Blitz og breaking news: Rachel og Helens nye hverdag er fuld af overraskelser og nye ord

Normalt tolker de på arbejdspladser og skoler, men i disse dage "taler" de til hele nationen.

Over en million danskere ser med, når Rachel og Helen tolker myndigheder og ministres vigtige meldinger om coronavirussets udvikling.

Forestil dig, at du aldrig har været på

landsdækkende
tv før. Det skal du nu.

Pressefotograferne blitzer i ét væk, og du føler dig måske nok som en filmstjerne fra Hollywood, men situationen er langt mere alvorlig.

Du står på et

skelsættende
pressemøde og skal formidle vigtige informationer videre til den danske befolkning. På tegnsprog, vel at mærke.

Det er vigtigt, at du hører hvert et ord, der bliver sagt, når du bag ved statsministeren skal gengive hendes ord. Det kan være svært, for der bliver talt hurtigt og komprimeret, og du aner ikke på forhånd, hvad der kommer. Informationerne er ligeså nye for dig, som de er for danskerne.

Sådan så det ud, da Helen Vad tolkede statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 17. marts, da hun fremlagde endnu en række coronatiltag i rækken af mange:

- Da det halve af Danmark blev lukket ned, kom det lige så meget bag på os, som det gjorde på alle andre. Der fik vi begge to et sug i maven og tænkte: "Hvad sker der nu?", men der måtte vi sige til os selv: "Vi er på arbejde. Det må vi forholde os til bagefter", siger Helen Vad.

Når intonationen går ned, stemmen falder, og du fornemmer, at der kommer et punktum fra personen, skal du være færdig med at tolke sætningen. For da er ordet allerede givet videre til den næste taler på pressemødet.

Sådan ser hverdagen ud i denne tid for tegnsprogstolkene Helen Vad, Rachel Odgaard Jochumsen og den senest tilkomne Lone Miltersen Larsen - og de har travlt.

Med seertal på op over en million til flere af pressemøderne er tegnsprogstolkene med ét blevet landskendte ansigter, når de som fast inventar ved ethvert pressemøde er med til at briefe danskerne om seneste corona-nyt.

Et 'rulleskift' på Magnus Heunicke

På pressemøderne fordeles rollerne kort forinden mellem tolkene - her er det eksempel på, hvordan Helen Vad og Rachel Odgaard Jochumsen tager opgaverne på sig:

"Skal vi køre tre og tre? Én starter på sundhedsministeren, og så laver vi rulleskift på Magnus Heunicke alt efter, hvordan det passer. Er det det, vi gør?"

"Jeg tænker, vi tager den faste side".

De to tolke har efterhånden rutinerne på plads - og det er vigtigt, når tingene går hurtigt.

- Vi har været rundt og se på de forskellige navneskilte for at se, hvem der er repræsenteret fra styrelserne, og så har jeg lært navnene på mit håndsystem, for lige at få det ind under huden. Det er det forberedelse, vi har, fortæller Helen Vad.

Er det finere at tolke ministeren?

- Nej, det tænker jeg ikke. Alle skal jo tolkes og gøres så godt som muligt, siger hun og smiler.

Helen Vad og Rachel Odgaard Jochumsen tolker til et pressemøde i statsministeriet.

De to ved aldrig, hvornår de skal 'på', men bliver ringet op på dagen.

For øjeblikket kommer der nye

meldinger
fra ministre og myndigheder hver eneste dag, så lige nu er kalenderen ryddet, så de kan kaldes ind med kort varsel.

Normalt tolker Helen og Rachel for folk på

arbejdspladser
, skoler eller hospitaler. I dag er opgaven ekstraordinær og en helt en anden.

- Det er en stor og anderledes opgave. En udfordrende, spændende opgave. Det at være på uden forberedelse gør jo, at man i den grad kan mærke sommerfugle i maven, siger Helen Vad.

Tolkene
bliver ikke briefet inden mødet og ved ikke på forhånd, hvad ministrene og myndighedspersonerne kommer til at sige.

Nogle ministre er sværere end andre

Ikke alle ord er lige lette at tolke.

"Coronavirus", "samfundssind" og "solnedgangsklausul" bruges alle hyppigt på pressemøderne – og er alle nye på tegnsprog.

Ordene er sammensat, så tolkene bruger også sammensatte tegn, når de skal tolkes. På den måde sætter de for eksempel tegnet for "samfund" og tegnet for "sind" sammen. Samfundssind.

Når ordet ikke er sammensat, men derimod helt nyt ligesom ordet "corona", finder hørehæmmede selv på et tegn, som langsomt bliver udbredt.

I Danmark startede "corona" med at se ud på én måde, men er med tiden endt med at ligne den japanske udgave, som på et tidspunkt spredte sig i den internationale døveverden.

Ved spørgsmålet, om der er nogle af ministrene, der er sværere at tolke end andre, kommer svaret uden tøven:

- Ja! Men jeg siger ikke hvem, siger Helen Vad og griner.

- Der er forskel, og det er der på alle, der taler.

Det sker da også, at Helen Vad og hendes kolleger indimellem kommer til at lave en fejl eller to.

- Det er ikke snorlige hele tiden. Netop fordi det går så stærkt, og fordi der bliver lavet opbremsninger. Der er rigtig meget, der skal siges, inden der kommer spørgsmål fra salen, siger Helen Vad.

Hun og kollegerne formidler budskaber om coronavirussets udvikling til cirka 4.000 døve i Danmark.

Se, hvordan 'coronavirus' ser ud på tegnsprog her:

Selvom der florerer billeder af tolkene i mange afskygninger på de sociale

medier
, er kendisfaktoren endnu ikke slået igennem i det lokale supermarked.

- Jeg kan stadig gå i Føtex og købe havregryn uden at blive genkendt. Selvfølgelig er der mere opmærksomhed i døveverdenen, men på gader og stræder og hjemme ved bopælen mærker jeg det ikke, siger Helen Vad.

Den øgede opmærksomhed indenfor døveverdenen betyder også, at folk pludselig har en holdning til det arbejde, hun og kollegerne udfører.

- Nogle roser, andre riser. Det er en bred vifte. Sådan vil det være, når man står og tolker til en gruppe på cirka 4.000, som har

tegnsproget
tilfælles, men også har forskellige sprogkoder.

Tolkene
får dog meget positiv feedback på, at døve nu kan følge med samtidig med alle andre danskere. Tidligere har de måttet vente med at få informationerne,til der blev skrevet en nyhedsartikel.

Ifølge

Rigspolitiet
har corona-krisen været det rette tidspunkt at starte med at tolke på
pressemøder
. Situationens alvor gør, at alle danskere skal have informationer på samme tid, lyder det.

Facebook
Twitter