Blitz: Ti veje skæpper ekstra meget i fartbødekassen

Sidste år blev der udskrevet 701 millioner kroner i fartbøder. Ti veje stod for en femtedel af det samlede bødebeløb.

Helsingørmotorvejen er den vejstrækning i Danmark, hvor der blev uddelt flest fartbøder i 2016. 26.037 bøder blev uddelt med et bødeprovenu på 33.708.500 kroner. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Når bilister trykker for hårdt på speederen, er der størst chance for, at det bliver opdaget af politiets fotovogne, også kaldet ATK-vogne, hvis det sker på en motorvej eller en befærdet byvej.

Ti strækninger tegner sig nemlig for en femtedel af de uddelte bøder, der på landsplan løb op i 701 millioner kroner sidste år. Det skriver Berlingske.

De ti steder i Danmark, hvor der er registreret flest ATK-bøder i 2016:

  1. 1

    Helsingørmotorvejen = 33.708.500 kroner fordelt på 26.037 bøder

  2. 2

    H.C. Andersens Boulevard 50 = 27.902.500 kroner fordelt på 17.869 bøder

  3. 3

    Storebæltsbroerne = 17.413.500 kroner fordelt på 13.951 bøder

  4. 4

    Nordjyske Motorvej = 12.191.500 kroner fordelt på 9.838 bøder

  5. 5

    Fynske Motorvej = 11.590.000 kroner fordelt på 9.427 bøder

  6. 6

    Roskildevej 112 = 8.950.500 kroner fordelt på 6.120 bøder

  7. 7

    Sydmotorvejen = 8.454.000 kroner fordelt på 5.951 bøder

  8. 8

    Randersvej, Aarhus N= 8.001.500 kroner fordelt på 5.221 bøder

  9. 9

    Åboulevard = 7.583.500 kroner fordelt på 4.989 bøder

  10. 10

    Europavej, Frederikshavn = 7.210.500 kroner fordelt på 4.789 bødeKilder: Berlingske og Rigspolitiet

FDM: Politiet bruger ressourcer forkert

Beløbet er en stigning i forhold til tidligere år, og det skyldes blandt andet, at politiet har firedoblet antallet af ATK-vogne, så de nu har 100.

Ifølge afdelingsleder Torben Lund Kudst fra bilejernes interesseorganisation, FDM, satser politiet forkert, når de først og fremmest holder på motorveje og i byerne.

- Det er paradoksalt, fordi vi ved, at farten for alvor er et problem ude på landevejene. Cirka to tredjedele af de trafikdræbte er at finde på landevejene, så egentlig burde politiet hellere køre derud med deres fotovogne, siger han.

Antallet af dræbte i trafikken ser ud til at stige i 2016. I de tre foregående år lå tallet på henholdsvis 178, 182 og 191, mens Vejdirektoratet oplyser, at 215 personer blev dræbt i trafikken i 2016 ifølge de foreløbige indberetninger.

Torben Lund Kudst opfordrer politiet til at sætte fotofælder op på landevejene og skilte med det, som man gør i udlandet.

- Vi vil opfordre politiet til at være meget mere synlige, så bilisterne opfatter, at de er mange forskellige steder. Ved at skilte det bliver bilisterne hele tiden mindet om, at de skal passe på farten. Det, kan vi se, virker i udlandet, siger han.

Rigspolitiet: Fotofælder er ikke pengemaskiner

Hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter afviser man opfattelsen af, at ATK-vognene er rene pengemaskiner.

- Formålet med politiets færdselsindsats er alene at øge færdselssikkerheden. Det vil sige at bidrage til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Vores succeskriterium er egentlig at udskrive så få fartbøder som muligt, siger Erik Terp Jensen, chef hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Han fortæller, at det er op til landets tolv politikredse at udpege de strækninger, hvor ATK-vognene skal stå ud fra analyser.

Samtidig afviser han, at politiet ikke er nok til stede på de danske landeveje.

- Landevejene dominerer ikke top 10-listen, fordi der kører flere biler på motorveje og befærdede byveje, end der gør på landeveje. Men det er ikke udtryk for, at vi ikke er til stede på landevejene - det er vi, fordi vi anerkender, at de fleste trafikulykker med dødelig udgang faktisk sker på landevejene, siger Erik Terp Jensen.

Facebook
Twitter