Blitzet færdselsbetjent: Kan ikke længere udføre mit arbejde uden at risikere en straf

Afgørelse i landsretten om bøde for fartkørsel kan få store konsekvenser for politiets arbejde, mener færdselsbetjent.

Kaj Klaustrup efterlyser helt klare regler for udrykningskørsel i civile politibiler, efter han fik en bøde på 1.000 kroner, da han uden horn og lygter ville undersøge, om en billist havde sele på. (Foto: JAKOB ANDRESEN © DR Nyheder)

- Min professionelle stolthed bliver jo ramt, når jeg ikke kan udføre mit arbejde uden at risikere at få en straf for det. Det kan umuligt være intentionen med det her.

Det er politiassistent Kaj Klaustrups vurdering, efter at han er blevet centrum i en usædvanlig sag om brud på færdselsloven.

Han nægtede at betale en bøde på 1.000 kroner, som han fik for i en civil politibil at køre 56 km/t i en 50 km/t-zone, da han i 2016 ville kontrollere, om en forankørende bilist havde sikkerhedssele på.

- I det her tilfælde, hvor jeg ikke kan se, om føreren har sele på, der er jeg nødt til at komme tættere på for at tjekke. Da jeg så kommer tæt nok på, kan jeg se, at føreren har sele på, og så falder jeg bare tilbage. Det er noget, vi gør, 10-20 gange hver dag, siger betjenten.

Han har forklaret, at han kørte udrykning uden horn og lygter tændt (hvilket er tilladt under særlige omstændigheder, red.), og han nægtede derfor at betale bøden.

I byretten blev Kaj Klaustrup frikendt, men senere i Vestre Landsret dømt til at betale de 1.000 kroner i bøde. Ønsket om at få sagen for Højesteret er blevet afvist af Procesbevillingsnævnet.

Politiforbundet er rystet

Hos Politiforbundet er formand Claus Oxfeldt rystet over dommen og uforstående over for, at den ikke kan prøves i Højesteret.

Afgørelsen får nu formanden til at fraråde betjentene at køre udrykningskørsel i civile politibiler.

- Vi ser ingen anden udvej end helt at fraråde betjentene at køre udrykning i civile køretøjer, med mindre der er tale om meget alvorlige opgaver, hvor personer er i fare, siger Claus Oxfeldt.

Politiassistent Kaj Klaustrup har tænkt sig at følge rådet fra Politiforbundet.

- Det gør ondt i sjælen, for jeg er politimand helt ind i knoglerne. Men jeg må jo tænke på min egen økonomi. Jeg har ikke lyst til at skulle have penge med for at gå på arbejde, og så er der også noget principielt i det for mig, siger han.

Savner instrukser

Sagen har efterladt Kaj Klaustrup med flere spørgsmål end svar.

- Det er en afgørelse, som sætter kæmpe begrænsninger for vores arbejde. Vi risikerer simpelthen, at der bliver skrevet færre sager som følge af det her.

Han opfordrer derfor nu Rigspolitiet til at kigge på instruksen for udrykningskørsel.

- Der skal kigges på, om den instruks skal ændres eller bibeholdes. Bibeholdes den, så er resultatet, at der ikke er nogen betjente, der udfører deres arbejde korrekt længere.

Rigspolitiet: Vi lytter til kritikken

Hos Rigspolitiet er man lydhør over for ønsket om at gøre reglerne på området mere klare. Man vil nu nedsætte en arbejdsgruppe, som skal granske den nuværende instruks.

- Vi kommer til at kigge på, om der er nogen uhensigtsmæssigheder på det her område, hvor Politiforbundet nu rejser en kritik. Så må vi se på, om der skal gøres noget, for at betjentene bedre kan passe deres arbejde, siger kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, Anders Frandsen.

Rigspolitiet understreger, at de nuværende regler står fast, indtil arbejdsgruppen er nået frem til et resultat.

Artiklen er opdateret med en kommentar fra Rigspolitiet.