Blåstempling af Langkaer-model får ikke andre gymnasier til at følge trop

Andre gymnasier med et overtal af elever, der har en anden etnisk baggrund end dansk, ser ingen grund til at opdele elever med ens baggrund i de samme klasser.

En høj andel af elever med en anden etnisk baggrund end dansk giver ikke i sig selv anledning til at følge Langkaer-modellen. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Opdelte klasser er ikke nødvendigvis den oplagte måde at forsøge at fastholde eller tiltrække etnisk danske elever på.

Det mener andre gymnasier, der ikke vil følge Langkaer-modellen, selvom man har en overvægt af elever med en anden etnisk baggrund end dansk.

På Langkaer Gymnasium ved Aarhus er 1.g’erne blevet opdelt, så fire ud af syv klasser består udelukkende af elever med en anden etnisk baggrund end dansk.

Men på andre gymnasier vælger man altså andre løsninger, også selvom undervisningsministeren har blåstemplet en redegørelse fra Langkaer Gymnasium, der beskriver, at opdelingen sker med et fagligt og pædagogisk formål.

- Det, vi har gjort i mange år, er at sammensætte elever efter deres valg af studieretning. Det har vi gode erfaringer med og ikke tænkt os at ændre på, siger Mogens Andersen, rektor på Høje Taastrup Gymnasium.

De seneste fem år har han set andelen af elever med udenlandsk herkomst på 1.g-årgangene stige fra cirka 25 til 64 procent.

- Det har den konsekvens, at der er en del elever med etnisk dansk baggrund, som ikke søger vores gymnasium, fortæller Mogens Andersen.

Åbenhed vigtigere end identifikation

Ét af argumenterne bag Langkaer Gymnasiums elevopdeling lyder, at de etnisk danske elever skal have nogle klassekammerater at identificere sig med – ellers skifter de skole.

Det er dog ikke alle gymnasier med en høj andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk, der drager den erfaring.

- Jeg tror, at det handler om trygge og imødekommende rammer, siger Hasan Ademovski, rektor på Københavns Private Gymnasium, hvor elever med tyrkisk baggrund udgør godt 90 procent.

Som eksempel nævner han en af skolens tidligere elever, der midt i sin gymnasietid skiftede fra det kristne Niels Steensens Gymnasium, hvor han ikke følte sig tilpas, selvom han var katolsk. Ifølge rektor tog eleven skiftet, velvidende at størstedelen af de troende på Københavns Private Gymnasium er muslimer.

99,5 procent

I dag er der ud af skolens 200 elever kun én elev med etnisk dansk baggrund. Men det anser Hasan Ademovski ikke som et problem. I hvert fald ikke længere.

- Først tænkte jeg: "Åh nej, den elev går sikkert ud", men faktum er, at eleven føler sig godt tilpas.

Han understreger, at gymnasiet gerne vil tiltrække flere etniske danskere, der kan være med til at styrke diversiteten i klasselokalerne.

- Men får vi 10 eller 20 etnisk danske elever til næste år, så skal de ikke samles i én klasse. Tværtimod kan de være med til at skabe mangfoldighed i alle vores klasser - og når én kan klare det i en klasse med 28 elever, der kommer fra en anden baggrund, så vil to eller tre også sagtens kunne, siger Hasan Ademovski.

Et politisk ansvar

På Høje Taastrup Gymnasium ser rektor Mogens Andersen gerne, at man opnår en elevsammensætning, der svarer til den unge befolkning i kommunen.

Som optagelsesreglerne er nu, er det dog ikke noget, der kan løses ude på de enkelte gymnasier, mener han.

- Jeg tror, at Langkaers metode er et forsøg på at råbe nogle politikere op. Jeg så meget gerne, at politikerne tager et ansvar, for det frie skolevalg har altså nogle konsekvenser. Politisk skal der laves en ramme til en fornuftig fordeling eleverne, så man kan opfylde alle de fine politiske ønsker om sammenhængskraft og integration, siger Mogens Andersen.

Facebook
Twitter