Bioetiker om delfindrab: 'Hvis det havde været 1.400 grise, havde vi været fløjtende ligeglade'

Drabet på 1.428 delfiner vækker stærke følelser. Både på Færøerne og i udlandet.

En af de mere end 1.400 dræbte delfiner. Hændelsen har vakt stor debat internt på Færøerne. (Foto: Sea Shepherd)

Billeder og videoer af de 1.428 delfiner, der søndag blev dræbt for deres kød på Færøerne, er de seneste dage blevet delt flittigt på sociale medier.

I kommentarsporene hos medier verden over går debatten højt.

- Der er intet forsvar for den slags i 2021. Nogle "traditioner" burde for længst være afskaffet, skriver en bruger på britiske BBC's facebookside.

- De dræber dem i deres eget farvand. No big deal, så længe det er bæredygtigt, hvilket det lader til at være, skriver en læser hos amerikanske ABC News.

- Og de kalder sig selv civiliserede, skriver en bruger hos tv-stationen Al Arabiya.

Delfindrabet har sat gang i en debat om dyrevelfærd, og det er ikke tilfældigt, mener Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.

Som hundehvalpe og killinger

For hændelsen i Skálafjørdur, der også er blevet kritiseret på Færøerne, er som skabt til at sætte vores ikke-altid-lige-logiske forhold til de dyr, vi spiser, til debat.

- Hvis det nu havde været 1.400 grise, så havde vi været fløjtende ligeglade, for dem er vi vant til at slå ihjel, mens delfiner bliver set som meget intelligente dyr. Der er en helt anden fortælling. Det er lidt lige som, hvis de havde taget hundehvalpe og kattekillinger, siger han og tilføjer:

- Det viser meget godt, at forskellige kulturer vurderer forskellige dyr forskelligt. I Indien er køer hellige. I Danmark er de malkefabrikker.

Netop sammenligningen med de danske stalde er også noget, mange færinger nævner, når de skal forsvare den færøske tradition, hvor man med motorbåde driver grindehvaler og altså også delfiner ind i fjordene, hvor de bliver slået ihjel på stranden.

Det færøske folketingsmedlem Sjúrdur Skaale siger således til DR:

- I Danmark holder man 30 millioner grise i fangenskab. Intelligente dyr, der lever og dør i fangenskab, og som måske går på et betongulv. Det er langt værre end både grindedrab og delfindrab. Sådan ser vi på det, siger han, selvom han også er kritisk over for delfindrabet i søndags.

'Vi bor i glashuse'

Færingerne har en pointe, mener bioetikeren Mickey Gjerris.

I mange vestlige lande skærmes forbrugeren mod realiteterne bag kødet i køledisken. Problemet i denne sag er derfor den synlige - og for nogle brutale - drabsmetode.

- Når man slår grise ihjel, så sker det på en måde skjult. Hvis slagterier var bygget af glas, så blev der slået færre dyr ihjel, som han formulerer det.

- Men det, at andre gør noget forkert, gør ikke det, vi selv gør, mere rigtigt. Når det kommer til dyreetik bor vi alle i et glashus, siger han.

I Skálafjørdur var problemet også ifølge blandt andre den lokale formand for grindefangerne, at der var for mange dyr, og at aflivningen derfor kom til at trække ud.

Delfinerne kom derfor til at lide unødigt, vurderer Mickey Gjerris.

- Det kan godt være, at selve drabet foregår relativt hurtigt, hvis man ellers får ramt rigtigt, men selve situationen og den tid, der går, fra man begynder, til man har fået slået dem alle ihjel, er rimelig lidelsesfuld for det enkelte dyr, siger han.

Det tog for lang tid at slå delfinerne ihjel, da de var drevet sammen i bugten, mener flere færinger. (Foto: Sea Shepherd)

Delfindrab splitter befolkningen

Hændelsen har også vakt stor debat på Færøerne, hvor mange slet ikke er enige om spørgsmålet om delfindrab, fortæller retoriker Turid Nolsøe.

Hun er opvokset på Færøerne og ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i danske mediers fremstilling af Færøerne.

- Der er nogle, der vil sige, at det er en færøsk tradition, og at vi ikke skal lade os kue af udlandets normer, mens der er andre, der siger, at delfinfangsten ikke er en del af den færøske kultur på samme måde som hvalfangsten, og hændelsen på Skálafjørdur derfor ikke kan legitimeres.

Delfinerne på Færøerne blev aflivet ved at skære ned i rygraden med en traditionel hvalkniv. Grafik: Søren Winther Nørbæk.

Især er mange stadig uenige om, hvorvidt fangsten af delfiner er bæredygtig, da der ikke findes klare tal på, hvor stor bestanden i virkeligheden er.

- Derfor er der nok ligeså mange eller flere, der er imod delfinfangst, da den strider mod de principper, som hvalfangsten med tiden er kommet til at stå for, siger hun.

Intern debat og uenighed

Den færøske drivfangst på grindehvaler har i årtier været kritiseret og udsat for kampagner fra dyreaktivister, blandt andet organisationen Sea Shepherd. Derfor reagerer mange færinger også voldsomt på igen at blive angrebet.

- Det er en del af identiteten og noget, man er blevet kritiseret for i lang tid, og der har især tidligere også været en meget ensidig dækning af Færøerne og hvalfangsten, siger hun.

Færøerne er til dels blevet fremstillet som et barbarisk jægersamfund, og grindefangsten som en ren blodrus. En mere sober dækning ville fremhæve den interne dialog og uenighed, der er om emnet på Færøerne, mener hun.

Til gengæld har den internationale opmærksomhed og kritik fået færingerne til at gøre fangsten mere human, og blandt andet forbudt flere drabsredskaber.

- På mange måder er fangsten blev fremstillet værre, end den var, men den har også været værre, end den er nu, siger hun.

Pres udefra kan holde liv i tradition

Kritikken udefra har dog samtidig haft den omvendte effekt end måske forventet, og fået mange færinger til at holde mere fast i grindefangsten som et udtryk for deres kultur, vurderer Turid Nolsøe.

- Traditionen ville måske dø ud, hvis man ikke blev ved med at fokusere på den. Det er i udfordringen af ens identitet, at man føler, at det er nødvendigt at forsvare den, siger hun.

Faktisk advarer de færøske sundhedsmyndigheder befolkningen mod for ofte at spise kød fra de store havpattedyr, da det er forurenet med tungmetaller og toksiner.

Hvalkødet har heller ikke den samme betydning for, at færingerne kan få protein i kosten som før, siger Turid Nolsøe.

- Men man er blevet stærkere til generelt at forsvare det bæredygtige i hvalfangst, som argument for at holde fast i traditionen, selvom nødvendigheden ikke er lige så præsent længere. Det er mere blandt de ældste generationer, at hvalfangsten har været del af hverdagen, selvom kritikken af den kan sætte følelserne i gang hos de fleste, siger hun.

Facebook
Twitter