Børn helt ned til ti år kan sidde foran en dommer uden en advokat

Færre end hvert tredje barn, der bliver stillet for Ungdomskriminalitetsnævnet, har en advokat ved sin side.

(ARKIVFOTO) Nævnet kan tildele en sanktion, som er opdragende - eksempelvis oprydning efter hærværk. Det vides ikke, om hærværket på billedet har været oppe i nævnet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © © Scanpix)

Sidste år afgjorde Ungdomskriminalitetsnævnet 605 sager, hvor børn mellem 10 og 17 år er mistænkt eller dømt for kriminalitet.

Men kun i 184 af sagerne havde børnene en advokat ved deres side.

Det viser en aktindsigt, som P1 Orientering har modtaget fra nævnet. Det svarer til, at der i under hver tredje af sagerne var en advokat til stede.

Tallene vækker kritik hos Kristian Korshøj, der er advokat med speciale i tvangsfjernelser. Han har ført mellem 10 og 15 sager i nævnet.

- Det er meget unge mennesker på 10, 12, 14 år, hvis de er under den kriminelle lavalder, som kommer ind og skal sidde foran en stor gruppe mennesker uden at være tilstrækkelig godt klædt på det til. Det synes jeg ikke, at man kan være bekendt, siger advokaten.

17 voksne mod et barn

Nævnets opgave er at fastsætte sanktioner, der skal forsøge at få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane. Sanktionerne spænder fra at fastsætte et bestemt hjemkomsttidspunkt til de mere indgribende som tvangsanbringelse på en institution eller en sikret afdeling.

I alt kan der sidde op til 15-17 voksne mennesker, som er repræsentanter fra blandt andet politiet, kommunen og ungekriminalforsorgen.

Og selvom der ikke er tale om deciderede retssager eller domme, er Kristian Korshøj kritisk over, at børn kan sidde der uden en advokat, selv om de for eksempel har en værge eller deres forældre med.

- I de fleste tilfælde er det børn fra knap så ressourcestærke familier, som kommer for nævnet. Man gange kan man godt have sin tvivl, om forældrene kan hjælpe og vejlede deres børn, siger advokat Kristian Korshøj.

Kan have en positiv effekt

P1 Orientering har talt med flere af nævnets medlemmer rundt omkring i landet, som fortæller, at det kan have en positiv effekt på de her børn og unge. Både at deres handlinger får konsekvenser, og at der bliver iværksat en plan for dem, der skal hjælpe dem ud af kriminaliteten.

Og selvom Kristian Korshøj er enig i, at nævnets afgørelser kan have en positiv effekt, er han stadig kritisk overfor, at barnet ikke har en faguddannet støtteperson ved sin side.

- Det, jeg kan være bekymret for, er, om det er den rigtige måde at gøre det på. At man tager unge mennesker og slæber dem igennem den her skueproces, siger han.

Det er blandt andet repræsentanter for politiet og ungekriminalforsorgen. Hvorfor kalder du det en skueproces?

- Måske er det mere en udskamning af dem. Man har nogle værktøjer i serviceloven, som vi stadigvæk kan bruge uden, at de skal sidde foran nævnet, siger han og fortsætter:

- Uden at have nogen børnesagkyndig baggrund, så er jeg bekymret for, om det kan skade nogle at blive stillet over for så mange mennesker - særligt dem med et svagt kognitivt funktionsniveau, eller dem der har diagnoser.

P1 Orientering har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Indtil videre uden held.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter