Bliv klogere på CO2-fangst: 'Det mest effektive værktøj i klimakampen på kort sigt'

Politikerne skal faktisk bare beslutte, at vi skal i gang, siger ekspert.

Cementvirksomheden Aalborg Portland ved Aalborg har et årligt udslip på 2,2 millioner ton CO2, der kan blive lagret i undergrunden fremover. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Vi har mere end travlt i Danmark, hvis vi skal nå vores mål om at være CO2-neutrale om bare 30 år.

Én af løsningerne er at fange og lagre CO2'en. Teknologien er nu så langt fremme, at de kommunale affalds- og forbrændingsselskaber og en række virksomheder opfordrer politikerne til at lave en plan.

Men er det virkelig et vidundermiddel i kampen mod klimaforandringerne, og kan vi realistisk set tage teknologien i brug snart?

DR Nyheder har talt med en af de fremmeste eksperter på området, statsgeolog Lars Henrik Nielsen ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Hvornår kan vi realistisk gøre brug af CO2-lagring?

Selve ideen om CO2-lagring er faktisk ikke ny. For eksempel har nordmændene siden 1996 pumpet CO2 ned i et af deres oliefelter i Nordsøen.

- Man gør det allerede flere steder i verden. Teknologien med at fange CO2'en i røgen er på plads. Flere virksomheder sælger det udstyr, der skal bruges. Transporten af CO2'en kender vi også allerede. Det kan ske via rør, skibe eller tankvogne. Lovgivningen omkring brugen af undergrunden i Danmark er også på plads.

- Selve bygningen af anlæggene og etableringen af fangsten af CO2 i virksomhederne kan man gå i gang med i det øjeblik, man har besluttet, at det er den vej, vi skal gå. Erfaringer fra andre steder i verden viser, at bygningen af et CO2-lager tager et sted mellem fire og seks år, siger Lars Henrik Nielsen.

Hvor stor bliver effekten?

Beregninger har vist, at Danmark har plads til 500 års produktion af CO2 i undergrunden. På kortet her kan man se de områder, hvor CO2'en kan optages bedst. Kilde: CO2 GeoNet

Ifølge DTU-forsker Philip Loldrup Fosbøl er potentialet stort, og det vil kunne fjerne størstedelen af Danmarks CO2-udledning. Det er Lars Henrik Nielsen delvist enig i:

- Det er rigtigt, at man vil kunne fange en stor del af Danmarks CO2-produktion, men vi vil kun kunne fange den CO2, som kommer fra store udledere, altså de store industrier, kraftvarmeværker og afbrændingsanlæg. Anlæggene i sig selv er kostbare og fylder en del, så det ville ikke give mening at bede små industrier at lave den her rensning.

- Men det er også langt hovedparten af CO2-udledningen, der kommer fra de store steder. De her steder kunne i princippet montere anlæggene allerede i dag, og vi kunne etablere transportveje til et lager. Så tiden fra en beslutning til anlægget står klar, kan formodentlig godt komme ned på 5-6-7 år, siger Lars Henrik Nielsen.

Hvorfor er vi ikke kommet i gang noget før?

For 12 år siden planlagde den svenske energigigant Vattenfall at bygge et underjordisk lager til CO2 fra det kulfyrede kraftvarmeværk Nordjyllandsværket. Men politikerne endte med at trække stikket på projektet, blandt andet efter protester fra en borgergruppe.

- Det blev drøftet, da Connie Hedegaard var klimaminister (2007-2009, red.), og på det tidspunkt besluttede Folketinget sig for at udskyde beslutningen om lagring af CO2 i undergrunden indtil 2020, som så er nu.

- Dengang var man primært bekymret for økonomien i de her projekter. Teknologien, der var til rådighed dengang, var af en sådan karakter, at det var ret energitungt at rense røgen for CO2. De metoder er under kraftig udvikling lige nu, og energiforbruget er væsentligt mindre nu. Det giver både bedre energiøkonomi, men også bedre pengeøkonomi, siger Lars Henrik Nielsen.

- Mange ngo'er, herunder Greenpeace, har også været meget bekymrede for, at det bare ville forlænge oliealderen, og at olieselskaberne bare ville køre videre med at producere olie og brænde den. Der er vi slet ikke længere, siger han.

Skal vi bekymre os over at lagre CO2 i undergrunden?

I Enhedslisten har de udtrykt skepsis over for lagring af CO2 i undergrunden. De er bekymrede for havmiljøet. Men Lars Henrik Nielsen maner bekymringerne i jorden.

- Jeg forstår godt bekymringen, men den er ubegrundet. De geologiske lag, som CO2'en skal pumpes ned i, er samme type lag, som har tilbageholdt olie og gas i millioner af år. Når man pumper CO2 ned i én eller to kilometers dybde, opløses den i det vand, som er i sandstenene og bliver dernede. Ganske langsomt vil CO2'en blive omdannet til mineraler og vil aldrig komme op til overfladen.

- I forhold til havmiljøet kan det foregå sådan, at man på havbunden har en modtagestation liggende med en snor op til overfladen, hvor der ligger en bøje. Så kan skibet komme sejlende med CO2 fra København, Aalborg eller Aarhus, fiske bøjen ombord og så pumpe CO2'en fra skibet ned under havbunden. Der er ingen grund til at være bekymret for havmiljøet, det skal bare gøres på den rigtige måde, siger Lars Henrik Nielsen.

Hvad koster det her?

- Jeg kan sige noget om, hvor dyrt det er. Jeg er ikke økonom, men jeg kan ikke se anden vej, end at vi skal i gang. Hvis vi ser på problemerne med klimaet, der tårner sig op, og de anbefalinger, der er kommet fra Det Internationel Energiagentur, støttet af FN's klimapanel, skal vi bygge sådan et anlæg her om ugen fra nu og frem mod 2050.

- Vi styrer mod en temperaturstigning på 3-3,5 grader ved årtusindskiftet, hvilket er meget dramatisk. Lagring af CO2 er det mest virkningsfulde på den korte bane, hvis vi skal undgå de uønskede klimaforandringer.

- Du kan lave en analogi til det, vi har gjort med vores spildevand. I alle vores huse i Danmark samler vi spildevand op, fører det via kloaksystemet hen til et rensningsanlæg, renser det og sender ud i vores fjorde. Det betaler vi også for via skatten, og det samme kommer vi til at gøre med CO2, siger Lars Henrik Nielsen.

Ifølge Amager Ressourcecenter, der skal til at indfange CO2, kræver det en investering på 300 millioner kroner i et anlæg. Oveni skal lægges driftomkostninger.

Hvor langt er vi med at kunne genbruge den lagrede CO2?

Det store spørgsmål er også, om vi så kan bruge den lagrede CO2 til noget, eller om den bare skal ligge i undergrunden.

Her er forskningen stadig et stykke fra at være i mål, lyder det fra Lars Henrik Nielsen.

- Det er vigtigt at få udviklet de teknologier, hvor vi kan bruge CO2 sammen med brint og noget energi til at lave for eksempel flybrændstof. Men min vurdering er, at vi er ret mange år fra, at det bliver en økonomisk rentabel måde at bruge CO2 på.

- Men hvis man forestiller sig, at vi kommer i en situation med rigtig meget billig vindstrøm fra Nordsøen, vil man kunne lave elektrolyse med vindstrøm og danne brint. Hvis man så blander brint med CO2 og tilsætter noget energi, vil man kunne lave flybrændstof, som kan bruges i flytransporten. Men det ligger mange år ude i fremtiden, siger han.