17 uddannede præster i år og omkring 50 ledige stillinger. Og det er alene i Jylland.

Præstemanglen er massiv, og det ses særligt i landssognene. Den udvikling får i dag flere biskopper til at opfordre til at ansætte ikke-uddannede teologer såsom sygeplejersker eller lærere i præstestillinger, skriver Jyllands-Posten.

Biskoppen i Viborg, Henrik Stubkjær, mærker selv tydeligt, hvordan man må ty til alternative løsninger, når der skal findes en, der vil tage præstekåben på og foretage alt fra søndagsgudstjenester til dåb og begravelser.

For alene i Viborg Stift er der lige nu 10 ledige stillinger, og derfor er man nødt til at trække på andre kompetencer, selvom man helst så, at alle stillinger kunne besættes med uddannede teologer.

- Det siger sig selv, at situationen lige nu ikke er holdbar, så det må vi gøre noget ved, siger Henrik Stubkjær til DR Nyheder.

Derfor forventer biskoppen at ansætte 20-30 ikke-teologer i præstestillinger de kommende år.

Skal bestå tre prøver

De ikke-uddannede teologer i Viborg Stift skal bestå tre prøver i blandt andet fortolkning af religiøse tekster og i at afholde gudstjeneste, før de kan kalde sig præster.

Men så kan de også arbejde helt på højde med uddannede teologer. I lovbekendtgørelsen om ansættelser i folkekirken lyder det nemlig, at kirkeministeren 'undtagelsesvis' kan give en person, der ikke er uddannet teolog, lov til at søge en stilling som præst.

Det er ifølge Jyllands-Posten sket cirka 10 gange på 10 år. Manglen er dog nu så stor, at paragraffen bør tages oftere i brug, mener en række biskopper.

I Viborg Stift peger biskoppen på flere andre faggrupper, der kan besætte de ledige stillinger.

- Det kan være en kirkemedarbejder, som har været ansat hos os i 10 til 20 år og undervist konfirmander eller andet. Det kan være folk, der har læst religion, lærere eller andre, der har en interesse i kirken, siger biskop Henrik Stubkjær.

Hvorfor er det vigtigt, at præstestilingerne bliver besat?

- Vi har brug for præsterne til at forkynde evangeliet - jeg ved ikke, hvordan Danmark havde set ud, hvis vi ikke havde haft prædikener. Vi har brug for præsterne til at døbe vores børn, undervise vores konfirmander, begrave vores døde og tage sig af de efterladte.

Rektor: Det er ikke løsningen

Det er dog ikke alle, der mener, at det er den rette løsning at give flere ikke-uddannede teologer mulighed for at tage præstekåben på.

Hans Vium Mikkelsen, der er rektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, ser flere problemer med denne model.

- Jeg er sikker på, at der findes nogle gode folk derude, som er særligt egnede til at blive gode præster på grund af deres uddannelsesbaggrund og personlige erfaringer. Men det er ikke nogen, som i omfang vil kunne dække præstemanglen, siger han.

Rektoren mener, at man i stedet skal se på en række andre faktorer, hvis man skal komme præstemanglen til livs.

Man skal blandt se på at gøre teologi-uddannelsen mere attraktiv og fokusere mere på de gode ting ved præstegerningen.

Der er vel også sygeplejersker eller andre i omsorgsindustrien, som kan hjælpe folk i sorg. Hvad er der galt med, at de bliver præster?

- Ikke andet end, at hvis du skal gøre det som præst, så skal du have en god solid teologi i baghånden. Når du kommer ind som præst i en samtale, så gør du det ikke kun med din medmenneskelighed, så gør du det også med baggrund i din forståelse af troen og kristendommen, siger Henrik Vium Mikkelsen.