Bør nogle kommuner genåbne før andre? Borgmestre er lodret uenige

24 borgmestre ser forskelligt på, hvordan Danmark skal åbnes igen.

Borgmestre landet over er uenige om, hvorvidt det er en god idé at lave en geografisk opdelt genåbning af landet. Her et billede fra Mølleparken i Aarhus. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

17 danske kommuner har i den seneste uge registreret et rundt 0 i antallet af corona-smittede borgere i kommunen.

Derfor vil SF og Dansk Folkeparti have undersøgt, om det giver mening at lave en geografisk opdelt genåbning af Danmark.

Men den idé er landets borgmestre lodret uenige omkring. Det viser en rundspørge, som

DR
har lavet blandt 24 borgmestre.

Her svarer otte borgmestre, at de grundlæggenede går ind for at genåbne dele af landet hurtigere, mens 11 er imod. Fem borgmestrer svarer, at det udelukkede skal være op til sundhedsmyndighederne at vurdere.

I Tønder Kommune har man ikke haft smittetilfælde de seneste syv dage, og derfor vil borgmester Henrik Frandsen (V) gerne have

lempet
lidt på restriktionerne i kommunen.

- Det, mener jeg, er forsvarligt. Jeg mener godt, at man kan begynde at se Danmark lidt mere differentieret. På

Nørrebro
i København bor folk i flere lag, men her i Tønder er der god plads. Derfor mener jeg godt, man kan
anskue
Danmark forskelligt, alt efter hvor man er, siger han.

Hedensted er også en af de kommuner, der i de seneste syv dage ikke har registreret smittede. Og faktisk har kommunen i vid udstrækning undgået smittetilfælde. Alligevel mener borgmester Kasper Glyngøe (S) ikke, at det er forsvarligt at lave en geografisk opdelt genåbning.

- Da jeg først lige så ideen, var det en fascinerende tanke. Vi har haft 12 smittede i alt og er 46.000

indbyggere
. Men det er da den mest sikre måde at få tallet til at stige på, hvis man genåbner på den måde. Borgere krydser jo kommunegrænserne i et væk, og jeg synes ikke, det er en god idé, siger Kasper Glyngøe.

Ø-kommuner vil gerne åbne

Flere af de danske ø-kommuner er mere positive for at åbne forskelligt fra kommune til kommune.

På Fanø vil borgmester Sofie Valbjørn fra Alternativet gerne have gang i hjulene igen.

- Vi er alle sammen enige om, at vi gerne vil åbne så meget op, som det kan lade sig gøre forsvarligt, og der er måske forskel på, hvad der er forsvarligt de forskellige steder i Danmark, siger Sofie Valbjørn, der gerne vil have kommunens caféer og restauranter til at lange burgere og stjerneskud over disken igen.

- Nogle af vores erhvervsdrivende har gjort klar, og de vil kunne stille op, så der er god plads, siger hun.

Også på Samsø kan man se en idé i at åbne lidt op, skriver borgmester Marcel Meijer (S) i en mail til

DR
. Han støtter dog ikke at åbne restauranter og caféer.

- Det kunne give mening at åbne geografisk differentieret på visse områder. Hvis man gør det i forhold til restaurationer, risikerer man at flytte folk fra områder med stort smittetryk til områder med mindre smittetryk og dermed sprede smitten. Det vil til gengæld ikke ske, når det handler om at åbne rådhuset for medarbejdere eller åbne skolerne for flere årgange, skriver han.

Skeptisk borgmester: 'Smitten lurer lige rundt om hjørnet'

I Vejen Kommune er der heller ikke registreret smitte den seneste uge, men borgmester Egon Fræhr (V) mener ikke, at en opdelt genåbning fungerer i praksis.

- Skal der så vises pas ved kommunegrænsen, og er det kun kommunens borgere, der må spise på restauranterne? Jeg tror, at landet skal behandles ens, og smitten lurer lige rundt om hjørnet. Der kommer jo rejsende på tværs af landet hver dag, siger han.

En ting er, hvad borgmestre rundt om i landet mener. Noget andet er, hvad eksperterne siger.

Hans Jørgen Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at det er en dårlig idé at genåbne i nogle dele af landet.

- Virus kender ingen grænser og flytter sig fra

region
til
region
, og man kan altså ikke begynde at genåbne landet på en ukoordineret måde ud fra lokale interesser. Det skal ske
koordineret
og besluttes af sundhedsmyndighederne og regeringen i sidste ende, siger han.

Også Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet,

fraråder
en differentieret genåbning.

Ifølge hende risikerer man eksempelvis at åbne lokalt på et tidspunkt, hvor man er midt i en uopdaget

epidemi
, da smittetallene altid er forsinkede i forhold til det reelle smittebillede.

Facebook
Twitter