Bankens telefonnummer lyser op på skærmen.

72-årige Birgit Brandl når ikke at undre sig over, hvorfor banken dog ringer til hende en fredag aften.

Hun tager bare telefonen, og i den anden ende af røret fortæller en kvinde, at der er blevet optaget et forbrugslån på 79.000 kroner i hendes navn.

- Jeg bliver febrilsk. Adrenalinen begynder at pumpe rundt i kroppen på mig, og jeg tænker: "Det her skal stoppes", fortæller Birgit Brandl.

Men kvinden vil gerne hjælpe. Så derfor viderestiller hun hende til politiet.

Kort efter har Birgit Brandl en mandlig betjent i røret. Personerne, der har optaget lånet, har formentlig stadig adgang til hendes konti, siger han. Derfor hjælper betjenten hende med at flytte sine penge til nogle sikre konti.

Han er meget hjælpsom og venlig og beder endda Birgit Brandl om at notere hans navn og tjenestenummer på et stykke papir.

- Så jeg fik virkelig tillid til ham, husker hun.

Men i virkeligheden er det slet ikke en politibetjent, Birgit Brandl taler med den aften i december 2022.

Det er en svindler, der vil have fingrene i hendes penge.

Fire timer senere har hun mistet 221.480 kroner.

'Det har ødelagt min retsfølelse'

Birgit Brandl er langt fra den eneste dansker, som bliver udsat for økonomisk it-svindel.

Knap 30.000 anmeldte sager om økonomisk it-kriminalitet ligger nu i kø hos politiet og venter på at blive færdigbehandlet. Det viser tal fra Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som blandt andet tager sig af sager om økonomisk kriminalitet.

Birgit Brandl anmeldte svindelnummeret til politiet den 17. december 2022.

I maj fik hun besked om, at hendes sag stadig venter på en ledig sagsbehandler, efter den blev sendt til videre efterforskning hos Sydøstjyllands Politi.

- Jeg har fået at vide, at de ikke engang er begyndt på at finde forbryderne et halvt år efter. Det, synes jeg, simpelthen har ødelagt min retsfølelse. Det er trist, siger hun.

Men er det ikke forventeligt, at der går noget tid, før man hører noget fra politiet?

- Jo, jo, jo. Men når jeg ser tilbage på, at der er gået et halvt år nu, og de ikke engang har fundet en sagsbehandler, så synes jeg måske, at det er lige i overkanten, siger Birgit Brandl.

Hun fortæller, at pengene skulle bruges på at installere fjernvarme sit hus.

- Jeg blev rigtig ked af det, siger hun.

- Jeg har jo arbejdet i mange år for at spare de penge sammen.

Politiet: Borgerne har også selv et ansvar

Lasse Boje, der er politidirektør i NSK, erkender, at politiet ikke har været dygtige nok til at få nedbragt sagsbunken i sager om økonomisk it-kriminalitet.

For at komme problemet til livs har politiet derfor rykket flere ressourcer til sin afdeling NCIK, som efterforsker sager om økonomisk it-kriminalitet. Derudover trådte der 1. marts i år også en ny vejledning i kraft hos politiet, som skal sikre, at sagerne bliver prioriteret hurtigere og skarpere fremover.

Men selvom politiet fremover skal blive bedre til at løfte sit ansvar, mener Lasse Boje også, at borgerne selv har et ansvar for ikke at falde i fælderne.

For hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det formentlig også det, siger Lasse Boje.

- Hvis du får opkald fra personer, som siger, at de ringer fra politiet eller din bank, så tjek med din bank, om det er dem, der ringer, og få dobbelttjekket med politiet, hvorfor de ringer til dig.

Politiforsker: Ofret har intet ansvar

Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Institut for Statskundskab, mener, at det med årene er blevet sværere for helt almindelige mennesker at gennemskue svindelnumre.

Eksempelvis som det Birgit Brandl blev udsat for.

Samtidig er der en tendens i samfundet til at undervurdere, hvor professionelle svindlerne efterhånden er blevet.

- Vi har alle sammen prøvet at få et eller andet svindelbrev, hvor enhver kan se, det er snyd og bedrag. Men i den verden, vi lever i nu, er der kommet nogle meget professionelle aktører til.

Han mener derfor, at man skal passe på at lægge ansvaret over på ofrene.

- Ansvaret for den her type kriminalitet skal placeres hos den kriminelle og kun hos den kriminelle, siger han.

Adam Diderichsen sammenligner desuden spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret med ofre for deling af nøgenbilleder på nettet.

- For nogle år tilbage var der måske lidt en tendens til, at man syntes, at det var ofrene, der var skyld i det, der var sket.

- Det er jo helt urimeligt, for det er ikke ofret, der har ansvaret for det, der er sket. Der er gerningspersonen, siger han.

Politikerne har kendt problemerne i 10 år

Adam Diderichsen mener, at er det en god nyhed, at politiet har sat flere ressourcer af til at bekæmpe økonomisk it-kriminalitet. Men fokus på området fra politisk side har længe haltet.

- Vi har vidst i mindst 10 år, at det her var et eksploderende problem med en hastigt voksende sagsbunke. Og det kan jo heller ikke overraske, når man ser på, hvor meget digitaliseringen fylder i dag, siger han.

DR har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S), om han mener, at Christiansborg har været for langsomme til at handle på den voksende sagsbunke.

Og han er ikke enig i Adam Diderichsens udlægning.

Men der er sket et skift fra, at kriminaliten tidligere primært blev begået på gaden og i hjemmet til nu i høj grad at foregå over nettet eller telefonen, siger han.

- Det er ikke, fordi det overrasker os, men det er i hvert fald sket i et meget, meget voldsomt omfang.

Tilbage sidder Birgit Brandl og ærgrer sig over, at hun gik i svindlernes fælde.

- Jeg kan overhovedet ikke bebrejde nogen som helst andre end forbryderen - og så mig selv.