Billige ældreboliger forsvinder: Det går ud over ældre, som i forvejen har for lidt

De nyeste ældreboliger koster i gennemsnit knap 2.000 kroner mere om måneden end de gamle. Prisen presser de fattigste pensionister, mener forsker.

Grafik: Signe Heiredal, DR

Pensionister må hive flere penge op af tegnebogen, når huslejen skal betales. De nyeste ældreboliger koster i gennemsnit 1.872 kroner mere i husleje om måneden end ældreboliger bygget før 1980.

Det viser en særopgørelse fra Landsbyggefonden over de mange almene ældreboliger, som boligselskaberne står for.

De seneste år har almene boligselskaber bygget mange nye ældreboliger og kommunerne plejeboliger og -hjem, mens flere gamle billige boliger er forsvundet.

Men højere huslejer for nye, større og flottere ældreboliger er et problem for de folkepensionister, som kun lever af folkepension.

- Det går ud over de ældre, som ikke har meget i forvejen. Det er uheldigt for de ældre, som har stramme budgetter og kun lige kan få det til at hænge sammen, siger Rikke Nøhr Brünner, der er ph.d. stipendiat for VIVE og forsker i fattige ældre.

Der er omkring 200.000 folkepensionister, som kun har folkepension og ældrecheck, viser tal fra Finansministeriet.

De fleste ældre får dog boligydelse og slipper derfor for meget høje huslejer, men helt fri går de ikke, oplyser Bent Greve, professor på Roskilde Universitet med speciale i velfærdsstaten.

- Hvis ældre bor i en dyrere bolig, kommer de til at betale mere. Boligydelse giver ikke fuld kompensation, når huslejen er større. Nogle ældre får væsentlig dårligere økonomi. Det er et reelt problem, siger han.

Hvad koster en ny og gammel ældrebolig?

Farvel vil utidssvarende og billige boliger

Der er ingen statistikker eller oversigter, der viser, hvad udviklingen med nye ældreboliger har betydet for huslejen. Men DR har søgt aktindsigt for huslejer for ældreboliger i kommuner med særligt mange pensionister.

Aktindsigten viser, at der er kommet færre kommunale billige ældre- eller plejeboliger i kommuner som Aarhus, Frederiksberg, Randers, Næstved, Vejle, mens flere kommuner har fået dyrere plejeboliger.

Landets kommuner er nødt til at nedlægge nogle gamle boliger, som ikke lever op til standarden, forklarer kontorchef i KL, Claus Mogensen. KL oplever dog ikke, at det er et problem, når ældre billige boliger erstattes af nyere med højere husleje.

- Kommuner bygger efter, hvad behovet er og kan ikke bygge billigere uden at gå ned i standard, siger Claus Mogensen.

Han peger på, at ældre typisk får boligydelse og også kan få tilskud til varmen, så i sidste ende bliver huslejen meget lav.

- Vi har ikke hørt om ældre, som ikke har råd til at bo i de boliger, som bygges, siger kontorchefen.

Ældre har nul kroner til overs

Ældresagen ser af og til eksempler på meget voldsomme huslejer på over 10.000 kroner per måned. Selv efter boligsikringen presser huslejen de fattigste pensionister.

- De fleste penge går til husleje, mad og rengøring. De ældre oplever, at der er nul kroner eller meget lidt til overs bagefter. For nogle ældre er det som i gamle dage, hvor man ikke fik folkepension, men lommepenge, siger Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældresagen.

Alzheimerforeningen får også spørgsmål på demenslinjen, hvor folk er usikre på, om de har råd til en plejebolig, og hvordan det påvirker formuen.

- Boligudgiften er nogle steder meget høj, og det kan virke afskrækkende, siger Anne Knudsen, demensfaglig rådgiver på Demenslinien, som siger, at boligstøtten dog ofte kompenserer en høj husleje.

Leif hjælper sin mor med økonomien

Når huslejen er høj, kan pårørende være nødt til at hjælpe til. Det oplever Leif Gunnar Andreas Nielsen, som har sin mor på plejehjem i Fredericia, hvor huslejen før boligsikring ligger omkring 8.000 kroner om måneden. Når faste udgifter og medicin er betalt, har moderen, som kun får folkepension og ældrecheck, få hundrede kroner til overs.

- Hvis ikke vi hjalp, ville hun ikke have råd til at få ordnet hår eller få hudpleje. Huslejerne er ved at tage overhånd. Der skal være billige boliger, så ældre har et anstændigt liv, siger han og fortæller, at familien også betaler moderens udflugter på plejehjem og gaver.

Ældre har ikke råd til togbillet hjem

Rikke Nøhr Brünner har som led i sin ph.d. besøgt ældre, som stort set udelukkende lever af folkepension og ikke har råd til ting, som mange tager for givet: At købe en togbillet hjem til jul eller tage på tur med andre ældre og drikke en kop kaffe på en café.

Hun oplever ældre, som har svært ved at undvære 500-1000 kroner om måneden, og for dem er nye og dyrere ældreboliger ikke en god nyhed.

- Det er lækkert med en bedre bolig, men det betyder ikke, at man får råd til at købe gaver til børnebørnene, siger Rikke Nøhr Brünner.

Rikke Nøhr Brünner mener, at vilkårene for de fattigste pensionister let bliver overset, fordi de er vant til trange kår og sjældent brokker sig.

- En højere husleje er måske lidt træls for de ældre, som har en god pension, men det gør ikke en stor forskel. Det er dem, som i forvejen har lidt, som mærker det, og de råber ikke op, siger hun.

Hvad er reglerne for ældreboliger?

  • Hvis ældre ønsker en ældre- eller plejebolig, skal de søge om den.

  • Kommunen vurderer, om den ældre har tilstrækkeligt behov for boligen og henviser så en bolig, når den er ledig.

  • Huslejen til ældre- og plejeboliger er reguleret, så den ikke frit kan skrue op. Huslejen dækker udgifter, og der må ikke planlægges med et større overskud. Lejen skal balance. Det almene boligselskaber står for de fleste ældreboliger, mens kommuner også råder over nogle ældreboliger og mange plejeboliger og plejehjem. Uanset hvem der ejer ældre- og plejeboligen, er det kommunen, der anviser, hvem der flytter ind.

  • (Kilde: Boligstyrelsen)

Facebook
Twitter