'Blodbad i smørhullet' og en etbenet tjetjener: Få overblikket over terrorsager i Danmark

De sidste 35 år har der været adskillige terrorsager og flere angreb i Danmark.

En person blev dræbt og 27 såret, da der gik to bomber af den 22. juli 1985. Det var meningen, at flere bomber skulle være detoneret. (Foto: Bo Svane © Scanpix)

Da Danmark blev ramt af et terrorangreb lørdag den 14. februar 2015 var det lige knap 30 år siden, at København for første gang blev genstand for et angreb fra islamister.

Der har både været sager mellem de to, og der har været terrorsager efter angrebet i februar 2015, hvor både Krudttønden på Østerbro og synagogen i det indre København var mål.

Få overblikket over de 35 års terrorsager, hvor der er faldet dom efter terrorparagraffen, der blev indført i 2002, her. Sager om billigelse af terror og tilslutning til terrorbevægelser er udeladt.

2017: Dronesagen

Tre personer blev kendt skyldige i at have fremmet en terrororganisation ved blandt andet at sende dronedele til terrororganisationen Islamisk Stat.

For lidt over to år siden - i efteråret 2017 - blev den første mand anholdt i det, vi i dag kender som dronesagen. Siden skete det samme for to andre mænd.

Kort fortalt går sagen ud på, at de tre mænd som en del af et større netværk hjalp den danske IS-terrorist Basil Hassan med at levere udstyr såsom droner til terrororganisationen Islamisk Stat gennem en periode på fire år.

De tre sad for retten i efteråret sidste år og blev alle kendt skyldige i terror ved at have fremmet en terrororganisation. De tre mænd fik mellem to et halvt og fire års fængsel.

2016: Tændstiksagen

Men sådan gik det ikke. Tysk politi blev alarmeret i november 2016, da den ene mand blev stoppet på vej til Danmark med 17.460 tændstikker, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive.

Året efter blev tændstikmanden, som han senere blev døbt, idømt seks og et halvt års fængsel ved en tysk domstol.

Og i 2019 blev hans kumpan, en 32-årig syrisk mand, idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandigt i Københavns Byret for at have planlagt et terrorangreb i København. Den 32-årige kumpan skulle have mødt tændstikmanden på Københavns Hovedbanegård den 19. november, men ventede af gode grunde forgæves.

2016: Kundby-pigen

Den 15-årige pige fra Kundby planlagde bombeangreb mod sin tidligere folkeskole og den jødiske skole, Carolineskolen i København.

Sagen om Kundby-pigen kom som lidt af et chok for de fleste. For hvordan kunne en bare 15-årig pige fra den lille by Kundby på Sjælland være spirende terrorist? Det hele gik da også ganske hurtigt.

Fra hun konverterede til islam i oktober 2015, gik der kun små tre måneder, før politiet anholdt hende og sigtede hende for forsøg på terrorisme. I den periode havde hun planlagt bombeangreb mod sin tidligere folkeskole og den jødiske skole, Carolineskolen i København.

En lærer, der havde et nært forhold til pigen, fortalte i retten, hvordan pigen gradvist ændrede sig i efteråret det år. Han optog i januar 2016 en samtale med pigen, hvori hun fortalte ham om sine planer. Han sendte samtalen til myndighederne, og bare otte dage senere var hun anholdt.

Kundby-pigen fik otte års fængsel for forsøg på terror.

2015: Krudttønden og synagogen i Krystalgade

Mens Kundby-pigen blev stoppet, inden hendes planer blev ført ud i livet, var sagen desværre en anden tidligere på året i 2015.

For om eftermiddagen 14. februar angreb den 22-årige Omar El-Hussein et arrangement i kulturhuset Krudttønden i København med et gevær. Et arrangement, der havde den svenske muhammedtegner Lars Wilks blandt talerne.

Instruktøren Finn Nørgaard blev dræbt af skud under angrebet. Og selv om politiet var til stede ved arrangementet, lykkedes det Omar El-Hussein at slippe væk. Han sårede samtidig fire betjente.

Trods en intensiv jagt lykkedes det Omar El-Hussein at slå til igen samme nat. Denne gang var målet for hans angreb synagogen i Krystalgade i København, hvor der fandt en såkaldt Bar Mitzva sted med 80 gæster til stede. Her dræbte han den 37-årig vagt Dan Uzan. To betjente blev samtidig såret af skud. Igen slap han væk fra stedet.

