Birgitte lider af kronisk hjernerystelse: Nu kan jeg arbejde igen

Birgitte Kikkenberg har deltaget i Center for Hjerneskades forskningsprojekt. Og det har hjulpet hende tilbage til arbejdspladsen.

Birgitte Kikkenberg fik for to år siden en hjernerystelse, der satte hendes arbejdsliv på pause. (© DR)

- Jeg fik at vide, at mit hoved nok skulle komme sig igen. Men smerterne forsvandt ikke.For to år siden fik Birgitte Kikkenberg en køleskabsdør i hoved. Selvom bulen var mikroskopisk, så havde den stor betydning for hendes liv. Dermed er hun en af de 2.500 danskere, der hvert år får kronisk hjernerystelse, og i en lang periode må sige farvel til arbejde eller studie.- Jeg arbejdede maksimalt en time om ugen. I nogle uger var jeg der slet ikke. Men fordi jeg elsker mit arbejde så højt, så ville jeg for en hver pris holde fast i det, fortæller Birgitte Kikkenberg.

Jeg lærte ikke at presse min kropMen i sommeren 2013, seks måneder efter at Birgitte Kikkenberg fik hjernerystelse, startede hun i behandling på Center for Hjerneskade. Her deltog hun i et forskningsprojekt, der skulle hjælpe personer med kronisk hjernerystelse tilbage på arbejde eller studie.I 22 uger trænede hun let fysisk træning med en fysioterapeut to gange om ugen og havde personlige samtaler med en neuropsykolog. Neuropsykologen lærte hende at administrere sin energi - både når hun skulle en tur i et stormagasin eller på arbejde.- Jeg fik et skema over, hvor meget jeg måtte arbejde, og hvornår jeg måske måtte begynde at gå op i tid. På den måde pressede jeg ikke mig selv for hårdt. Det var et fantastisk redskab for mig.Jeg følte mig simpelthen så ensomMen det var ikke kun den lette fysioterapeutiske træning og samtalerne med neuropsykologen, der hjalp Birgitte Kikkenberg tilbage arbejdet.En del af behandlingen på Center for Hjerneskade bestod også af gruppesamtaler med andre, der led af kronisk hjernerystelse. Og især den del var guld værd.- Jeg følte mig simpelthen så ensom. For til at starte med vidste jeg ikke, at der var andre, der havde det ligesom mig. Men i gruppeterapien delte vi bekymringer og udfordringer i hverdagen. Vi kunne både grine og græde af det.Behandlingen er et godt skridt fremadI dag arbejder Birgitte Kikkenberg 30 timer om ugen. Selvom det langt fra er alle deltagerne fra Center for Hjerneskades projekt, der kan klare at arbejde så meget, så det et skridt i den rigtige retning, mener Hysse Forchhammer, der er ledende neuropsykolog på Glostrup Hospital.- Derudover kunne jeg også godt forestille mig, at man lavede noget tidligt forebyggende allerede på hospitalet. Altså, at man allerede hos lægen har mere oplysning om, hvad man kan gøre, hvis ikke hjernerystelsen går væk igen, siger Hysse Forchhammer.

Facebook
Twitter