Blev aflyttet derhjemme: Samtaler med familiemedlemmer indgår i sagen mod spionchef Lars Findsen

Udover læk til medier efterforsker politiet ifølge DR's oplysninger også Lars Findsens private samtaler med familien.

(Foto: Celina Dahl Grafik: Morten Fogde Christensen © Ritzau Scanpix)

Når spionchef Lars Findsen i månederne op til sin anholdelse førte samtaler i sit private hjem nord for København, blev det hele optaget af små gemte mikrofoner.

Samtidig lyttede medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste (PET) med på, hvad der blev sagt.

Efterforskningen mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har nemlig omfattet såkaldt rumaflytning i hjemmet.

Det erfarer DR fra flere kilder.

Ifølge DR's oplysninger efterforsker politiet, om Lars Findsen har røbet statshemmeligheder under samtaler med sin nærmeste familie.

Dermed handler efterforskningen mod spionchefen ikke udelukkende om læk til medierne, som det hidtil har været beskrevet.

Samfundsværdier på spil

Rumaflytning betyder, at politiet hemmeligt lytter med på alt, hvad der bliver snakket om i et bestemt rum. Det kan for eksempel være i stuen, køkkenet eller i en bil.

Ifølge juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet bliver rumaflytning brugt i særdeles alvorlige sager.

- At få godkendt rumaflytning af en dommer i retten forudsætter, at væsentlige samfundsværdier står på spil, siger Jørn Vestergaard og uddyber:

- Reglerne afspejler, at rumaflytning anses som et meget mere alvorligt indgreb end for eksempel telefonaflytning.

Ifølge DR's oplysninger har aflytningen af Lars Findsens hjem og telefonsamtaler været omfangsrig.

Talte om frikendelse i FE-kommission

De private samtaler med familien er en del af politiets efterforskning, fordi den hjemsendte spionchef ifølge DR's oplysninger i tiden op til sin anholdelse for eksempel har fortalt sin familie om den såkaldte FE-kommission, og at han forventede at blive renset af kommissionen.

På det tidspunkt havde kommissionen bag lukkede døre og i hemmelighed i et år behandlet alvorlig kritik, som det uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne havde rettet mod FE og efterretningstjenestens ledelse.

Tilsynets kritik og mistanken om ulovligheder i FE var grunden til, at Lars Findsen sammen med fire andre ledende medarbejdere blev hjemsendt i august 2020.

DR erfarer også, at Lars Findsen talte med familiemedlemmer om, hvorfor han var blevet sendt hjem og om flere nyhedsartikler, som blev skrevet om sagen.

Og hvis Lars Findsen har talt over sig i private snakke, er det lige så alvorligt som læk til medierne, forklarer Jørn Vestergaard.

- Det er principielt strafbart at videregive højt klassificerede oplysninger til hvilken som helst uvedkommende. Også selvom det er sket i fortrolighed til familiemedlemmer, venner og bekendte, siger juraprofessoren.

Ifølge ham er problematikken, at familiemedlemmer ikke har tavshedspligt eller samme loyalitet over for de fortrolige oplysninger, som personen med adgang til oplysningerne har.

- Vi kender alle til problemstillingen fra utallige film, hvor politibetjenten eller efterretningsagenten ikke kan fortælle ægtefællen om sit arbejde, siger Jørn Vestergaard.

'Bryder mig ikke om de metoder'

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef i PET og har fulgt sagen mod sin tidligere kollega, Lars Findsen, i detaljer.

Han har siden anholdelsen været uforstående over, hvordan myndighederne har handlet.

- At have lyttet med i hans private hjem er jo at lytte med på alle samtaler, den mand har haft med sine allernærmeste. Og så er man da 100 procent sikker på at kunne løfte en eller anden sigtelse, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

- Det er metoder, jeg ikke bryder mig om.

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at han selv kunne have talt over sig i sin karriere, hvis han talte med konen på hovedpuden derhjemme.

- Jeg er sgu ikke bonkammerater med Lars Findsen. Det er jeg ikke. Men jeg synes, at man forsøger at lægge en mand ned med alle tænkelige midler, siger den tidligere PET-chef.

Han erkender dog, at det kan være lige så ulovligt at fortælle noget dybt fortroligt inden for hjemmets fire vægge som udenfor.

Justitsminister vil ikke kommentere

Sigtelserne mod Lars Findsen bliver fortsat holdt hemmelige for offentligheden, og mens han var varetægtsfængslet, blev sagens dokumenter fragtet til og fra retten i metalkasser med hængelåse.

Ifølge en retsbog fra sagen er spionchefen sigtet for at have lækket statshemmeligheder i mindst ni tilfælde.

I seks tilfælde har Østre Landsret vurderet, at der er begrundet mistanke om, at Lars Findsen har gjort sig skyldig.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at kommentere, om han har kendt til PET's aflytninger i Lars Findsens hjem.

Nick Hækkerup har i et interview med DR betonet, at læk kan skade Danmark:

- Når der er et læk, er der også en risiko for Danmarks sikkerhed. Det er også en af grundene til, at vi er nødt til at gribe ind som land, hvis muligheden for at drive efterretningstjeneste forvitrer.

Det er uvist, hvor stor en del af sagen mod Lars Findsen der drejer sig om læk til medierne, og hvad der handler om familiesamtaler.

Udover Lars Findsen blev også tre nuværende og tidligere medarbejdere hos PET og FE i december sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger.

Østjyllands Politi vil ikke oplyse, om de tre fortsat er sigtet.

I januar kom det frem, at også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er blevet sigtet. Han siger selv, at han er sigtet for at have talt over sig i medierne.

FE-kommissionens konklusioner, der frikendte FE for kritik, blev offentliggjort, fire dage efter at Lars Findsen var anholdt og sigtet.

Hans forsvarer, Lars Kjeldsen, ønsker ikke at kommentere DR's oplysninger.

PET har heller ingen kommentarer.