Jagten på ham fortsatte til tidligt om morgenen, hvor Omar El-Hussein blev skudt og dræbt af politiet efter at have åbnet ild mod betjentene.

2012: Dansk-somalisk terrortræning

I maj 2012 blev to dansk-somaliske brødre anholdt af PET, der mistænkte dem for at planlægge et terrorangreb.

Men da sagen året efter kom for retten, blev de i stedet sigtet for såkaldt terrortræning. Terrortræningen bestod i, at den ældste af brødrene i nogle måneder havde opholdt sig i en lejr i Somalia. Her blev han trænet i at begå terrorhandlinger.

Brødrene endte med at blive idømt to års fængsel. Den ældste for at have deltaget i træningen, den yngste for at have hjulpet ham.

2012: ROJ TV

I 2010 anklagede danske myndigheder for første gang en tv-station for terror. Det drejede sig om den kurdiske tv-station Roj TV, som man mente åbenlyst støttede den kurdiske bevægelse PKK, som står på terrorlisten i den vestlige verden.

Anklagen kom, fordi den tyrkiske ambassade i Købehavn fem år tidligere havde sagt, at tv-stationen fik støtte fra PKK.

I 2012 blev tv-stationen så dømt for at støtte terror. Ifølge dommen havde ROJ TV lavet propaganda for PKK, og PKK havde betalt penge til ROJ TV.

De to selskaber bag kanalen blev først idømt en bøde på omkring fem millioner kroner tilsammen, men den blev senere hævet til fem millioner kroner til hver, mens kanalen i 2014 mistede sin sendetilladelse.

2010: Angreb på Jyllands-Posten bremset

Jyllands-Posten på Rådhuspladsen. (Foto: Esben Salling © Scanpix)

En decemberdag i 2010 var tre mænd taget fra Sverige til Danmark og sad i en lejlighed i Herlev. De anede ikke, at de var blevet overvåget i en længere periode, og derfor var det en overraskelse, da en politistyrke stormede lejligheden og anholdt dem.

Politiet fandt en pistol i lejligheden, og i mændenes lejede Toyota Avensis fandt man en maskinpistol, patroner og plastikstrips. En fjerde mand blev samtidig anholdt i Stockholm.

De fire mænd blev senere fundet skyldige i at være på vej til at gennemføre et terrorangreb og blev idømt 12 års fængsel. Angrebet skulle angiveligt være mod JP/Politikens Hus i København som hævn for Jyllands-Postens muhammedtegninger.

2010: Den etbenede bombemand

Politiet fandt blandt andet disse redskaber på Hotel Jørgensen, hvor en terrorist ville sprænge en bombe. (Foto: Jens Dresling)

Det skulle have været et terrorangreb. Formentlig rettet mod Jyllands-Posten, der efter muhammedtegningerne fra 2005 er genstand for en stor del af de danske sager om terror i denne periode.

Men så langt nåede det aldrig. For undervejs gik det galt for den etbenede belgiske tjetjener Lors Doukajev. På Hotel Jørgensen i København var han i gang med at fremstille en brevbombe med det ustabile sprængstof TATP, da brevbomben eksploderede ved et uheld.

Den sårede kun Doukajev selv. Senere blev han anholdt i Ørstedsparken, der ligger et stenkast fra hotellet.

I flere dage vidste ingen, hvem manden var, da han ikke selv ville oplyse det. Det lykkedes dog avisen BT at sætte navn på ham, da hans boksetræner fra Belgien genkendte ham ud fra billeder i pressen. Han fik i sidste ende 12 års fængsel.

2010: Overfald på Kurt Westergaard

Tegneren Kurt Westergaard har været i terroristers søgelys, siden han i 2005 tegnede profeten Muhammed. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Nytårsdag 2010 var Jyllands-Postens muhammedtegninger også omdrejningspunkt for en terrorsag i Danmark.

Manden bag en af tegningerne, tegneren Kurt Westergaard, var hjemme i sit hus i Viby nær Aarhus, da somaliske Mohammed Gele brød ind i hans hus bevæbnet med en økse og en kniv - på jagt efter tegneren.

Det lykkedes Kurt Westergaard at søge tilflugt i et dertil indrettet sikringsrum på hans badeværelse, hvorfra han fik tilkaldt politiet, mans manden forsøgte at trænge gennem døren.

