Børn skal følges i et fedmeregister

Overvægtige børn skal i et særligt register. Så bliver det muligt, at følge udviklingen i børn vægt.

Danske børn bliver tungere og tungere. Nu skal udviklingen følges nøjere. (© DR)

Problemet med stadig mere overvægtige børn er nu så stort, at der bliver oprettet et nationalt register, som skal følge udviklingen i overvægt hos danske børn, skriver Jyllands-Posten.

Registret skal bl.a. indeholde oplysninger om børns højde og vægt. Det skal bruges til at udregne børnenes såkaldte body mass, BMI.

Kan følge udviklingen

Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening står bag det nye register, der skal gøre det muligt at opdage i hvilken alder, børn særligt er i fare for at udvikle overvægt. På den måde kan det offentlige sætte ind med målrettede indsatser mod den stigende fedme.

Med målingerne bliver det muligt at se, om der reelt sker en ændring på de områder, hvor man sætter ind med forebyggelseskampagner.

Målingerne sammenkøres - Vi har længe ønsket at få et nationalt register, der kan give os mulighed for at se på udviklingen af overvægt blandt børn. Børnene bliver i forvejen målt og vejet af de praktiserende læger sundhedsplejersker. Det er helt oplagt, at man sammenkører målingerne med henblik på at få et nationalt overblik, siger projektleder Tatjana Hejgaard fra Centre for Forebyggelse.

Facebook
Twitter