Blodtransfusion for Højesteret: Læger ender i dilemma, når patienter hellere vil dø end behandles

Når læger står med en patient i livsfare, der er Jehovas Vidne, er det forbundet med store etiske dilemmaer.

- Det kan godt være hårdt at se, at patienten vælger døden fremfor blodtransfusionen, siger Klaus Peder Klausen, der er formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen. (© Grafik: Nathalie Nystad)

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at ’hvis man som Jehovas Vidne vælger at modtage blod, vælger man samtidig Jehova fra, og det betyder, at man vil blive udstødt fra trossamfundet’. Det er ikke korrekt. Derfor er passagen den 15. februar 2021 rettet til:

Det vil sige, at ’enkeltpersoner som bevidst og uden at angre beslutter at de ikke længere vil følge Bibelens påbud om at ‘afholde sig fra blod’ (Apostlenes Gerninger, kapitel 15, vers 29), viser ved deres handling at de ikke længere ønsker at være et af Jehovas Vidner.’, skriver Jehovas Vidner i Skandinavien til os i en mail.

I september 2014 falder en mand ned fra et tag på Ærø og bliver bevidstløs. Han kommer på hospitalet, og her vurderer sundhedspersonalet, at han er i stor fare for at dø, hvis ikke han får en blodtransfusion. Personalet vælger at give ham blod. Men det valg er forbundet med et etisk dilemma.

For manden, der ligger på briksen, er Jehovas Vidne. Han er medlem af et trossamfund, hvor det er strengt forbudt at modtage blod.

Da manden ikke er ved bevidsthed, har han ikke mulighed for hverken at afslå eller samtykke til blodtransfusionen. Men han bærer et såkaldt blodkort i lommen, hvorpå der står, at han ikke ønsker at modtage blod.

Han har også ved en tidligere indlæggelse i 2010 givet udtryk for, at han ikke ønskede en blodtransfusion både mundtligt og skriftligt. Manden overlever, men han når aldrig at komme til bevidsthed, inden han dør fire uger senere af en anden årsag end blodtransfusionen.

En læges handlepligt viger fra patientens ret til selvbestemmelse, fortæller Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet. (© (Privatfoto))

Mandens hustru lægger sag an mod hospitalet, og Østre Landsret vurderer i december 2020, at transfusionen er i strid med mandens ret til selvbestemmelse og religionsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Styrelsen for Patientsikkerhed anker sagen, og i tirsdags begyndte sagen i Højesteret.

Det her er en sag, der er ”sprængfyldt med etiske dilemmaer", mener lektor i sundhedsret, Kent Kristensen, der godt kan forstå, at disse situationer kan give problemer.

- Man skal jo huske på, at vi står med nogle sundhedspersoner, der er sat i verden for at helbrede, siger Kent Kristensen.

- Helbredelse er hele lægens DNA. Det betyder, at de bliver fanget i et etisk dilemma imellem at gøre det, som er det rigtige ud fra et lægefagligt synspunkt og respekten for patientens ret til at fravælge en behandling, siger han.

Som læge har man pligt til at yde den første fornødne hjælp, hvis man vurderer, at en person er i livsfare. Det fremgår tydeligt i både autorisationslovens §42 stk. 1 og straffelovens §253. Det er strafbart, hvis en læge bryder sin hjælpepligt.

Her er det vigtigt at understrege, at der er en undtagelse.

Fordi patientens ret til selvbestemmelse går forud for lægens pligt til at bevare patientens liv og førlighed.

Derfor kan man som patient nægte at modtage behandling, også selvom beslutningen er taget ud fra en religiøs overbevisning.

Det er lægen og sundhedspersonalets ansvar at respektere og acceptere patientens rettighed til at fravælge blodtransfusion, selvom de er bevidste om, at det er med døden til følge.

- Det er ulovlig tvang, hvis lægen vælger at gennemføre behandlingen mod patientens vilje, siger Kent Kristensen.

Jehovas Vidner vælger livet fra af respekt for Gud

Men hvordan kan det være, at Jehovas Vidner vælger døden fremfor at få foretaget en blodtransfusion, der kan redde deres liv?

Det har ikke været muligt at få et interview med Jehovas Vidner, men i en mail henviser de til en artikel på deres hjemmeside, hvor de skriver, at der både i Det Gamle og Det Nye Testamente står, at man skal holde sig fra blod. Her står der blandt andet i Mosebøgerne:

”Blodet er nemlig livet - i alt kød, for livet - er i blodet. Derfor siger jeg til israelitterne: ’I må ikke spise blodet fra noget som helst kød, for blodet er livet - i alt kød. Enhver der spiser det, skal udryddes.’”