Da politiet ankom, skød og sårede de angrebsmanden. Han blev senere idømt ti års fængsel og udvisning af Danmark for forsøg på terror og drabsforsøg.

2009: Amerikaner planlægger terror mod Jyllands-Posten

En dag i september 2009 gik en amerikansk mand rundt i København med et videokamera. Det er der så mange turister, der gør. Han filmede især meget fra Kongens Nytorv. Blandt andet gardernes march gennem København, Magasin og den franske ambassade.

Men der var også en anden bygning ved Kongens Nytorv, der var i fokus i hans optagelser: Den bygning, hvor Jyllands-Posten på det tidspunkt havde sin redaktion i København. Han filmede også lidt på Hovedbanegården. Og så besøgte han Viby i Aarhus, hvor Jyllands-Posten har sit hovedsæde.

Manden viste sig ikke at være turist. Han var derimod i gang med at planlægge et terrorangreb på dansk grund i samarbejde med barndomsvennen Tahawwur Rana.

Men de amerikanske myndigheder var på sporet af ham, og i oktober samme år blev han anholdt i lufthavnen i Chicago - med en billet til København i bagagen.

I marts 2010 erklærede David Coleman Headley sig skyldig i terrorplaner mod Jyllands-Posten og medvirken til et blodigt angreb på den indiske millionby Mumbai i 2008, hvor 166 mennesker mistede livet.

David Headley blev idømt 35 års fængsel i USA. Tahawwur Rana fik 14 år.

2008: Tunesersagen

I 2005 var Kurt Westergaard en af flere satiretegnere i Jyllands-Posten, der tegnede de satiriske tegninger af profeten Muhammed på bestilling fra avisen. Kurt Westergaards tegning forestillede en mand med en bombe i turbanen.

Kurt Westergaards tegning var en af de 12 tegninger, der blev startskuddet på den såkaldte muhammedkrise, der blandt andet øgede terrortruslen mod særligt Jyllands-Posten og Politiken, der også havde bragt tegningerne.

I 2008 afværgede PET et formodet attentat på tegneren i det, der senere blev kendt som 'tunesersagen'. To tunesere blev nemlig anklaget for at ville dræbe tegneren, og de blev efterfølgende administrativt udvist af landet på baggrund af "hemmelige beviser" af Integrationsministeriet.

Sagen kom dog efterfølgende for Højesteret, før det blev besluttet, at de to tunesere ikke kunne udvises, da der var en risiko for, at de ville blive udsat for tortur i hjemlandet.

2007: Glasvejssagen

En af de anholdte i sagen havde været i al-Qaeda-træningslejr på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

'Militante islamister med direkte forbindelse til ledende al-Qaeda medlemmer'.

Det var ordene fra daværende PET-chef Jakob Scharf om otte personer, som blev anholdt på Glasvej i Københavns Nordvest-kvarter i september 2007.

På det tidspunkt havde PET overvåget personerne siden slutningen af maj, da Hammad Khürshid vendte hjem fra en træningslejr et sted mellem Afghanistan og Pakistan.

Seks ud af otte mænd blev løsladt, mens to, Khürshid og en hjælper, blev idømt henholdsvis 12 og 8 års fængsel for blandt andet at have lavet sprængstof.

2007: Vollsmosesagen

En sen nattetime den 5. september rykkede omkring 200 betjente ind i flere beboelsesejendomme i Vollsmose-bydelen i Odense. Mange blev anholdt og løsladt igen, mens tre forblev anholdt og senere blev dømt for at have planlagt terror et sted i Danmark.

Mændene havde blandt andet indkøbt gødning og andre ting, der kan bruges til fremstilling af sprængstof.

Ifølge anklagemyndigheden havde de sigtede udpeget mål for de planlagte bomber.

To af mændene blev idømt 12 års fængsel, hvoraf den ene blev udvist, mens den trejde blev idømt fem års fængsel.

2006: Fighters+Lovers

I 2006 begyndte en gruppe bestående af syv danskere at sælge t-shirts og andet tøj. Men der var ikke tale om en ny smart virksomhed med planer om at blive et modeimperium.

Pengene fra tøjsalget havde nemlig et helt andet formål. De skulle gå til oprørsgruppen FARC i Columbia og palæstinensiske PFLP.

De lige under 25.000 kroner, der blev samlet ind, kom dog aldrig frem, for inden da blev de syv anholdt for at ville støtte terrororganisationer økonomisk. Det var derefter op til de danske domstole at vurdere, om der reelt var tale om terrororganisationer.

