Bjørn Lomborg kåres igen som en af verdens 100 største tænkere

Listen med de 100 største tænkere er netop blevet offentliggjort, og på den står Bjørn Lomborg nu for femte gang.

(Foto: Trine Duemose K. Simonsen © DR)

Listen med de 100 største tænkere er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Foreign Policy, og som nummer 58 på listen står den danske miljø-debattør Bjørn Lomborg for femte gang. Denne gang noteret som bosiddende i Prag.

Anerkendelse er stadig i beholdMange er uenige med den danske klima- og miljødebattør Bjørn Lomborg, og han har igennem årerne mødt meget modstand. Men hans internationale prestige er med den seneste anerkendelse stadig i behold.

- Det er selvfølgelig en enorm anerkendelse igen at komme på listen over verdens top 100 tænkere og vide, at det jeg laver betyder noget, om man så kan lide det jeg siger eller ej, fortæller Lomborg til dr.dk.

Kåringen, som det amerikanske tidsskrift Foreign Policy står bag, er den sjette af slagsen siden 2005. Lomborg er den eneste dansker, der nogensinde har været på listen, og her mænger han sig blandt navne som Microsoft grundlæggeren Bill Gates, paven og Nobelpris-modtageren Joseph Stiglitz.

Denne gang for at.. For taking the black and white out of climate politics (for at nuancere klimadebatten red.).

Vil bo hvor de lytter

På den nye Top 100 liste er Lomborg skrevet på som bosiddende i Prag, hvor han har boet siden juli. Og det er der en helt bestemt grund til.

- Det er klart, at jeg hellere vil bo et sted, hvor de er meget mere interesseret i det, jeg laver og hvor de lytter til det, jeg siger, fortæller Lomborg, der som det ser ud nu ikke har planer om at flytte tilbage til Danmark.

Lomborg der lever og ånder for at debattere klima- og miljø sprørgsmål leder også tænketanken Copenhagen Consensus Center, der nu har hjemme i Washington. Sidste år blev tænketanken rangeret som den 10. mest vigtige miljø-tænketank i verden på University of Pennsylvanias årlige rangliste.

Teknologien skal redde os

Klima handler ifølge Lomborg for meget om at føle sig hellig, og det bygger for meget på feel good løsninger.

- Det handler om at få billigere grøn energi, for så vil alle nationer skifte, siger Lomborg.

Han mener, at vi lige nu hælder penge ud på bl.a. solcelleanlæg, og han vil derfor udfordre folk på deres feel good fornemmelser og få dem til at indse, at det er teknologien, der skal redde os.

- Den eneste løsning til global opvarmning er teknologi, og jeg mener klart, at det skal gøres billigere at være grøn, siger Lomborg.

Lomborgs mener, at det grundlæggende problem er, at vi har lagt os fast på en løsning, som ifølge ham er helt umulig at sælge.

FacebookTwitter