De pointerer, at de afviser at modtage blod af lydighed og respekt for Jehova, som er navnet på den Gud, de tilbeder, fordi han har givet dem livet.

Det vil sige, at ’enkeltpersoner som bevidst og uden at angre beslutter at de ikke længere vil følge Bibelens påbud om at ‘afholde sig fra blod’ (Apostlenes Gerninger, kapitel 15, vers 29), viser ved deres handling at de ikke længere ønsker at være et af Jehovas Vidner.’, skriver Jehovas Vidner i Skandinavien til os i en mail.

Hvis blodtransfusionen derimod er sket efter pres fra læger eller andre, ’vil menigheden først og fremmest tilbyde åndelig hjælp og støtte til vedkommende.’, lyder det i mailen.

Der er ikke en returret, når patienten er død

Klaus Peder Klausen, der er formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, mener, at der ligger et stort pres på lægerne i situationer, hvor Jehovas Vidner har brug for blodtransfusioner, fordi der kan være svære omstændigheder.

- Det kan nogle gange være vanskeligt at tage højde for patientens holdning, hvis vedkommende er bevidstløs og ikke kan svare. Man kan ikke bare sige, at fordi patienten for fem år siden ikke ville have blod, at så gælder det stadig i dag, siger Klaus Peder Klausen.

Der kan også ligge et pres hos patienten, når vedkommende skal træffe beslutningen om at fravælge blodtransfusion, mener han.

- Man kan sige meget, når man ikke er syg, men den dag man bliver syg, og det kan koste én livet, kan man godt skifte mening, siger han.

Der har været sager, hvor medlemmer af Jehovas Vidner har følt sig tvunget til at sige nej til blod, men har givet udtryk for noget andet, mens de pårørende eller repræsentanten fra Jehovas Vidner ikke var til stede, fortæller han.

Han tror, at mange læger frygter, at de ikke har et sikkert fravalg eller samtykke fra patienten. Måske handler de i god tro og lader patienten dø, og så viser det sig senere, at det alligevel ikke var så klart, som de havde troet.

- I de situationer er det jo bare for sent at gøre noget om. Der er ikke en returret, siger Klaus Peder Klausen.

Kent Kristensen anerkender, at man kan have svært ved at forstå, at nogle patienter fravælger livet ud fra en religiøs overbevisning. Der er i lovgivningen taget en afvejning mellem livets ukrænkelighed og respekten for det liv, den enkelte ønsker at leve, hvor selvbestemmelsesretten går forud for pligten til bevarelse af liv, forklarer han.

Her er Klaus Peder Klausen enig og fremhæver, at det kan være hårdt at være vidne til, at en patient vælger døden fremfor blodtransfusionen.

- Det er en form for selvmord, der er lovlig acceptabelt, siger Klaus Peder Klausen.

Vigtigt med samtykke til blodtransfusion

I sager som disse er det ifølge loven vigtigt, at der er givet informeret samtykke til blodtransfusion. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes og skal forstås som et mundtligt, skriftligt eller stiltiende samtykke, der skal være givet i den aktuelle sygdomssituation. Men i akutte situationer kan lægen gå ind og udføre den nødvendige behandling uden samtykke fra patienten.

I den konkrete sag mener hospitalet, at de har handlet ud fra, at manden befandt sig i en akut situation. Men manden bar også et blodkort et såkaldt forhåndsdirektiv i lommen, som indikerer, at han ikke ønsker at modtage blod. Det er Højesteret, der nu skal tage stilling til sagen og vurdere om transfusionen, der er blevet foretaget, er i strid med mandens ret til selvbestemmelse, og om det er en krænkelse af mandens religionsfrihed.

Jehovas Vidner har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en kommentar, at de er sikre på, at Højesteret vil stadfæste den dom Østre Landsret afgav, som beskytter alle danske statsborgeres grundlæggende ret til at træffe velinformerede personlige valg angående lægebehandling.

De skriver, at de sætter pris på den indsats dygtige læger gør for at yde lægebehandling af højeste standard samtidig med, at de respekterer retten til selv at vælge lægebehandling og at bestemme over sin egen krop.

Der forventes at falde dom i sagen 1. februar.