I dag, den 23. juni, fejrer vi sankthansaften i Danmark med bål, afbrænding af hekse og sang. Men hvorfor gør vi egentlig det?
Få svar på alle dine spørgsmål, så du kan imponere familie og venner med al din viden, når du står foran bålet.
Hvem er Sankt Hans?
Den "Sankt Hans", som sankthansaften er opkaldt efter, er Johannes Døberen. Ifølge Lukas-evangeliet i den kristne bibel var Johannes Døberen søn af præsten Zakarias og Elisabeth, der var i familie med Maria, Jesu mor. Johannes Døberen er særligt kendt, fordi han døbte Jesus i floden Jordan.
Den 24. juni er dagen, hvor man fejrer Johannes Døberens fødselsdag. Men i Danmark har vi tradition for at fejre vores helligdage aftenen før, hvilket er grunden til, at Sankthans traditionen tro bliver afholdt den 23. juni.
Johannes Døberens fødselsdag var en helligdag indtil 1770, hvor den sammen med andre små helligdage blev afskaffet under Helligdagsreformen.
Sankthansaften blev dog ved med at være en særlig aften for danskerne.
Bål og hekseafbrænding
Båltraditionen går tilbage til den før-kristne tid, hvor bålet blev brugt til at holde det onde væk.
I folketroen blev sankthansaften og -nat set som yderst magiske. Det skyldes, at sankthansaften og midsommer (som man mente, var den korteste nat på hele året) næsten faldt sammen med sommersolhverv, der i gamle dage var et af de fire store kardinalpunkter i årets gang: Vintersolhverv, sommersolhverv, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn.
Midsommeren havde den længste dag og korteste nat, og derfor fik den en særlig magisk betydning.
Bålet blev derfor tændt for at skæmme onde troldmænd og hekse, fordi man troede, at de var mere aktive på sådanne helligaftener.
I Danmark blev mænd og kvinder brændt på bålet frem til 1693, hvis de var mistænkt for at være troldfolk.
Når man i dag brænder en heksedukke på bålet, skyldes det gammel overtro.
Selvom en af de yndede metoder til at henrette hekse i middelalderen foregik ved at brænde dem på et bål, så har den 'heks', som vi traditionelt brænder på bålet, ikke decideret noget med hekseafbrændinger at gøre.
Heksen af strå, halm og grene, som vi kender den, kom nemlig først på bålet i starten af det 20. århundrede. Den første kilde, der beskriver det, er fra Kalundborg i 1920’erne, hvor tyske arbejdere lagde en figur på bålet, der blev brændt, men det er først endnu senere, at det bliver den heks, som vi forbinder med sankthansaften.
Midsommervisen
Landet over er det en tradition, at man synger Holger Drachmanns berømte midsommervise "Vi elsker vort land" rundt om bålet.
Sangen er en kærlighedserklæring til midsommeren, og inden for relativt kort tid, blev den en fast sang ved sankthansaften.
Midsommervisen stammer oprindeligt fra teaterstykket "Der var engang", som blev opført på Det Kongelige teater i 1887.
Sangen blev fornyet med en ny melodi i 1980, da Shubidua gjorde melodien mere folkelig og ændrede en anelse på teksten.