Blodpropper overrasker intensivlæger: 'Det er imponerende, så syg man kan blive af det her'

Det er overraskende, så hårdt Covid-19 rammer kredsløbet, lyder det fra læger på intensivafdelinger.

Patienter indlagt med coronavirus udvikler langt flere og forskellige blodpropper end patienter med sammenlignelige sygdomme, advarer læger. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Først ondt i halsen, tør hoste og feber.

Senere kan en infektion med coronavirus udvikle sig til besværet vejrtrækning og problemer med at få ilt nok til blodet. I de mest alvorlige tilfælde kommer covid-patienter på intensivafdelinger på landets hospitaler, hvis iltmætningen er lav nok.

På de afdelinger har læger landet over gjort sig erfaringer med sygdommen. Erfaringer, som lægerne kalder overraskende.

Det viser sig nemlig, at patienter indlagt med Covid-19 ikke kun har sygdom på lungerne, men også risikerer blodpropper i alt fra lunger til arme, ben og nyrer. Det var erfaringer, der først blev gjort i Kina, senere i europæiske lande og også i Danmark.

- Vi har kunnet se på vores egne patienter, at de udviklede overraskende mange blodpropper. Blodpropper i benene, lungerne, andre steder i kroppen, siger Jakob Stensballe, der er overlæge i Blodbanken og i Anæstesien på Rigshospitalet.

Forskellige typer af blodpropper

Jakob Stensballe forklarer, at de har set to forskellige typer af blodpropper. Den ene type er de velkendte store blodpropper.

Det er blodpropper i benene, som kan fortsætte opad og gå i lungerne, nyrerne eller hjertet.

Men lægerne har også set blodpropper på et mikroskopisk niveau.

- Det vil sige mikroblodpropper, som går ind i lungen og nyrerne, og det er det, vi har set mere udtalt i den her sygdom, end vi ellers ser, siger han og fortsætter:

- Det er de mikroskopiske blodpropper, der overrasker os særligt meget ved den her sygdom. De går ind og lukker for vores mulighed for at få de bittesmå blodkar til at fungere, for de lukker af, og så kan de ikke få ilt til cellerne, og så står vi lidt med ryggen mod muren.

Det er ifølge Joachim Hoffmann-Petersen særligt blodpropperne i lungerne, der gør, at patienter indlagt med coronavirus er indlagt lang tid ad gangen.

- Det giver et længere forløb og en større belastning på lungerne. Større end den belastning, de er udsat for i forvejen. Og så giver det også en belastning på hjertet, siger han.

Giver et kraftigt stormvejr i kroppen

Alene af navnet SARS-CoV-2 kan man udlede, at sygdommen rammer lungerne. SARS er kort for 'Severe Acute Respiratory Syndrome' - på dansk svær akut luftvejssyndrom.

Det var også den slags sygdom, som danske læger havde regnet med at skulle håndtere.

I en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift advarer flere intensivlæger dog om, at sygdommen måske også skal betragtes som en kredsløbssygdom. Det er Joachim Hoffmann-Petersen ikke helt uenig i.

- Vi havde en forventning i starten om, at det var en sygdom, der sad i lungevævet, snarere end at det var en sygdom, der sad i blodet. Men der er noget, der tyder på, at den virker begge steder, siger Joachim Hoffmann-Petersen, formand Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.

Jakob Stensballe har også bidt mærke i, at virusset 'giver et meget kraftigt stormvejr i kroppen', og at det også påvirker blodet og dets evne til at størkne.

- Stormvejret påvirker både det blod, der flyder rundt i kroppen, så blodet bliver overaktivt og kommer til at lave lidt for mange blodpropper. Blodstørkningssystemet er sådan en balance mellem blødning og modvirkning af blødning. Men hvis man bliver syg, bliver den her balance skæv, siger han og fortsætter:

- Den anden del af det er, at selve blodkarrene på meget mikroskopisk niveau har sådan en karbarriere, der bliver syg som en del af sygdommen. Og det gør, at blodpropperne sætter sig fast dernede.

Kombinationen af, at blodet størkner meget mere aktivt, fordi patienten er syg, og at blodpropper sætter sig meget bedre fast nede i de bittesmå kar, er ifølge Jakob Stensballe det, der gør sygdommen så alvorlig.

- Det er de to ting, der forværrer og skaber de her blodpropper, der får alvorlige konsekvenser, siger han.

Får dobbelt dosis blodfortyndende

I april udsendte Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase nye retningslinjer for behandling af covid-patienter. I de retningslinjer anbefales læger at give blodfortyndende medicin til patienterne på intensiv.

- På et ret tidligt tidspunkt besluttede vi, at covid-patienterne burde få dobbelt dosis for at undgå, at de danner blodpropper, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Både Joachim Hoffmann-Petersen og Jakob Stensballe fremhæver, at de slet ikke ser samme forekomst af blodpropper hos patienter på intensiv med influenza eller almindelig lungebetændelse.

- Vi tænkte i starten, at det minder meget om influenza, hvor der også er en risiko, men vi så bare, at vi havde mange flere blodpropper, selvom vi passede godt på patienterne.

- Det er det, der har overrasket os, at vi har en større risiko i forhold til sammenlignelige sygdomme, siger Jakob Stensballe.

Overlægerne forklarer, at blodpropperne som regel rammer omkring det tidspunkt, patienterne bliver overført til intensiv.

Lægerne er endnu ikke fuldt klar over, hvorfor sygdommen angriber kredsløbet, da der stadig kun er få forskningsprojekter om coronavirusset.

Men i det hele taget har de svære tilfælde af infektion som følge af coronavirusset overrasket lægerne.

- Det er en grim sygdom, fordi den gør folk så utroligt syge. Vi ser nogle patienter, som er virkelig syge, og som selvfølgelig har brug for intensiv terapi, siger Joachim Hoffmann-Petersen og tilføjer:

- Det er faktisk imponerende, hvor syg man kan blive af det her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk