Biskopper og kirkeministeren i møde om store bededag: 'Det er en sorgfuld dag'

Der er tale om et uhørt statsligt indgreb, lyder det fra landets biskopper.

Stemningen var ikke til at tage fejl af, da Marianne Christiansen sammen med de andre biskopper trådte ud fra mødelokalet i Kirkeministeriet.

Regeringens planer om at skrotte store bededag for at skaffe penge til at øge forsvarsudgifterne er blevet modtaget med blandede reaktioner fra både befolkningen og Folketingets øvrige partier.

Men det er ikke kun en samlet opposition, der er utilfredse - det er landets ti biskopper også. Derfor mødtes den nyvalgte kirkeminister, Louise Schack Elholm (V), i dag med biskopperne for at gå i dialog om regeringens nye planer.

Mødet var egentlig sat til at vare en time, men det trak ud, og efter halvanden time trådte biskopperne ud af mødelokalet hos Kirkeministeriet. Her gav biskop i Haderslev Stift og talsmand for biskopperne, Marianne Christiansen, udtryk for, at parterne generelt havde svært ved at blive enige ved mødebordet.

- Vi har fået den opfattelse, at ministeren vil gå til dronningen med en kongelig resolut om at afskaffe store bededag uden diskussion i folkekirken. Det er på den måde en sorgfuld dag, siger hun.

Hun påpeger, at man med afskaffelsen af dagen også skrotter en dansk tradition, der har betydning for både samfundet og for fællesskabet. Og så frygter hun, at det kan give regeringen præcedens til at foretage lignende afgørelser i fremtiden.

- Hvis det her er måden, der skal skaffes penge på i fremtiden, så bliver det et fattigere samfund og en kirke med større begrænsning, siger Marianne Christiansen.

Den danske folkekirke er inddelt i ti områder - såkaldte stifter. Hvert stift har én biskop og én domkirke. Stifterne administreres af biskoppen og stiftsøvrigheden.

'Vi får en religiøs stat'

Kirkeministeren fortæller, at det har gjort indtryk på hende at få biskoppernes besyv med. Alligevel er hun klar i spyttet, når hun bliver spurgt til regeringens køreplan.

- Det er stadig regeringens politik at afskaffe store bededag, siger hun.

Marianne Christiansen og landets øvrige biskopper føler sig kørt over af regeringen.

De er utilfredse over den måde, regeringen blander sig i folkekirkens anliggender, og Marianne Christiansen mener, at man med den arbejdsgang risikerer at få en religiøs stat, der træffer beslutninger hen over hovedet på kirken.

Mødet mellem kirkeminister Louise Schack Elholm og landets biskopper rykker ikke ved regeringens beslutning om at afskaffe Store bededag.

- Det folkelige, demokratiet og den brede samtale bliver suspenderet. Vi har en dansk model i forholdet mellem stat og kirke, og det er det, der bliver kørt fuldstændig henover i den her situation, siger hun.

Den kritik tager Louise Schack Elholm til sig. Derfor ønsker hun også i endnu højere grad at inddrage folkekirken i fremtidige beslutninger.

- Men det har der ikke været mulighed for i den her proces, fordi det her er ret hastende. Vi har brug for at sikre, at vi har råd til at forsvare os selv i Danmark i fremtiden, siger hun.

Det er Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år, der gør, at regeringen vil gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag. En vurdering fra Finansministeriet viser, at statskassen indkasserer 3,2 milliarder kroner om året, hvis en helligdag sløjfes. De penge kan dermed kan bruges på forsvar.

Et fremtidigt samarbejde

Selvom biskopperne er kras i deres kritik af regeringen, så forsikrer Marianne Christiansen, at tilliden mellem dem og kirkeministeren fortsat er intakt.

- Men det betyder ikke, at vi er enige i den proces, som er indledt her, og som tilsyneladende bliver ført igennem uanset protester fra folkekirken, siger hun.

Derfor håber biskopperne, at kommunikationen til og fra Kirkeministeriet for fremtiden bliver bedre. Det samme siger Louise Schack Elholm.

- Det er også vigtigt for mig at sikre, at vi har en folkekirke, der også kommer godt igennem det her. Det skal vi samarbejde om, og det håber jeg også på, at vi kommer til i fremtiden, siger hun.