BILLEDER Se det kongelige bryllup i 1967 i farver

I dag er det 50 år siden, at den daværende prinsesse Margrethe sagde ja til sin franske greve. Se farvebilleder fra brylluppet her.

Dronning Margrethe og prins Henrik har i dag været gift i 50 år. Det kongelige bryllup var i 1967 den helt store begivenhed i aviser, blade og på tv.

De fleste billeder af begivenheden var dog i sort/hvid, men vi har her samlet de bedste farvebilleder fra dagen, hvor den den 27-årige prinsesse og tronfølger sagde ja til sin franske grev Henri i Holmens Kirke i København.

Brudeparret kørte efter vielsen i karet gennem København og blev senere hyldet fra balkonen på Amalienborg.

Bryllupsfesten, som havde samlet 400 gæster, blev holdt på Fredensborg Slot i Nordsjælland.