer, Refugees Welcome DK, var også godt tilfreds med det store fremmøde ved gårsdagens begivenhed.
- Fantastisk dag i Kbh!#flygtninge er velkomne i DK, tro ikke på Støjberg, skriver de dagen derpå på Twitter.
https://twitter.com/RefWelcome/status/642952836448432128
Se billeder fra demonstrationerne i Danmark og resten af Europa i toppen af artiklen.