Bjerregaards Kløvermark-projekt er dødt

Ritt Bjerregaards prestigeprojekt med boliger på Kløvermarken i København er dødt. I en kommende budgetaftale med VKO er byggeriet pillet ud, oplyser V-leder Pia Allerslev.

Kløvermarken-projektet er ikke en del af det kommende budgetforlig mellem S og VKO i Køebnhavn. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)

Kløvermarken er død. Det konstaterer Venstres leder Pia Allerslev og den konservative leder Mogens Lønborg, efter at de sammen med overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har underskrevet en hensigtserklæring om byens budget for 2009.

- Kløvermarken er ikke en del af aftalen. Vi har i stedet finansieret det manglende grundsalg på 300 millioner kroner, som man regnede med, at Kløvermarken ville indbringe, siger Pia Allerslev lige efter, at hensigtserklæringen er blevet underskrevet.

Rød epoke er slut

Også den konservative leder Mogens Lønborg understreger, at overborgmester Ritt Bjerregaards prestigeprojekt med billige boliger på Kløvermarken er "pillet af bordet".

- Den meget røde epoke i København er slut, og der er ingen røde elementer i det budgetforlig, som der er lagt op til, siger sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K).

Anne Vang, Socialdemokraternes politiske ordfører, bekræfter, at Kløvermarken-projektet er taget af bordet.

En stor kæberasler

Anne Vang erkender, at dødsstødet til Kløvermarken er en stor kæberasler til valgløftet med billige boliger.

- Det er klart, at når vi havde tænkt os at bygge billige boliger ved Kløvermarken, så er det ikke en fordel for billigbolig-projektet, at der ikke er politisk flertal for Kløvermarken, siger Anne Vang, der dog fastholder, at de billige boliger lever.

Skattelettelser

Anne Vang betegner dog aftalen om det kommende budget som godt set med Socialdemokratiske briller.

Ifølge hende giver aftalen et løft til de ældre og social- og sundhedsområdet. Derudover vil København med aftalen opfylde pasningsgarantien, lyder det.

Til gengæld har partiet ifølge Anne Vang slugt en kamel, nemlig skattelettelser på 0,2 procentpoint eller samlet 140 millioner kroner om året.

Pengene findes ved at udskyde eller stoppe en række anlægsprojekter, blandt andet såkaldte intelligente lyskryds.

Facebook
Twitter