I byretten blev de syv først frikendt, da man ikke mente, at det kunne dokumenteres, at det var terrororganisationer. Derefter blev de dømt ved landsretten, og senere stadfæstede Højesteret dommen. De syv endte med betingede domme.

2005: Glostrupsagen

Fire personer var anklaget i sagen. En af dem fik en dom. (Foto: Jens Dresling)

Midt i oktober anholdt bosnisk politi to unge mænd i en forstad til Sarajevo. I lejligheden fandt politiet 20 kilo sprængstof, et selvmordsbælte med sprængstof, en skarpladt pistol og videomateriale af mænd, der ville ofre deres liv for Allah.

Og så fandt politiet også tætte forbindelser til fire mænd fra Storkøbenhavn.

Den 27. oktober slog dansk politi til på flere adresser og anholdt fire mænd.

Mændene blev anholdt for at have samarbejdet med de to mænd fra Sarajevo, en dansk-tyrker og en svensk-bosnier, som senere blev dømt i Sarajevo for planer om terror i Bosnien.

En af de tre mænd fra Danmark blev dømt. Han fik i 2007 en dom på syv års fængsel. De tre andre mænd fik ingen dom.

2005: Boghandleren fra Brønshøj

I januar sidste år blev Said Mansour, tidligere Sam Mansour og også kendt som Boghandleren fra Brønshøj, sendt til Marokko efter at have få frataget sit danske statsborgerskab. (Foto: Carl Redhead © Scanpix)

I 2005 varetægtsfængslede politiet dansk-marokkaneren Said Mansour for at opfordre til terror. Han var boghandler i Brønshøj, og politiet mente, at han opfordrede til terror gennem dvd’er og cd’er fra sit forlag. I materialet var der blandt andet taler og prædikener af terrordømte og al-Qaeda-ledere.

Og materialet blev for eksempel fundet i en lejlighed i Hamborg, hvor nogle af flykaprerne fra 11. september-terrorangrebet havde boet.

I 2007 blev Said Mansour dømt for at have opfordret til terror. Dommen var på tre år og seks måneders fængsel.

I maj 2014 blev Mansour igen anklaget for at overtræde terror-paragraffen. Han fik en dom på fire års fængsel.

Og i 2016 besluttede en enig Højesteret så at fratage ham hans statsborgerskab - en historisk dom, da det var første gang, at en dansk statsborger fik frataget sit danske statsborgerskab, fordi han havde begået noget kriminelt.

1985: 'Blodbad i smørhullet'

En person mistede livet, og 27 andre kom til skade, da terroren for første gang ramte Danmark den 22. juli 1985.

Det skete, da der først gik en bombe af ved rejsebureauet Northwest Orient Airlines ved Vesterport i København.

Kort efter gik endnu en bombe af. Denne gang var det ved den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København.

En tredje bombe, der aldrig blev bragt til sprængning, blev fundet liggende i en rød taske, der skvulpede rundt i vandet ved Nyhavn. Eftersom angrebene fandt sted på et tidspunkt, hvor breaking news ikke nåede rundt til hele befolkningen i løbet af sekunder og minutter, var det en intetanende fører af en kanalrundfartsbåd, der fiskede tasken op.

Bomben i vandet var tiltænkt det israelske luftfartsselskab El Al og det israelske turistbureau på Vesterbrogade. Den sprængning blev afværget, da en ældre dame gjorde en mand opmærksom på, at han havde glemt sin taske på gaden.

Bag bomberne stod den palæstinensiske terrorgruppe Islamisk Jihad, der havde base i Uppsala i Sverige. Gerningsmændene blev først fanget og dømt flere år senere ved en retssag i Sverige, hvor bombeattentater i både Amsterdam og Stockholm også indgik i sagen.

Ekstra-Bladet døbte angrebet ’Blodbad i Smørhullet’, fordi Danmark indtil da var gået fri fra angreb og hævnaktioner udført af islamister.

I den svenske Tingsretten blev en af bagmændene, Rakhmat Akilov, dømt for terrorforbrydelse i forbindelse med fem drab, 119 drabsforsøg og for at have gjort sig skyldig i at udsætte andre for fare.

Opdateret den 19/2-2020: Vi har tilføjet et afsnit om, hvordan de omtalte sager er udvalgt.